AF tilmelding, medlemmet ikke bekræftet aktiv jobsøgning rettidigt, tidligere fået to påmindelsesbreve, netfejl, manglende kundskaber
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
AF tilmelding, medlemmet ikke bekræftet aktiv jobsøgning rettidigt, tidligere fået to påmindelsesbreve, netfejl, manglende kundskaber
Resumé
Jobcenteret sendte den 20. januar 2008 brev til medlemmet, hvoraf det fremgik, at medlemmet mindst hver 7. dag skulle bekræfte, at hun søgte job.
Jobcenteret sendte den 4. marts 2008 påmindelse til medlemmet om at bekræfte registreringen senest den 10. marts 2008.
Jobcenteret oplyste videre om konsekvenserne, såfremt medlemmet på ny undlod at bekræfte jobsøgningen.
Jobcenteret sendte den 9. april 2008 2. påmindelse til medlemmet om bekræftelse af jobsøgningen.
Jobcenteret oplyste videre om konsekvenserne, såfremt medlemmet på ny undlod at bekræfte jobsøgningen, blandt andet oplyste jobcenteret at medlemmet ville blive afmeldt uden yderligere påmindelse og frist, såfremt hun en tredje gang ikke bekræftede registreringen rettidigt.
Medlemmet bekræftede registreringen den 10. april 2008.
Medlemmet forsøgte den 18. april 2008 at bekræfte registreringen, men knappen » bekræft aktiv jobsøgning« var væk.
Medlemmet kontaktede a-kassen den 18. april 2008.
A-kassen var dog lukket den 18. april 2008 pga.
St.
Bededag.
Jobcenteret sendte den 19. april 2008 afmeldebrev til medlemmet.
Det fremgik heraf, at medlemmet var blevet afmeldt jobcenteret med virkning fra den 18. april 2008 på grund af gentagne manglende bekræftelse af jobsøgning.
Medlemmet kontaktede jobcenteret den 21. april 2008, men medarbejderen fik dog først medlemmet registreret på ny den 24. april 2008 på grund af netfejl hos jobcenteret.
Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmet den 10. april 2008 bekræftede jobsøgningen på jobnet, og at medlemmet således, for rettidigt at bekræfte jobsøgning, skulle have bekræftet jobsøgningen igen senest den 17. april 2008.
Ankenævnet lagde videre vægt på, at medlemmet den 18. april 2008 forsøgte at bekræfte jobsøgning, samt forgæves forsøgte at blive registreret igen.
Ankenævnet lagde endelig vægt på, at Jobcenteret havde oplyst, at der i perioden den 18. april til den 24. april 2008 var netfejl.
Ankenævnet fandt, at såfremt der ikke havde været netfejl, kunne medlemmet allerede den 18. april 2008 have registreret sig på ny, og dermed afhjulpet den manglende registrering.
Ankenævnet fandt derfor, at den manglende tilmelding skyldes forhold hos jobcenteret, som jobcenteret også bekræftede, og som medlemmet ikke havde kunnet hindret eller afhjælpe.
Medlemmet fik herefter dispensation for den manglende registrering fra den 18. april 2008, og ret til dagpenge fra den 18. april 2008, såfremt de øvrige betingelser herfor var opfyldte.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 5. februar 2009.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Der gives dispensation for den manglende registrering hos jobcenteret fra den 18. april til og med den 23. april 2008.
De kan få ret til dagpenge for perioden den 18. april til den 23. april 2008, såfremt de øvrige betingelser er opfyldte.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 4. september 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Ankenævnet har videre lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet den 4. september 2008 traf afgørelse om, at der ikke kunne gives dispensation for den manglende registrering hos jobcenteret i perioden fra den 18. til den 20. april 2008, og at De derfor ikke havde ret til dagpenge i denne periode.
Endvidere blev der truffet afgørelse om, at De kunne få dispensation for den manglende registrering hos jobcenteret i perioden den 21. til den 23. april 2008, og at De kunne få ret til dagpenge i denne periode, såfremt de øvrige betingelser for ret til dagpenge var opfyldte.
Det følger af reglerne, at udbetaling af dagpenge kun kan finde sted, hvis den ledige er tilmeldt staten i jobcenteret som arbejdssøgende.
Det fremgår endvidere reglerne, at en a-kasse kan udbetale dagpenge til et medlem, der ikke har fået dagpenge for en periode med manglende tilmelding, hvis
Udbetaling efter denne bestemmelse kan ske, hvis medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende tilmelding, og de øvrige betingelser for at udbetale dagpenge i perioden er opfyldt.
