Selvforskyldt ledig, opsagt arbejde, samarbejdsproblemer, lægelig dokumentation
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Selvforskyldt ledig, opsagt arbejde, samarbejdsproblemer, lægelig dokumentation
Resumé
Medlemmet var i perioden 17. februar 2005 til 29. februar 2008 ansat som salgsassistent i en kiosk i et supermarked.
Medlemmet opsagde sit arbejde den 21. januar 2008, og meldte sig ledig den 20. februar 2008.
Medlemmet oplyste på ledighedserklæringen, at hun havde opsagt sit arbejde på grund af stress og dårligt arbejdsmiljø.
Medlemmet havde været sygemeldt siden den 3. december 2007 på grund af mavesmerter, hvilket af lægen blev tolket som stress/psykiske problemer.
På lægeattest dateret den 8. januar 2008 fremgik, at medlemmets læge havde undersøgt medlemmet den 2. januar 2008.
Lægen erklærede på attesten, at medlemmet af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kan/vil kunne udføre sit arbejde, eller det må forventes, at arbejde vil kunne medføre/ville have medført opståen eller forværring af de helbredsmæssige problemer.
Lægen bemærkede samtidig på attesten, at medlemmet på grund af samarbejdsproblemer på sin arbejdsplads ikke kunne arbejde i det pågældende supermarked.
Medlemmet stod til rådighed for arbejdsmarkedet bare ikke på den gamle arbejdsplads.
A-kassen traf afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig, og pålægges en karantæne på 3 uger.
Afgørelsen var begrundet med, at medlemmet ikke havde forsøgt at få andet arbejde på arbejdspladsen.
Direktoratet fandt, at medlemmet var selvforskyldt ledig, og skulle pålægges en karantæne på 3 uger.
Direktoratet gav samtidig afslag på ansøgning om dispensation fra § 15, stk. 2, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.
Ved oversendelsen til ankenævnet bemærkede direktoratet, at det var direktoratets opfattelse, at den lægelige dokumentation ikke i tilstrækkelig grad godtgjorde, at medlemmet af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet.
Direktoratet fandt ikke, at der var den fornødne årsagssammenhæng mellem opsigelsen og medlemmets helbred, da opsigelsen skyldtes samarbejdsproblemer.
Ankenævnet fandt, at der var lægelig dokumentation for, at medlemmet ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre sit arbejde som salgsassistent på grund af hendes helbred, eller at arbejdet ville medføre en forværring af helbredsmæssige problemer.
Ankenævnet hjemviste samtidig spørgsmålet om dispensation fra § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, idet direktoratet ikke havde taget stilling hertil.
Nævnet lagde bl.a. vægt på, at medlemmet den 2. januar 2008 var undersøgt at sin læge.
Lægen havde på baggrund af undersøgelsen erklæret, at medlemmet af helbredsmæssig grunde ikke eller kun med vanskelighed kunne/ville udføre arbejdet, og at årsagen hertil var sygdom.
Medlemmet havde ikke på grund af sygdommen indskrænkninger i erhvervsevnen.
Nævnet noterede sig, at det var direktoratets opfattelse, at den lægelige dokumentation ikke i tilstrækkelig grad godtgjorde, at medlemmet af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet, og at der ikke var den fornødne årsagssammenhæng mellem opsigelsen og medlemmets helbred, da opsigelsen skyldtes samarbejdsproblemer.
Det var nævnets opfattelse, at medlemmets læge med udstedelsen af lægeattesten havde afgivet en autoritativ udtalelse, der var baseret på de fund som lægen havde kunnet konstatere ved undersøgelsen den 2. januar 2008.
Nævnet fandt ikke, at det havde betydning for lægeattestens validitet (ægthed), at medlemmets læge på lægeattesten havde bemærket, at medlemmet på grund af samarbejdsvanskeligheder på arbejdspladsen ikke kunne arbejde i supermarkedet.
Ankenævnet ændrede således direktoratets afgørelse for så vidt angik spørgsmålet om den lægelige dokumentation og hjemviste spørgsmålet om dispensation for § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen om selvforskyldt ledighed, idet direktoratet ikke havde taget stilling hertil.
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at det er lægelig dokumentation for, at De ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet som salgsassistent på grund af Deres helbred, eller at arbejdet ville medføre en forværring af helbredsmæssige problemer.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 28. april 2008 for så vidt angår spørgsmålet om den lægelige dokumentation.
