Forseelser, deltaget i uddannelse samtidig med modtagelse af dagpenge, uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse og feriedagpenge, jura, svig, tilbagebetaling

Forseelser, deltaget i uddannelse samtidig med modtagelse af dagpenge, uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse og feriedagpenge, jura, svig, tilbagebetaling

Resumé

Medlemmet blev i maj 1999 ledig.

I perioden fra maj 1999 og frem til 1. februar 2007 hhv. deltog medlemmet i forskellige aktiviteter, hvortil hun havde fået uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse, og dertil havde medlemmet i kortere perioder arbjedet og haft barsel i ca. et år.

Den 28. juli 2002 kontaktede medlemmet a-kassen.

Hun oplyste her, at hun var blevet optaget på jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet.

Medlemmet oplyste videre, at såfremt hun ikke kunne få uddannelsesgodtgørelse til studiet, så ville hun droppe jura planerne og starte på XX-skole i september 2002.

AF sendte den 2. august 2002 afslag på uddannelsesgodtgørelse ifm. jurauddannelsen.

Medlemmet forblev dog forsat tilmeldt jurastudiet og deltog i eksaminer frem til februar 2007.

Fsva. dagpenge og feriedagpenge lagde ankenævnet ved afgørelsen vægt på, at uddannelsen var SU berettiget, og idet studiet SU berettiget fandt ankenævnet, at medlemmet ikke er omfattet af reglen om, bevarelse af dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og undervisningen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse, og medlemmet kunne således ikke få udbetalt dagpenge i perioden, hvor hun var tilmeldt jurastudiet.

Ankenævnet fandt, at de dagpenge som medlemmet havde modtaget var modtaget med urette.

Idet medlemmet ikke havde ret til dagpenge, fandt ankenævnet, at feriedagpengene, der var udbetalt var udbetalt med urette.

Fsva. tilbagebetaling lagde ankenævnet vægt på, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekort og ansøgning om feriedagpenge ikke havde oplyst, at hun var tilmeldt jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet.

Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet den 28. juli 2002 havde søgt om at få uddannelsesgodtgørelse ifm. studiet, og at medlemmet samtidig havde oplyst, at såfremt det ikke var muligt, så ville hun framelde sig studiet.

Ankenævnet lagde endeligt vægt på, at Jobcenteret den 2. august 2002 meddelte medlemmet, at hun ikke kunne påbegynde studiet, idet der ikke kunne bevilliges uddannelsesgodtgørelse til jurastudiet.

Ankenævnet fandt, at jobcenteret ud fra medlemmet oplysninger i brev af 28. juli 2002 måtte gå ud fra, at medlemmet på baggrund af jobcenterets negative svar angående til­skud/ ud­dan­nel­ses­godt­gø­rel­se og jurastudie, frameldte sig jurastudiet som hun havde oplyst, at hun ville, i august 2002.

Ankenævnet fandt endvidere, at medlemmet var blevet tilstrækkeligt vejledt, men at medlemmet ikke havde opfyldt oplysningspligten over for a-kassen, idet hun ikke på de indsendte dagpengekort og feriedagpengeansøgninger oplyste om tilmeldingen til jurastudiet eller aktiviteter i forbindelse hermed.

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet over for a-kassen havde fortiet oplysninger af betydning for udbetalingen, hvorfor medlemmet skulle tilbagebetale samtlige dagpenge og feriedagpenge, som hun på grundlag af de indsendte dagpengekort og feriedagpengeansøgning havde fået udbetalt.

Ankenævnet fandt dertil, at medlemmet havde handlet svigagtigt over for a-kassen i forbindelse med anmodning om udbetaling af dagpenge og feriedagpenge samtidig med, at hun var tilmeldt jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet, og medlemmet blev derfor pålagt en effektiv karantæne for svig på 962 timer.

Fsva. aktiveringsydelse og uddannelsesgodtgørelse, fandt ankenævnet , at spørgsmålet om disse var modtaget med urette, måtte hjemvises til Arbejdsdirektoratet til fornyet behandling, da bevillingerne af uddannelsesgodtgørelse og aktivering fortsat var gældende, og da Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke havde kompetence til at tilbagekalde en af Arbejdsformidlingen given bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, samt på baggrund af det faktum, at der ikke tidligere var taget stilling til, at jobcenteret havde oplyst, at bevillingerne ikke ønskedes tilbagekaldt.

