Feriedagpenge, AL § 75h, stk. 5, medlemmet modtog SVU, HF studerende, uddannelsessted lukket i 7 uger, spørgsmål om ret til feriedagpenge i denne periode
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Feriedagpenge, AL § 75h, stk. 5, medlemmet modtog SVU, HF studerende, uddannelsessted lukket i 7 uger, spørgsmål om ret til feriedagpenge i denne periode
Resumé
Medlemmet havde orlov fra sit arbejde hos X.
Medlemmet deltog i uddannelse på VUC med 28 timer pr. uge (HF).
Uddannelsesinstitutionen havde ferielukket i 7 uger, og medlemmet søgte den 3. juni 2008 derfor om feriedagpenge i perioden 28. juli til 8. august 2008.
Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet havde orlov fra arbejdet for at deltage i uddannelsen, og at medlemmet på denne baggrund skulle anses for lønmodtager.
Ankenævnet fandt, at medlemmet således ikke havde været ledig, mens hun deltog i uddannelsen.
Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke havde ret til feriedagpenge som lønmodtager, idet hun ikke ville have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, idet udbetaling af dagpenge ikke kunne ske til et medlem, som var under uddannelse.
Ankenævnet fandt videre, at det faktum, at uddannelsesinstitutionen var lukket i 7 uger, og at medlemmet denne periode ikke havde fået udbetalt SVU, ikke kunne føre til en anden vurdering, idet medlemmet ikke kunne anses for at være ledig, og reglerne om ret til feriedagpenge under et uddannelsessteds ferielukning gjaldt alene for ledige.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. januar 2009.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke ret til feriedagpenge for perioden den 28. juli til den 8. august 2008.
Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 15. august 2008, dog med en ændret begrundelse.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at Arbejdsdirektoratet den 15. august 2008 traf afgørelse om, at De ikke havde ret til feriedagpenge for perioden fra og med den 28. juli 2008 til og med den 8. august 2008.
Det følger af reglerne, at retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt, at medlemmet ville have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed, og at medlemmet har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Dog følger det videre af reglerne, at uanset ovenstående bestemmelse, så kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning eller lignende.
Af bekendtgørelsen om feriedagpenge fremgår det endvidere, at et medlem kan få feriedagpenge, når uddannelsesstedet er ferielukket, når man holder ferie i en praktikperiode eller når ferien er skrevet ind i en jobplan jf. lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvis man som ledig får aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse (VEU), statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), dagpenge efter lovens § 52 e, eller uddannelsesgodtgørelse efter den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Ankenævnet har lagt vægt på, at De havde orlov fra Deres arbejde for at deltage i uddannelsen.
De skal på denne baggrund anses for lønmodtager.
De har således ikke været ledig, mens De deltog i uddannelsen.
De har ikke ret til feriedagpenge som lønmodtager, idet De ikke ville have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed.
Udbetaling af dagpenge kan ikke ske til et medlem, som er under uddannelse.
Det faktum, at uddannelsesinstitutionen er lukket i 7 uger, og at De i denne periode ikke har fået udbetalt SVU, kan ikke føre til en anden vurdering, idet De som anført ikke kan anses for at være ledig.
Reglerne om ret til feriedagpenge under et uddannelsessteds ferielukning gælder alene for ledige.
Arbejdsdirektoratet har i oversendelsen af 8. september 2008 oplyst, at De ikke ville have ret til feriedagpenge i den søgte periode, uanset om De var ledig eller lønmodtager under uddannelsesstedets ferielukning.
Arbejdsdirektoratet henviser til § 7 i bekendtgørelse om feriedagpenge, og Arbejdsdirektoratet oplyser i denne forbindelse, at betingelserne i denne bestemmelse blandt andet er, at den ledige for at kunne modtage feriedagpenge under uddannelsesstedets ferielukning enten skal holde ferie i en praktik periode eller have ferien skrevet ind i en jobplan, og at ingen af disse betingelser i medlemmets tilfælde er opfyldte.
Ankenævnet skal for god ordens skyldt bemærke, at det af bekendtgørelsens § 7 fremgår, at man som ledig kan få feriedagpenge i tre separate situationer
Samtidig skal man modtage enten aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter uddannelse (VEU), statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), dagpenge efter lovens § 52 e, eller uddannelsesgodtgørelse efter den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
Ankenævnet finder dog ikke, at dette kan føre til en ændret vurdering, idet De som tidligere nævnt ikke var ledig i perioden.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
xx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:Arbejdsdirektoratet,
Arbejdsløshedskassen,
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007
§ 75 h. Et medlem optjener ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvorunder arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til medlemmet.
Udbetaling af efterløn giver dog ikke ret til feriedagpenge.
Stk. 2.
Et medlem optjener endvidere ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt
Stk. 3.
For et medlem, der er optaget i arbejdsløshedskassen på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, gælder følgende
Stk. 4.
Retten til feriedagpenge er betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i stk. 4, nr. 1, kan ledige medlemmer, der deltager i uddannelse og modtager aktiveringsydelse efter denne lov, godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende.
Stk. 6.
Beregning af feriedagpengeretten efter stk. 1 sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge.
I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.
Stk. 7.
Nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til staten i jobcenteret om tidspunktet for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.
Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med undervisningsministeren regler om indberetning til arbejdsløshedskasserne fra de myndigheder, der varetager udbetalingen af voksenuddannelsesstøtten.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge
§ 7.
Man kan få feriedagpenge, når uddannelsesstedet er ferielukket, når man holder ferie i en praktikperiode, eller når ferien er skrevet ind i en jobplan, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis man som ledig får
–
De havde orlov fra Deres arbejde hos X,
–
De deltog i uddannelse på VUC,
–
De modtog SVU (statens voksenuddannelsesstøtte), og
–
De søgte om feriedagpenge i perioden 28. juli til 8. august 2008.
–
når uddannelsesinstitutionen er ferielukket,
–
når man holder ferie i en praktikperiode, eller
–
når ferien er skrevet ind i en jobplan.
–
§ 75 h, stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og
–
§ 7 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 480 af 10. juni 2003 om feriedagpenge.
1)
sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, men ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn,
2)
voksenuddannelsesstøtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller
3)
ydelser, der efter regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan sidestilles med de i stk. 1 og de under nr. 1 og 2 nævnte ydelser.
1)
Er optagelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har medlemmet ret til 15 dage med feriedagpenge i såvel det pågældende som det følgende ferieår.
2)
Er optagelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har medlemmet ret til 10 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.
3)
Er optagelsen sket i perioden 1. januar til og med 1. maj i et ferieår, har medlemmet ret til 5 dage med feriedagpenge i det pågældende ferieår og 15 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.
4)
Der sker fradrag i antallet af dage med ret til feriedagpenge i et ferieår efter nr. 1-3, i det omfang medlemmet til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
1)
er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledigt,
2)
ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og
3)
har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
1)
aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
2)
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU),
3)
statens voksenuddannelsesstøtte (SVU),
4)
dagpenge efter lovens § 52 e, eller
5)
uddannelsesgodtgørelse efter den tidligere gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.