Påbud om autoriseret rådgiver
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Påbud om autoriseret rådgiver – flere af de arbejdsmiljømæssige mangler som førte til de de afgivne påbud var løst inden Arbejdstilsynets afgørelse - ophævelse
Resumé
Arbejdstilsynet besøgte den3. juni 2008 virksomheden XX.
Ved besøget konstaterede Arbejdstilsynet, at virksomheden havde flere arbejdsmiljømæssige mangler.
Besøget mundede ud i, at Arbejdstilsynets den 23. juli 2008 afgav virksomheden 6 påbud, herunder et påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Virksomheden klagede alene over rådgiverpåbudet.
Det fremgik af klagen, at virksomheden allerede havde løst flere af de arbejdsmiljømæssige mangler, der førte til påbudene.
På forespørgsel fra klagenævnet oplyste virksomheden, at nogle af de mangler, der førte til påbudene var løst i inden Arbejdstilsynets afgørelse den 23. juli 2008.
Arbejdsmiljøklagenævnet fandt ikke, at der er grundlag for at opretholde påbudet om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsmiljøklagenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse den 23. juli 2008 ikke forelå mindst 5 overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 27. januar 2009 truffet afgørelse i sagen angående Arbejdstilsynets påbud om at XX skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at løse de arbejdsmiljøproblemer, som værkstedet har fået påbud om.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for at opretholde påbudet om, at XX skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver således Arbejdstilsynets afgørelse af 23. juli 2008.
B E G R U N D E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Arbejdstilsynet på baggrund af et tilsynsbesøg den 3. juni 2008 i afgørelse af 23. juli 2008 har afgivet følgende 5 påbud om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen
Arbejdsmiljøklagenævnet har videre lagt til grund, at virksomheden i brev af 14. august 2008 har oplyst, at flere af ovennævnte mangler, der førte til påbuddene er løst i perioden frem til den 23. juli 2008.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund, at virksomheden telefonisk den 12. januar 2009 overfor klagenævnet har oplyst, at virksomheden ca. 1 måned efter tilsynsbesøget den 3. juni 2008 har udarbejdet en APV, og at de af Arbejdstilsynet påpegede mangler vedrørende etablering af kontrolanordning på punktsuger og montering af tilbageslagsventil på gasflaske blev løst ca. 14 dage efter tilsynsbesøget.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endelig lagt til grund, at Arbejdstilsynet den 13. januar 2009 har meddelt klagenævnet, at de på baggrund af virksomhedens tilbagemeldinger vurderer, at de tre påbud (påbud om APV, påbud om etablering af kontrolanordning på punktudsuger og påbud om montering af tilbageslagsventil på gasflaske) er efterkommet.
Det fremgår af § 3, i rådgiverbekendtgørelsen, at arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet træffer 5 eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der er konstateret ved et enkeltstående tilsyn på samme produktionsenhed.
Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at der er grundlag for at opretholde påbudet om autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at der på tidspunktet for Arbejdstilsynets afgørelse den 23. juli 2008 ikke forelå mindst 5 overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
R E G L E R
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, telefoniske oplysninger fra virksomheden den 12. januar 2009 og Arbejdstilsynets e-mail af 13. januar 2009.
På klagenævnets vegne
……………..
Kopi til
………………..
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Regler
Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.
Stk.2 ………………………
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere
Kapitel 2
Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere
§ 3.
Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, når Arbejdstilsynet træffer 5 eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der er konstateret ved
– Påbud om at gennemføre lovpligtigt § 26 kursus vedrørende svejsning,
– påbud om at udarbejde arbejdspladsvurdering (APV),
– påbud om at etablere kontrolanordning på punktudsuger,
– påbud om at udføre eftersyn på lifte, og
– påbud om at montere tilbageslagsventil på gasflaske
– § 77, stk. 1 og § 77a, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 175 af 27. februar 2007, og
– § 3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
1)
et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og
2)
tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.