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 29. januar 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De har modtaget dagpenge og feriedagpenge med urette i perioderne 1. januar til den 13. februar 2003, den 14. juli til den 9. september 2003, den 9. januar 2004 til den 5. januar 2005, den 20. januar til den 31. oktober 2006 samt den 1. januar til 31. januar 2007.

De skal derfor tilbagebetale 336.845 kr. (dagpenge) og 15.026 kr. (feriedagpenge) svarende til i alt 351.871 kr. (før skat og renter) som opgjort af a-kassen.

De pålægges desuden en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 28, april 2008 for så vidt angår tilbagebetaling af dagpenge og feriedagpenge modtaget med urette, samt en effektiv karantæne for svig.

Ankenævnet hjemviser samtidig spørgsmålet om tilbagebetaling og sanktion for så vidt angår udbetaling af uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse til Arbejdsdirektoratet, som vil træffe en ny afgørelse vedrørende disse ydelser.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har videre lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet den 28. april 2008 traf afgørelse om, at De havde fået udbetalt dagpenge, uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse og feriedagpenge med urette.

Beløbet blev opgjort til 499.262 kr. før skat og renter, og De blev samtidig pålagt en effektiv karantæne på 962 timer for svig.

Ad. dagpenge og feriedagpenge

Dagpenge kan kun betales til et medlem, der er ledigt, og som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det fremgår dertil af reglerne, at dagpenge ikke må udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og undervisningen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Såfremt man er tilmeldt et studie, anses dette for deltagelse i uddannelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De den 27. juli 2002 blev optaget på jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet med studiestart 1. september 2002, samt at uddannelsen var SU berettiget.

Idet studiet er SU berettiget finder ankenævnet, at De ikke er omfattet af ovennævnte undtagelse, og De kan således ikke få udbetalt dagpenge i perioden, hvor De er tilmeldt jurastudiet.

De har i perioderne den 1. januar til den 13. februar 2003, den 14. juli til den 9. september 2003, den 9. januar 2004 til den 5. januar 2005 samt den 20. januar til den 31. oktober 2006 modtaget dagpenge.

På baggrund af ovenstående finder ankenævnet, at de dagpenge som De har modtaget i ovennævnte perioder er modtaget med urette.

For så vidt angår feriedagpenge, så er retten til feriedagpenge blandt andet betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold eller er ledigt og samtidig ville have ret til dagpenge ved ledighed.

Idet De jf. ovenstående ikke havde ret til dagpenge, idet De var tilmeldt jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet, finder ankenævnet, at feriedagpengene, der er udbetalt i perioden 1. januar til 31. januar 2007 er udbetalt med urette.

Tilbagebetaling (dagpenge og feriedagpenge)

Det følger videre af reglerne, at et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ved udfyldelsen af dagpengekort og ansøgning om feriedagpenge i ovennævnte perioder ikke har oplyst, at De var tilmeldt jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at De den 28. juli 2002 kontaktede jobcenteret om mulighederne for at deltage i jurauddannelsen og få uddannelsesgodtgørelse, idet De var blevet optaget på studiet, og at De samtidig oplyste, at såfremt det ikke var muligt at få uddannelsesgodtgørelse under studiet, så ville De framelde Dem studiet.

Ankenævnet har endeligt lagt vægt på, at Jobcenteret den 2. august 2002 meddelte Dem, at De ikke kunne påbegynde studiet, idet der ikke kunne bevilliges uddannelsesgodtgørelse til jurastudiet.

De har forklaret, at De gentagne gange har oplyst om jurastudiet.

De har henvist til oplysninger givet til henholdsvis jobcenteret, faglig afdeling, samt under et retsmøde i forbindelse med en anden sag, og De derfor finder, at det var kendt, at De fortsat var tilmeldt studiet.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at oplysninger givet til faglig afdeling, jobcenter mv. ikke kan føre til en ændret vurdering, idet De på intet tidspunkt på henholdsvis dagpengekort, aktiveringsydelseskort, uddannelsesgodtgørelseskort, feriedagpengekort eller ledighedserklæringer har oplyst om jurastudiet, og eller på anden måde givet a-kassen besked herom.