Endelig fremgår det af reglerne, at et medlem mindst én gang om ugen skal bekræfte registreringen som arbejdssøgende hos jobcenteret, og såfremt medlemmet, der er registreret som arbejdssøgende, ikke bekræfter registreringen som arbejdssøgende, senest 7 dage efter registreringen eller efter seneste bekræftelse, vil medlemmet få en skriftlig påmindelse fra staten i jobcenteret om at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende inden for en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist.
Tilsvarende vil medlemmet få en skriftlig påmindelse og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måneder undlader at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende.
Hvis medlemmet ikke bekræfter sin registrering inden for den nye frist, vil pågældende blive afmeldt umiddelbart efter fristens udløb.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De den 10. april 2008 bekræftede Deres jobsøgning på jobnet, og at De således, for rettidigt at bekræfte jobsøgning, skulle have bekræftet jobsøgningen igen senest den 17. april 2008.
De blev således afmeldt jobcenteret uden yderligere varsel den 18. april 2008.
Ankenævnet har videre lagt vægt på Deres oplysninger om, at De den 18. april 2008 forsøgte at bekræfte Deres jobsøgning, samt at De forgæves forsøgte at blive registreret igen den 18. april 2008.
Ankenævnet har endelig lagt vægt på, at Jobcenteret har oplyst, at der i perioden den 18. april til den 24. april 2008 var netfejl.
Jobcenteret har den 29. januar 2009 oplyst til ankenævnet, at et medlem kan registrere sig på ny samme sag, som medlemmet er blevet afmeldt.
Ankenævnet finder, at såfremt der ikke havde været netfejl, kunne De allerede den 18. april 2008 have registreret Dem på ny, og dermed afhjulpet den manglende registrering.
Ankenævnet finder derfor, at den manglende tilmelding skyldes forhold hos jobcenteret, som jobcenteret også har bekræftet, og som De ikke har kunnet hindret eller afhjælpe.
Ankenævnet finder herefter, at der gives dispensation for den manglende registrering fra den 18. april 2008, og at De herefter har ret til dagpenge fra den 18. april 2008, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldte.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt oplysninger indhentet hos jobcenteret og a-kassen den 29. januar 2009.
På ankenævnets vegne
xx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet,
Arbejdsløshedskassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. bekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 57.
...
Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret.
Registreringen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med staten i jobcenteret i hele ledighedsperioden.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til staten i jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende registrering ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser.
...
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed med ændringer der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1083 af 14. september 2007
§ 6.
Et medlem skal være registreret som arbejdssøgende hos jobcenteret for at kunne få dagpenge.
Medlemmet skal være registreret i hele den periode, medlemmet anmoder om dagpenge for.
Medlemmet anses for registreret, når registreringen er sket i det fælles datagrundlag for beskæftigelsesindsatsen.
Medlemmet skal løbende bekræfte sin registrering efter regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats for at forblive registreret.
Et medlem kan ikke opfylde betingelsen om at være registreret ved kun at oprette et CV, jf. § 10, stk. 4.
Stk. 2.
Har medlemmet ikke fået dagpenge, kan a-kassen udbetale dagpenge for en periode med manglende registrering, jf. stk. 1, hvis
Stk. 3.
Udbetaling efter stk. 2 kan ske, hvis medlemmet ikke har kunnet hindre eller afhjælpe den manglende registrering, og de øvrige betingelser for at udbetale dagpenge i perioden er opfyldt.
Stk. 4.
Udbetaling af dagpenge efter stk. 2 til et ledigt medlem kan dog først ske, når medlemmet er registreret som arbejdssøgende, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Når betingelserne i stk. 3 er opfyldt, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet give tilladelse til, at a-kassen udbetaler dagpenge.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. bekendtgørelse nr. 1074 af 7. september 2007
§ 11.
En person kan registrere sig som arbejdssøgende hos staten i et jobcenter.
Stk. 2.
Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret på den første ledighedsdag.
Den ledige skal mindst én gang om ugen bekræfte registreringen som arbejdssøgende.
HREF="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31354#SN503#SN503" MACROBUTTON HtmlResAnchor 3)
Stk. 3.
En person, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp registrere sig som arbejdssøgende hos staten i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker.
Den ledige skal mindst én gang om ugen bekræfte registreringen som arbejdssøgende.
HREF="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=31354#SN504#SN504" MACROBUTTON HtmlResAnchor 4)
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om registrering efter stk. 1-3 samt om afmelding som arbejdssøgende.
Arbejdsmarkedesstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats med de ændringer der følger af nr. 883 af 9. juli 2007
§ 7 ...
