Refusion, ej omfattet af tidsbegrænsningen i AL § 60, stk. 1, vedrørende supplerende dagpenge, intet opsigelsesvarsel ifølge ansættelsesaftale

Refusion, ej omfattet af tidsbegrænsningen i AL § 60, stk. 1, vedrørende supplerende dagpenge, intet opsigelsesvarsel ifølge ansættelsesaftale

Resumé

Medlemmet blev pr. 1. juli 2002 ansat 20 timer om ugen.

Det fremgik ikke af ansættelsesaftalen, hvorvidt medlemmet var omfattet af et opsigelsesvarsel.

Den 28. juni 2002 og den 21. februar 2003 underskrev arbejdsgiver frigørelsesattester.

Den 30. januar 2004 forlængede arbejdsgiver medlemmets ansættelsesforhold frem til udgangen af 2004.

Det fremgik af aftalen af 30. januar 2004, at medlemmet uden nogen form for opsigelsesvarsel kunne fratræde sin stilling fra dag til dag.

Den 30. november 2004 forlængede arbejdsgiver den eksisterende aftale af 30. januar 2004 indtil videre.

Den 30. januar 2006 indgik medlemmet og arbejdsgiver en timebaseret supportaftale, hvor der blev truffet afgørelse om omfanget af supporten for en uge ad gangen.

Arbejdsdirektoratet fandt, at medlemmet var omfattet af den dagældende arbejdsløshedslovs § 60, stk. 1.

Dagpenge var derfor udbetalt med urette, og a-kassen havde således ikke ret til refusion.

Ankenævnet lagde vægt på, at det af aftalen af 30. januar 2004 fremgik, at medlemmet uden nogen form for opsigelsesvarsel kunne fratræde sin stilling fra dag til dag, og at denne aftale blev forlænget ved aftalen af 30. november 2004.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at aftalen af 30. november 2004 måtte anses for at have været i kraft frem til den 30. januar 2006, på hvilket tidspunkt arbejdsgiver og medlemmet indgik en aftale om timebaseret support.

På den baggrund fandt ankenævnet ikke, at medlemmet kunne anses for at have været omfattet af et opsigelsesvarsel i perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005.

Medlemmet var derfor i ovennævnte periode ikke omfattet af tidsbegrænsningen i den dagældende arbejdsløshedslovs § 60, stk. 1.

A-kassen havde således – hvis de øvrige betingelser herfor var opfyldt – udbetalt dagpenge med rette i perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005 og havde ret refusion.

Ankenævnet ændrede således Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 15. januar 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

X er ikke omfattet af tidsbegrænsningen i § 60, stk. 1, i den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

A-kassen har således – hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt – i perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005 udbetalt dagpenge med rette til X, hvorfor a-kassen har ret til refusion.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 2. juli 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet den 2. juli 2008 traf afgørelse om, at X var omfattet af § 60, stk. 1, i den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Direktoratet traf endvidere afgørelse om, at der var blevet udbetalt dagpenge med urette, og at a-kassen ikke havde ret til refusion.

Endelig anmodede direktoratet a-kassen om at opgøre tilbagebetalingsbeløbet for perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005.

Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder, jf. § 60, stk. 1, i den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Når arbejdsgiver har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten, jf. § 15, stk. 1, og stk. 2, i dagældende bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed.

Ankenævnet har i det følgende – i overensstemmelse med direktoratets tidsmæssige afgrænsning af sagen – alene taget stilling til a-kassens udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005.

Nævnet har lagt vægt på, at det af aftalen af 30. januar 2004 fremgår, at X uden nogen form for opsigelsesvarsel kunne fratræde sin stilling fra dag til dag, og at denne aftale blev forlænget ved aftalen af 30. november 2004.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at aftalen af 30. november 2004 må anses for at have været i kraft frem til den 30. januar 2006, på hvilket tidspunkt arbejdsgiver og X indgik en aftale om timebaseret support.

På den baggrund finder ankenævnet ikke, at X kan anses for at have været omfattet af et opsigelsesvarsel i perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005.

X var derfor i ovennævnte periode ikke omfattet af tidsbegrænsningen i § 60, stk. 1, i den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

A-kassen har således – hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt – udbetalt dagpenge med rette i perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005 og har ret refusion.

Det af direktoratet anførte om, at X som udgangspunkt var omfattet af funktionærlovens opsigelsesvarsler, og at han derfor var omfattet af tidsbegrænsningen i § 60, stk. 1, i den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring mv., kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen, idet det i aftalen af 30. januar 2004 lovligt er aftalt, at der ikke skulle gælde noget opsigelsesvarsel i ansættelsesforholdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at § 60, stk. 1, blev ændret ved lov nr. 1384 af 21. december 2005, hvorefter der skal anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side.

Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.