Ankenævnet finder, at jobcenteret ud fra Deres oplysninger i brev af 28. juli 2002 måtte gå ud fra, at De på baggrund af jobcenterets negative svar angående til skud/uddannelsesgodtgørelse og jurastudie, frameldte Dem jurastudiet som De havde oplyst, at De ville, i august 2002.

De oplyste således først om Deres studie på ledighedserklæringen af 1. februar 2007.

Ankenævnet har lagt til grund, at De gentagne gange er blevet vejledt om rådighedsreglerne blandt andet til vejledningsmøde i a-kassen den 29. august 2000, samt i a-kassen den 28. januar 2002, og herunder også reglerne angående uddannelse og dagpenge.

Ankenævnet har videre lagt til grund, at De i 1999 havde fået oplyst, i forbindelse med Deres ledigmeldelse, ansøgning om dagpenge og efterfølgende oplysninger om deltagelse i uddannelse på Xskolen, at De ikke kunne deltage i uddannelse og samtidig modtage dagpenge, hvorefter De måtte afbryde Deres uddannelse.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det fremgik af forsiden af dagpengekortene samt ansøgningen om feriedagpenge, at De skulle læse vejledningen inden udfyldelse.

Det fremgik videre af vejledningen til dagpengekortene, at De skulle oplyse om ethvert forhold, der havde betydning for bedømmelsen af retten til dagpenge, herunder om deltagelse i uddannelse/undervisning.

Det fremgik videre af vejledningen til feriedagpengeansøgningen, at De skulle oplyse om ethvert forhold, der havde betydning for retten til dagpenge, og det fremgik af selve ansøgningen under punktet »spørgsmål om dagpengeret«, at De skulle oplyse, om De før feriens start eller under ferien var tilmeldt en uddannelse.

Endeligt fremgik det af både dagpengekortene og ansøgningen om feriedagpenge og vejledningerne hertil, at De skrev under på tro og love, og at såfremt oplysningerne viste sig at være urigtige, så kunne dette føre til et krav om tilbagebetaling.

Ankenævnet finder på baggrund heraf, at De er blevet vejledt tilstrækkeligt af a-kassen, og at De ikke har opfyldt Deres oplysningspligt over for a-kassen, idet De ikke på de indsendte dagpengekort og feriedagpengeansøgninger oplyste om tilmeldingen til jurastudiet eller aktiviteter i forbindelse hermed.

Ankenævnet finder således, at De over for a-kassen har fortiet oplysninger af betydning for udbetalingen, hvorfor der skal ske tilbagebetaling af samtlige dagpenge og feriedagpenge, som De på grundlag af de indsendte dagpengekort og feriedagpengeansøgning har fået udbetalt perioderne den 1. januar til den 13. februar 2003, den 14. juli til den 9. september 2003, den 9. januar 2004 til den 5. januar 2005, den 20. januar til den 31. oktober 2006, svarende til 336.845 kr. (dagpenge) samt den 1.januar til den 31. januar 2007 svarende til 15.026 kr. (feriedagpenge)

Sanktion (dagpenge og feriedagpenge)

Det fremgår af reglerne, at et medlem, der har gjort sig skyldig i svig over for kassen, kan pålægges at gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Af bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse § 5, stk. 2 fremgår det, hvordan karantænen skal beregnes ved omregning af tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Ankenævnet finder, at De har handlet svigagtigt over for a-kassen i forbindelse med anmodning om udbetaling af dagpenge og feriedagpenge samtidig med, at De var tilmeldt jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet, idet ankenævnet finder, at De jf. ovenstående bevidst har undladt at oplyse om tilmelding til studiet.

Ankenævnet finder herefter, at De skal pålægges en effektiv karantæne for svig på 962 timer.

A-kassens beregning lægges til grund ved beregningen af karantænen, og skal således beregnes ud fra et tilbagebetalingsbeløb på henholdsvis 15.026 kr. (feriedagpenge) og 336.845 kr. (dagpenge).