Stk. 3.
Den ledige skal senest hver 7. dag bekræfte registreringen som arbejdssøgende.
Bekræftelsen skal foretages af den ledige selv via Jobnet.
§ 22 a.
Hvis en person, der er registreret som arbejdssøgende, ikke bekræfter registreringen som arbejdssøgende, jf. §§ 7, 14 og 17, senest 7 dage efter registreringen eller efter seneste bekræftelse, vil personen få en skriftlig påmindelse fra staten i jobcenteret om at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende inden for en ny frist på 7 dage regnet fra udløbet af den første 7-dages-frist.
Tilsvarende vil personen få en skriftlig påmindelse og ny frist, hvis personen for anden gang inden for 12 måneder undlader at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende.
Hvis personen ikke bekræfter sin registrering inden for den nye frist, vil pågældende blive afmeldt umiddelbart efter fristens udløb.
Stk. 2.
Hvis personen igen inden for 12 måneder efter anden undladelse, jf. stk. 1, 2. pkt., undlader at bekræfte sin registrering som arbejdssøgende, afmeldes pågældende uden påmindelse og frist.
Det samme vil gøre sig gældende i gentagelsestilfælde, indtil der er gået mere end 12 måneder mellem to undladelser.
Stk. 3.
Hvis personen er omfattet af et midlertidigt forhold, der kan have betydning for den lediges mulighed for at blive formidlet til et arbejde, eller blive indkaldt til jobsamtaler m.v. (periodisk forhold) den dag, bekræftelsen senest skulle finde sted, skal bekræftelsen foretages senest 7 dage efter det periodiske forholds ophør.
De i 1. punktum omtalte periodiske forhold er
Sygdom, ferie, 14 dages barsel (fædrebarsel), fritagelse for rådighed efter § 58, borgerligt ombud og midlertidigt arbejde under 14 dage.
Stk. 4.
Optællingen af 7 dage efter stk. 1 og 3, påbegyndes fra og med dagen efter
Stk. 5.
Perioder, hvor personen ikke er registreret som arbejdssøgende, afbryder ikke optællingen af de 12 måneder.
Skift mellem at være registreret som dagpengemodtager og start- og kontanthjælpsmodtager og omvendt samt mellem at være registreret uden ydelse og enten dagpengemodtager eller start- og kontanthjælpsmodtager eller omvendt afbryder optællingen.
Stk. 6.
Hvis fristen for at bekræfte registreringen som arbejdssøgende i henhold til §§ 7, 14 og 17 eller 22 a, stk. 1, falder i perioderne fra og med juleaftensdag til og med nytårsdag eller fra og med skærtorsdag til og med 2. påskedag udskydes fristen med 7 dage.«
–
De den 10. april 2008 bekræftede aktiv jobsøgning på jobnet, og at De således skulle bekræfte jobsøgningen igen senest den 17. april 2008,
–
De ikke bekræftede jobsøgningen rettidigt,
–
De den 18. april 2008 forsøgte at bekræfte aktiv jobsøgning, samt at registrere Dem på ny, hvilket ikke lykkedes,
–
De den 18. april 2008 forsøgte at kontakte a-kassen, men at De alene fik kontakt med en telefonsvarer, og
–
jobcenteret har oplyst, at der i perioden den 18. april til og med den 23. april var netfejl.
–
medlemmet har et datostemplet dagpengekort eller bekræftelse på digital tilmelding, der viser, at medlemmet har været tilmeldt i perioden, eller
–
den manglende tilmelding skyldes a-kassens forhold eller forhold hos jobcenteret, som jobcenteret eller Arbejdsmarkedsstyrelsen har bekræftet.
–
§ 57, stk. 4 og stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007.
–
§ 6 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 179 af 19. februar 2007 om rådighed med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 1083 af 14. september 2007,
–
§ 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. bekendtgørelse nr. 1074 af 7. september 2007, og
–
§ 7, stk. 3 og § 22a i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv beskæftigelsesindsats med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 883 af 9. juli 2007.
1)
medlemmet har et datostemplet dagpengekort eller kvittering for digital registrering, som viser, at medlemmet skulle have været registreret i perioden, eller
2)
den manglende registrering skyldes a-kassens forhold eller forhold hos jobcenteret, som jobcenteret eller Arbejdsmarkedsstyrelsen har bekræftet.
1)
registreringen som arbejdssøgende,
2)
seneste bekræftelse,
3)
personen skulle have bekræftet registreringen,
4)
slutdatoen for et periodisk forholds ophør.