Efterløn, tidspunkt for efterløn, a-kassens vejledning, modregning af ferie, ferie udbetalt efter ferielovens § 34 b
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Efterløn, tidspunkt for efterløn, a-kassens vejledning, modregning af ferie, ferie udbetalt efter ferielovens § 34 b
Resumé
Medlemmet fyldte 60 år den 11. februar 2004.
Medlemmet sagde sit arbejde op til udgangen af maj måned 2004.
A-kassen modtog medlemmets ansøgning om efterløn den 29. marts 2004.
Medlemmet søgte om efterløn fra 13. juli 2004.
I brev af 26. marts 2004 oplyste medlemmet, at hun holdt ferie fra 1. juni 2004 til og med 12. juli 2004.
Medlemmet overgik til efterløn 13. juli 2004.
Medlemmet gentog oplysningerne, da hun sendte sine to sidste lønsedler ved brev af 31. maj 2004.
Dette brev er modtaget i a-kassen den 1. juni 2004.
Medlemmet klager over, at a-kassen ikke vejledte hende, så hun kunne gå på efterløn pr. 1. juni 2004, og få sin feriegodtgørelse udbetalt i henhold til ferielovens § 34 b.
Nævnet fandt, at a-kassen ikke havde overholdt sin vejledningspligt, da a-kassen ikke havde vejledt medlemmet om muligheden for at få feriegodtgørelsen udbetalt uden fradrag i efterlønnen.
Medlemmet skulle derfor stilles som om hun var vejledt korrekt.
Medlemmet kunne således overgå til efterløn 1. juni 2004, da medlemmet havde søgt om efterløn inden denne dato, og medlemmet skulle vejledes af a-kassen om de forskellige muligheder for udbetaling af feriegodtgørelse med og uden fradrag i efterlønnen.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8. januar 2009.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De har ikke modtaget tilstrækkelig vejledning.
De har ret til at overgå til efterløn den 1. juni 2004.
De har ret til at vælge, om De ville undlade at holde ferie, overgå til efterløn den 1. juni 2004 og få feriepengene udbetalt uden fradrag i efterlønnen.
De bedes rette henvendelse til a-kassen med henblik på at modtage vejledning om hvilket af disse valg, De ønsker at foretage.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af 19. september 2008.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har lagt til grund, at
Nævnet har endvidere lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet den 19. september 2008 har truffet afgørelse om, at De ikke kan overgå til efterløn før 13. juli 2004, og at De ikke kan få kompensation for ferie fra 1. juni 2004 til og med 12. juli 2004.
Et medlem, som opfylder betingelserne for ret til efterløn, kan overgå til efterløn efter skriftlig ansøgning.
Medlemmet kan tidligst overgå til efterløn fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget ansøgningen herom.
A-kassen har modtaget Deres ansøgning om efterløn den 29. marts 2004.
De har sammen med ansøgningen sendt et brev med oplysninger om at
A-kassen har pligt til at give medlemmet en personlig og individuel vejledning, hvis medlemmet har behov herfor.
Nævnet finder, at a-kassen burde have vejledt Dem i forbindelse med Deres brev af 26. marts 2004.
Nævnet har lagt vægt på, at a-kassen burde have vejledt Dem om muligheden for at overgå til efterløn pr. 1. juni 2004, få Deres feriegodtgørelse udbetalt på et feriekort, og få feriegodtgørelsen udbetalt ved ferieårets udløb.
Ankenævnet finder, at a-kassen burde have vejledt Dem om muligheden for at undlade at holde ferie i den anførte periode og derefter få feriegodtgørelsen udbetalt ved ferieårets udløb.
Deres overgang til efterløn ville således kunne ske fra den 1. juni 2004.
De skal stilles, som om a-kassen havde givet Dem den fornødne vejledning, og De kan på denne baggrund foretage et valg med hensyn til ferieafholdelse og tidspunkt for overgang til efterløn, jf. ovenfor.
Nævnet har lagt vægt på, at der gik over to måneder fra a-kassen modtog Deres brev af 26. marts 2004, og til Deres arbejdsforhold ophørte.
Det var således muligt, at vejlede Dem, således at De kunne aflevere en ny ansøgning om efterløn til a-kassen senest 1. juni 2004.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
Sign.
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet
A-kassen
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2008
. . . . . . .
.
§ 65.
Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
. .
.
. . . . . . .
.
§ 74 c. . .
.
Stk. 2.
Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører.
For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 5 eller stk. 7, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet fylder 60 år.
Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.
. .
.
. . . . . . .
.
§ 74 h.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om, hvilken betydning arbejde og indtægter i efterlønsperioden skal have for efterlønnens størrelse.
. .
.
. . . . . . .
.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn
. . . . . . .
.
§ 15.
. .
.
Stk. 2.
Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning og tidligst fra det tidspunkt, hvor a-kassen har fået ansøgningen.
. . . . . . . .
.
Stk. 2.
Ferie med feriegodtgørelse medfører fradrag på ferietidspunktet i forhold til det antal feriedage, der holdes.
For hver feriedag, et medlem holder, fratrækkes 1/5 af efterlønnen for en uge.
Der afrundes til hele eller halve feriedage.
Feriedage, der er optjent i en 6 dages uge, skal ganges med 5/6.
. .
.
. . . . . . .
.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.
§ 1.
En a-kasse skal vejlede egne medlemmer om de rettigheder og pligter, som et medlem har efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
§ 5.
En a-kasse skal altid give det enkelte medlem individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.
§ 34 b.
. .
.
Stk. 2.
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.
Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.
Stk. 3.
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 91/2 måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.
Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 91/2 måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40.
Stk. 4.
Har lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter stk. 2 og 3 kun ske efter direktøren for Arbejdsdirektoratets forudgående godkendelse.
Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til.
Hvis der herefter resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Arbejdsdirektoratet arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.
. .
.
. . . . . . . . . . .
.
–
De har været medlem af en a-kasse siden 1. juli 1975,
–
De har betalt efterlønsbidrag fra 1. april 1999,
–
De fyldte 60 år den 11. februar 2004,
–
De har ved ansøgning og brev af 26. marts 2004 søgt om efterløn fra 13. juli 2004, og De har i samme brev oplyst, at De ville holde ferie fra 1. juni – 12. juli 2004,
–
ifølge ferieloven § 34 b, stk. 3 vil feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, under visse betingelser kunne udbetales til lønmodtageren.
Ifølge § 34 b, stk. 4 kan feriepengene, hvis lønmodtageren har fået arbejdsløshedsdagpenge, ydelse efter lov om børnepasningsorlov eller kontanthjælp i ferieåret, kun udbetales efter godkendelse af direktøren for Arbejdsdirektoratet, og antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til, og
–
direktoratet i sit nyhedsbrev nr. 2/2006 om ferieloven har oplyst, at det er rigtigt, at modtagere af efterløn har 2 muligheder.
Medlemmet kan enten holde ferie med optjente feriepenge mod fradrag i efterlønnen, eller medlemmet kan undlade at holde ferie og få feriepengene udbetalt efter ferieårets udløb i henhold til ferielovens § 34 b uden fradrag.
–
De havde sagt op til udgangen af maj måned 2004,
–
De ville holde ferie med feriegodtgørelse fra 1. juni 2004 til og med 12. juli 2004, og
–
De ville overgå til efterløn fra 13. juli 2004.
–
§ 65, stk. 1, § 74 c, stk. 2, 1. og 3. punktum og § 74 h, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,
–
§ 34 b, stk. 2 i lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004
–
§ 15, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 872 af 20. august 2004 om fleksibel efterløn, og
–
§ 1 og § 5, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede mv.