Dette giver omregnet til timer efter reglerne i bekendtgørelsens § 5, stk. 2 en karantæne på 6882 timer. (351.871 divideret med omregningssatsen for konstateringsåret (2007) 178,96 ganget med 3,5) En karantæne for svig højst kan dog højst være på 962 timer.

Ad. aktiveringsydelse og uddannelsesgodtgørelse

De har i Deres ledighedsperiode fået bevilget og udbetalt uddannelsesgodtgørelse i stedet for dagpenge i perioderne den 2. september til 31. december 2002, samt den 14. februar til den 13. juli 2003 Endvidere har De fået udbetalt aktiveringsydelse i perioden den 10. september 2003 til den 8. januar 2004.

De perioder med uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse er bevilget af Arbejdsformidlingen (nu staten i jobcenteret) på grundlag af oplysninger fra a-kassen om, at De var ledig og dagpengeberettiget på ansøgningstidspunktet.

A-kassen har anmodet jobcenteret om at tage stilling til, om de givne bevillinger skulle tilbagekaldes pga. ændringen i de oplysninger, som a-kassen har attesteret på ansøgningerne, da De, idet De var tilmeldt jura studiet på [bynavn udeladt] Universitet, alligevel ikke var dagpengeberettiget på ansøgningstidspunktet.

Jobcenteret har dertil svaret, at bevillingerne ikke ønskedes tilbagekaldt.

Hverken a-kassen eller Arbejdsdirektoratet har taget stilling til betydningen af, at jobcenteret ikke har ønsket at tilbagekalde bevillingerne.

Ankenævnet finder herefter, at spørgsmålet om uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse er modtaget med urette, må hjemvises til Arbejdsdirektoratet til fornyet behandling, da bevillingerne af uddannelsesgodtgørelse og aktivering fortsat er gældende, og da Arbejdsmarkedets Ankenævn ikke har kompetence til at tilbagekalde en af Arbejdsformidlingen given bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, samt på baggrund af det faktum, at der ikke tidligere er taget stilling til jobcenterets oplysninger.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

xx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

Arbejdsløshedskassen,

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 11.

Stk. 2.

Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed.

Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 4.

Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 62 a.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4.

Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.

Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

Stk. 3.

For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende

Stk. 4.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i er hvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende.

Stk. 6.

Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.

I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 7.

Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Endvidere fastsætter arbejdsministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.

Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.

Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.

Direktøren kan endvidere efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.

Stk. 3-14 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 11.

Stk. 2.

Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed.

Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 4.

Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 62 a.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4.

Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Landsarbejdsrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.

Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

Stk. 3.

For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende

Stk. 4.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende.

Stk. 6.

Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.

I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 7.

Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Landsarbejdsrådet.

Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.

Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.

Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.

Direktøren kan endvidere efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fast sætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.

Stk. 3-14 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 11.

Stk. 2.

Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed.

Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4.

Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 62 a.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4.

Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.

Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

Stk. 3.

For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende

Stk. 4.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager aktiveringsydelse efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende.

Stk. 6.

Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.

I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 7.

Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.

Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.

Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.

Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.

Stk. 3-14 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og ef­ter­ud-­ dan­nel­se er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 10.

Stk. 2.

Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed.

Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge, efterløn eller overgangsydelse i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge, efterløn eller overgangsydelse.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler.

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 4.

Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Tilmelding skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med Arbejdsformidlingen i hele ledighedsperioden.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til Arbejdsformidlingen, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er afskåret midlertidigt fra fortsat virksomhedsudøvelse på grund af ekstraordinære begivenheder, der ikke skyldes medlemmets forhold.

§ 62 a.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse.

Stk. 2.

Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 3.

Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde.

Stk. 4.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om deltagelse i undervisningen.

§ 65.

Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

Ved ledighedens indtræden skal arbejdsløshedskassen informere medlemmet om betydningen af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. §§ 62-63.

Stk. 3.

Arbejdsløshedskassen skal påse, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og har pligt til at foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 4.