Ændringen har imidlertid ikke betydning for afgørelsen af denne sag, da lov nr. 1384 af 21. december 2005 først trådte i kraft den 1. januar 2006, og idet denne sag vedrører a-kassens udbetaling af supplerende dagpenge i perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005.

Ankenævnet skal endvidere bemærke, at § 15 i bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed blev ændret ved bekendtgørelse nr. 920 af 3. oktober 2005, hvorefter en arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.

Ændringen er ikke af betydning for afgørelsen af nærværende sag, idet ændringen alene har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes eller fornyes fra og med den 17. oktober 2005.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at arbejdsgiver og X den 30. november 2004 forlængede den eksisterende aftale indtil videre, og at aftalen af 30. november 2004 som nævnt må anses for at have været gældende frem til indgåelsen af aftalen af 30. januar 2006.

Det bemærkes, at uanset om aftalen af 30. januar 2006 om timebaseret support anses for påbegyndelse af et nyt ansættelsesforhold eller fornyelse af det eksisterende, er aftalen uden betydning for sagens afgørelse.

Spørgsmålet om a-kassens udbetaling af supplerende dagpenge er som nævnt tidsmæssigt afgrænset til perioden fra uge 20/2004 til uge 48/2005, og det afgørende er således, at der ikke skete nogen påbegyndelse eller fornyelse af et ansættelsesforhold fra og med den 17. oktober 2005 til og med den 4. december 2005 (udgangen af uge 48).

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet, samt a-kassens breve af 27. november 2008 og 23. december 2008 med bilag.

På ankenævnets vegne

…

Der kan læses om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 60.

Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.

Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.

§ 86.

Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af bestemmelsen.

…

Stk. 4.

Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan dog i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at kassen helt eller delvis får ret til refusion, hvis staten ikke har lidt et økonomisk tab af samme størrelse som det fejludbetalte beløb.

Direktørens afgørelse herom kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

…

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. og 2. pkt., og stk. 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

…

Lov nr. 1384 af 21. december 2005 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer

…

4.

I § 60, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Der anses for at være et opsigelsesvarsel i alle ansættelsesforhold, hvor der i henhold til lov, kollektiv overenskomst eller aftale generelt er fastsat et opsigelsesvarsel fra den ansattes side.

Dette gælder, uanset om det i det konkrete ansættelsesforhold er aftalt, at opsigelsesvarslet ikke skal gælde.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

§ 5.

Når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Det gælder, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Tidsbegrænsningen gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan.

For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Stk. 2.

Når et deltidsforsikret medlem har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Det gælder, indtil medlemmet inden for 12 måneder har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Det gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan.

For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Stk. 3.

Med virkning fra den 1. april 2001 gælder stk. 1 og 2 også medlemmer, der er ansat i servicejob efter lov om servicejob.

Stk. 4.

A-kassen skal orientere medlemmerne, før de mister retten til supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdet i ugen ikke er omfattet af stk. 1.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 15.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2.

Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

Stk. 3.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.

De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel.

Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 920 af 3. oktober 2005 om ændring af bekendtgørelse om rådighed

§ 1

I bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 238 af 5. april 2005, foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer

1.

I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2.

§ 15, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

» Stk. 4.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.

De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel.

Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. oktober 2005.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes eller fornyes fra og med den 17. oktober 2005.

Stk. 3.

For medlemmer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ledige og driver deltidslandbrug, der er omfattet af § 4 i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed, jf. § 1, nr. 4, 1. pkt., senest 3 måneder efter den 17. oktober 2005.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

§ 2.

En a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette, jf. dog stk. 2.

…

–

X pr. 1. juli 2002 blev ansat hos Y 20 timer om ugen,

–

arbejdsgiver den 28. juni 2002 underskrev en frigørelsesattest,

–

arbejdsgiver den 21. februar 2003 på ny underskrev en frigørelsesattest,

–

X den 2. marts 2003 på erklæring vedrørende arbejdstimer og supplerende dagpenge oplyste, at han ikke havde noget opsigelsesvarsel over for arbejdsgiver,

–

arbejdsgiver den 30. januar 2004 forlængede X’s ansættelsesforhold frem til udgangen af 2004,

–

det af aftalen af 30. januar 2004 fremgår, at X uden nogen form for opsigelsesvarsel kunne fratræde sin stilling fra dag til dag,

–

arbejdsgiver den 30. november 2004 forlængede den eksisterende aftale af 30. januar 2004 indtil videre, og

–

arbejdsgiver og X den 30. januar 2006 indgik en timebaseret supportaftale, hvor der blev truffet afgørelse om omfanget af supporten for en uge ad gangen.

–

§ 60, stk. 1, og § 86, stk. 4 og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003 og lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§§ 1 og 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2005 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,

–

§ 5, stk. 1, i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge,

–

§ 15, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed,

–

§§ 1 og 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 920 af 3. oktober 2005 om ændring af bekendtgørelse om rådighed, og

–

§ 2, stk. 1, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

1)

hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2)

hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.