Samtidig hjemvises spørgsmålet om dispensation fra § 15, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed, idet direktoratet ikke ses at have taget stilling hertil, jf. direktoratets oversendelsesbrev af 13. juni 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Arbejdsdirektoratet traf den 28. april 2008 afgørelse om, at De er selvforskyldt ledig, og De skal have en karantæne på 3 uger med virkning fra den 1. marts 2008.
Efter reglerne kan et medlems helbredsmæssige forhold være en gyldig grund til at opsige arbejde, hvis der er dokumentation fra læge for, at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller at arbejdet vil med føre, at der opstår eller sker forværring af helbredsmæssige problemer.
Det er et krav, at medlemmet har prøvet få et andet arbejde på arbejdspladsen.
Ankenævnet finder, at det er lægelig dokumentation for, at De ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet som salgsassistent på grund af Deres helbred, eller at arbejdet ville medføre en forværring af helbredsmæssige problemer.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De i perioden 17. februar 2005 til 29. februar 2008 arbejdede som salgsassistent i kiosken i et supermarked.
De opsagde Deres arbejde den 21. januar 2008 på grund af dårligt arbejdsmiljø i kiosken.
Der er videre lagt vægt på, at De siden den 3. december 2007 havde været sygemeldt på grund af psykiske problemer/stress.
Af lægeattest fremgår, at De blev undersøgt af Deres læge den 2. januar 2008.
Deres læge erklærede på baggrund af undersøgelsen, at De af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kunne/ville kunne udføre arbejdet, og at årsagen hertil var sygdom.
De havde ikke på grund af sygdommen indskrænkninger i Deres erhvervsevne.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at det er lægeligt dokumenteret, at De af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet som salgsassistent.
Nævnet har noteret sig, at det er direktoratets opfattelse, at den lægelige dokumentation ikke i tilstrækkelig grad godtgør, at De af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kunne udføre arbejdet, og at der ikke er den fornødne årsagssammenhæng mellem opsigelsen og Deres helbred, da opsigelsen skyldes samarbejdsproblemer.
Nævnet er af den opfattelse, at Deres læge med udstedelsen af lægeattesten har afgivet en autoritativ udtalelse, der er baseret på de fund som lægen har kunnet konstateret ved undersøgelsen den 2. januar 2008.
Nævnet finder ikke, at det har betydning for lægeattestens validitet (ægthed), at Deres læge på lægeattesten har bemærket, at De på grund af samarbejdsproblemer på arbejdspladsen ikke kan arbejde i supermarkedet.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K
Arbejdsløshedskassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 63.
Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4 til et medlem, hvis ledighed skyldes,
…
…
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5.
…
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed
Kapitel 3
Selvforskyldt ledighed ved ophør i arbejde, afslag på formidlet arbejde eller jobplan og afslag på og ophør i tilbud
Opsigelse af arbejde
§ 7.
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 4.
Dette gælder også, hvis medlemmet opsiger arbejdet i en periode, hvor medlemmet
…
Kapitel 4
Gyldige grunde
§ 14.
En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud eller udebliver fra en jobsamtale, aktivitet, formidlingssamtale, CV-samtale eller rådighedssamtale.
Stk. 2.
Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget, opsigelsen eller udeblivelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 15.
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud eller en aktivitet, hvis der er dokumentation fra en læge for,
Stk. 2.
Ved opsigelse eller ophør er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
…
– De i perioden 17. februar 2005 til 29. februar 2008 arbejdede som salgsassistent i en kiosk i et supermarked,
– De den 21. januar 2008 opsagde Deres arbejde med sidste arbejdsdag den 29. februar 2008,
– De opsagde Deres arbejde på grund af et ekstremt dårligt arbejdsmiljø,
– De havde været sygemeldt siden den 3. december 2007 på grund af mavesmerter grundet stress,
– det af lægeerklæring dateret den 8. januar 2008 fremgik, at Deres læge havde undersøgt Dem den 2. januar 2008,
– Deres læge erklærede, at De af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed kunne/ville kunne udføre arbejdet, eller at det måtte forventes, at arbejdet ville medføre/ville have medført opståen eller forværring af de helbredsmæssige problemer,
– årsagen hertil var sygdom,
– De ikke havde indskrænkninger i Deres erhvervsevne på grund af Deres sygdom,
– lægen bemærkede, at De på grund af samarbejdsproblemer på Deres arbejdsplads ikke kunne arbejde i det pågældende supermarked, og
– De stod til rådighed for arbejdsmarkedet bare ikke på den gamle arbejdsplads.
–
§ 63, stk. 1, nr. 2 og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og
–
§ 7, stk. 1 og § 15, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 178 af 19. februar 2007 om selvforskyldt ledighed.
2)
at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde,
1)
at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2)
at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.