Det påhviler medlemmet at medvirke ved tilvejebringelsen af de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassernes fremgangsmåde ved udveksling af information med Arbejdsformidlingen sker efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesrådet nærmere regler for arbejdsløshedskassernes pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsformidlingen eller til statistisk brug.

§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.

Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.

Stk. 2.

Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt

Stk. 3.

For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende

Stk. 4.

Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet

Stk. 5.

Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager aktiveringsydelse efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende.

Stk. 6.

Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.

I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

Stk. 7.

Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til Arbejdsformidlingen om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2.

Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, i det omfang tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet.

Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3.

Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5.

Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet.

Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 5.

Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7.

Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb.

Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet.

Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8.

Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen.

Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen.

Direktøren kan endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om, at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11.

Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig.

Ved restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i samråd med skatteministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13.

For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14.

Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13 og 15, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette.

Stk. 3-13 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.

§ 87.

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.

Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.

Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.

Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2.

Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3.

En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 6, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.

Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4.

Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsdirektoratet med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1.

Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, jf. dog stk. 6, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5.

Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, jf. dog stk. 6, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3-5.

Stk. 7.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 8.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

Med de ændringer der følger af lov nr. 1384 af 21. december 2005

I § 86, stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1«.

I § 86, stk. 9, ændres »bestemme« til: »efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om«.

I § 86, stk. 11, 2. pkt., indsættes efter »en afgørelse truffet af«: »en kasse,«.

Med de ændringer der følger af lov nr. 1540 af 20. december 2006

I § 57, stk. 2, ændres tre steder »dagpenge, efterløn eller overgangsydelse« til: »dagpenge eller efterløn«.

Bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ 5.

Et medlem, der har begået svig, skal have en effektiv karantæne.

Karantænen kan højst være på 962 timer.

Stk. 2.

Karantænen beregnes ved at omregne tilbagebetalingsbeløbet til timer.

Det sker ved at dividere beløbet med den omregningssats, der gælder på konstateringstidspunktet.

Medlemmet skal herefter have en effektiv karantæne på 3,5 gange det beregnede timetal, dog mindst 37 timer.

Karantænen rundes op til nærmeste hele tal.

Stk. 3.

Et medlem, der har forsøgt at begå svig, skal have en effektiv karantæne på 37 timer.

Stk. 4.

Et medlem, der har begået svig ved komplot eller dokumentfalsk, skal have en effektiv karantæne på 962 timer.

Stk. 5.

Hvis der er objektivt konstaterbare forhold, der kan betragtes som formildende omstændigheder, skal en karantæne efter stk. 1-4 sættes ned med 1/3.

Den nedsatte karantæne rundes op til nærmeste hele tal.

Det er en betingelse, at medlemmet har betalt gælden tilbage eller har indgået et skriftligt, frivilligt forlig om at betale gælden tilbage.

Med de ændringer der følger af bekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005 om ændring af bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse

I § 5, stk. 2,3. pkt., ændres »dog mindst 37 timer« til: »dog mindst 74 timer«.

I § 5, stk. 3, ændres »37 timer« til: »74 timer«.

Bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed

§ 2.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 16.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse, jf. dog stk. 2‑8, § 17 og § 39.

Stk. 2.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven.

Et medlem kan endvidere bevare dagpengeretten ved deltagelse i ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed (uanset timetal), der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.

Stk. 3.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i en uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen, og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte i det omfang, den udbydes som heltidsundervisning.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 4.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen.

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Stk. 5.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning svarende til folkeskolens 8.‑10. klassetrin (uanset timetal).

Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

Stk. 6.

Et medlem kan bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning i op til 2 uger (uanset timetal), hvis undervisningen arrangeres af medlemmets faglige organisation eller arbejdsløshedskasse med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 7.

Et medlem kan i dagpengeperioden bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse under lov om åben uddannelse, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Det er en betingelse, at undervisningen har en tilknytning til medlemmets hidtidige uddannelse eller faglige område.

Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk.

Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.

Stk. 8.

Et medlem under 25 år kan i dagpengeperioden deltage i højskole‑, daghøjskole‑ eller produktionsskoleforløb (uanset timetal).

Stk. 9.

Dagpenge efter stk. 2‑8 må ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at påbegynde eller fortsætte deltagelse i uddannelse.

Stk. 10.

Dagpenge efter stk. 2‑8 må endvidere ikke udbetales, hvis et medlem uden en gyldig grund, jf. § 21 i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, undlader at afbryde en uddannelse for at påtage sig formidlet arbejde, medmindre AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde.

§ 20.

Et medlem skal oplyse arbejdsløshedskassen om afslag på formidlet arbejde og arbejdsophør samt om begrænsninger i rådigheden for arbejdsmarkedet.

Stk. 2.

Et ledigt medlem skal oplyse arbejdsløshedskassen om deltagelse i undervisning.

Stk. 3.

Et medlem skal oplyse om sin rådighed, herunder arbejdssøgning og deltagelse i kurser m.v., og om årsagen til afslag på arbejde og arbejdsophør, hvis arbejdsløshedskassen beder om det.

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 3.

Et ledigt medlem kan kun få dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet

§ 19.

Et medlem, som deltager i uddannelse, kan ikke få dagpenge, jf. dog stk. 2, og §§ 20 og 37.

Stk. 2.

Et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan bevare retten til dagpenge ved deltagelse i

Stk. 3.

Et medlem kan ikke få dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller uddannelsesstøtte for voksne efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

§ 22.

Et medlem skal oplyse a-kassen om sin rådighed, herunder om begrænsninger i rådigheden, om arbejdssøgning mv., årsagen til afslag på arbejde og arbejdsophør.

Stk. 2.

Medlemmet skal oplyse a-kassen om deltagelse i undervisning.

Stk. 3.

Medlemmet skal også give a-kassen adgang til sit CV.

Stk. 4.

Medlemmet kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet ikke har givet de oplysninger, som a-kassen har bedt om, jf. stk. 1-3.

Stk. 5.

Dagpengene kan efterbetales, hvis medlemmet har stået til rådighed i den mellemliggende periode.

Der kan dog ikke efterbetales for den periode, hvor medlemmet ikke har givet a-kassen adgang til sit CV.

Bekendtgørelse nr. 30 af 21. januar 2002 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

§ 234.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen annullerer en bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, hvis betingelserne for bevillingen ikke var til stede, da bevillingen blev givet.

Annullationen har virkning fra bevillingstidspunktet.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen annullerer ligeledes en bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, hvis betingelserne for bevillingen bortfalder i bevillingsperioden.

Annullationen har virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne bortfaldt.

Bekendtgørelse nr. 1224 af 20. december 2002 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

§ 212.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen annullerer en bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, hvis betingelserne for bevillingen ikke var til stede, da bevillingen blev givet.

Annullationen har virkning fra bevillingstidspunktet.

Stk. 3.

Arbejdsformidlingen annullerer ligeledes en bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, hvis betingelserne for bevillingen bortfalder i bevillingsperioden.

Annullationen har virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne bortfaldt.

Bekendtgørelse nr. 310 af 19. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 1.

En a-kasse har pligt til at vejlede sine medlemmer om de rettigheder og pligter, der følger af kapitel 7-16 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

Stk. 2.

En a-kasse har altid pligt til at give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, når medlemmet har særligt behov herfor.

Bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, medlemmet har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til medlemmets behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

Bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

§ 1.

En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

§ 5.

En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2.

Vejledningen kan under hensyntagen til et medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale

–

De den 28. juli 2002 fik meddelelse om, at De var optaget på jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet med studiestart den 2. september 2002,

–

De den 28. juli 2002 oplyste jobcenteret om Deres optagelse på jura, og De derfor spurgte til muligheden for at deltage i jurastudierne og samtidig modtage uddannelsesgodtgørelse,

–

De oplyste videre, at såfremt De ikke kunne dette, så ville De droppe juraplanerne,

–

jobcenteret den 2. august 2002 gav Dem afslag på at påbegynde/studere jura, da De ikke kunne bevilliges uddannelsesgodtgørelse til studiet,

–

De i perioderne den 1. januar – 13. februar 2003, den 14. juli – 9. september 2003, den 9. januar 2004 – 5. januar 2005 og den 20. januar – 31. oktober 2006 har modtaget dagpenge,

–

det fremgik af forsiden på dagpengekortene, at et medlem skulle læse vejledningen inden udfyldelse af dagpengekortet,

–

det fremgik af vejledningen til dagpengekortene, at et medlem havde pligt til at oplyse om ethvert forhold, der havde betydning for bedømmelse af retten til dagpenge, herunder deltagelse i uddannelse/undervisning,

–

De for perioden den 1. januar til 31. januar 2007 modtog feriedagpenge,

–

det af vejledningen til feriedagpengeansøgningen fremgik, at der skulle oplyses om ethvert forhold, der havde betydning for retten til dagpenge,

–

det videre fremgik af selve ansøgningen om feriedagpenge under punktet »spørgsmål om dagpengeret«, at De skulle oplyse, om De før eller under ferien var tilmeldt en uddannelse,

–

det ydermere fremgik af både af dagpengekortene og ansøgningen om feriedagpenge, samt vejledningerne hertil, at man skrev under på tro og love, og at urigtige oplysninger kunne medføre krav om tilbagebetaling,

–

De hverken på dagpengekortene og ansøgningen om feriedagpenge oplyste, at De var tilmeldt jurastudiet på [bynavn udeladt] Universitet, og

–

De på tro og love på både dagpengekortene og ansøgningen om feriedagpenge skrev under på, at oplysningerne var rigtige.

–

§§ 57, 62a, 65, 75h, 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001,

–

§§ 57, 62a, 65, 75h, 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002,

–

§§ 57, 62a, 65, 75h, 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

–

§§ 57, 62a, 65, 75h, 86 og 87 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, med de ændringer, der følger af lov nr. 1384 af 21. december 2005, og lov nr. 1540 af 20. december 2006,

–

§ 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 301 af 26. april 2005,

–

§§ 2, 16 og 20 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed,

–

§§ 3, 19 og 22 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

–

§ 234 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 30 af 21. januar 2002 om aktiv arbejdsmarkedets indsats,

–

§ 212 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1224 af 20. december 2002 om aktiv arbejdsmarkedets indsats,

–

§ 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 310 af 5. maj 1999 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.,

–

§§ 1 og 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 1206 af 18. december 2002 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., og

–

§§ 1 og 5 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

1)

dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2)

voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller

3)

ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.

1)

Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2)

Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3)

Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

4)

Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2)

ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3)

har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2)

voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller

3)

ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.

1)

Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2)

Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3)

Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

4)

Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2)

ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3)

har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2)

voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller

3)

ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.

1)

Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2)

Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3)

Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

4)

Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2)

ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3)

har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

dagpenge fra kommunen i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,

2)

voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller

3)

ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.

1)

Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.

2)

Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

3)

Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

4)

Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,

2)

ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og

3)

har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

1)

Uddannelse under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke giver ret til støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte i det omfang, den udbydes som heltidsuddannelse.

2)

Enkeltfagsundervisning på det gymnasiale niveau under 20 timer om ugen.

3)

Undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

4)

Aftenskoleundervisning, hvortil der ydes støtte i henhold til folkeoplysningsloven.

Et medlem kan endvidere bevare retten til dagpenge under ligestillede kurser af op til 2 ugers varighed, der ikke er led i en kompetencegivende uddannelse.

5)

Undervisning i op til 2 uger, hvis medlemmets faglige organisation, a-kasse, AF eller anden aktør arrangerer undervisningen med det formål at styrke medlemmets tilknytning til arbejdsmarkedet.

6)

Uddannelse under lov om åben uddannelse, hvis medlemmet har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.

Dette gælder dog kun, indtil medlemmets ret og pligt til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indtræder.

Det er en betingelse, at undervisningen har en tilknytning til medlemmets hidtidige uddannelse eller faglige område.

Undervisningens varighed må højst udgøre 6 timer om ugen eller svare til 1/3 studenterårsværk.

Ved undervisning på mere end 6 timer om ugen skal medlemmet dokumentere, at undervisningen pr. uge højst svarer til 1/3 studenterårsværk.

7)

Højskole- eller daghøjskoleforløb inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis medlemmet er under 25 år.