Medlem opsagde stilling som direktør, fratrådte med øjeblikkelig virkning, medlem havde 12 måneders opsigelsesvarsel ifølge ansættelseskontrakt, fratrædelsesgodtgørelse, fradrag i dagpengene, ukontrollabel arbejdstid, omregningssats

Medlem opsagde stilling som direktør, fratrådte med øjeblikkelig virkning, medlem havde 12 måneders opsigelsesvarsel ifølge ansættelseskontrakt, fratrædelsesgodtgørelse, fradrag i dagpengene, ukontrollabel arbejdstid, omregningssats

Resumé

Medlemmet opsagde i marts måned 2006 sin stilling som direktør hos Y A/S med virkning fra den 10. marts 2006.

Medlemmet havde ifølge sin ansættelseskontrakt et opsigelsesvarsel på 12 måneder.

Medlemmet modtog i forbindelse med sin fratræden en fratrædelsesgodtgørelse på 300.000,00 kr.

Ankenævnet fandt, at fratrædelsesgodtgørelsen skulle medføre fradrag i medlemmets arbejdsløshedsdagpenge.

Ankenævnet lagde vægt på, at opsigelsesvarslet på de 12 måneder ikke var overholdt, og at indtægter, der træder i stedet for løn, medfører fradrag.

Ankenævnet fandt endvidere, at medlemmets arbejde som direktør måtte anses for ukontrollabelt, og at godtgørelsen af den grund skulle omregnes med en omregningssats.

Ankenævnet lagde vægt på, at medlemmet ikke ifølge ansættelseskontrakten havde bestemte arbejdstider, og at det fulgte af ansættelsesforholdets natur, at der ikke var en arbejdsgiver til at udøve kontrol med medlemmets arbejdstid.

Ankenævnet fandt endelig, at omregningen skulle ske fra den 10. marts 2006, hvor medlemmet fratrådte sin stilling.

Ankenævnet bad a-kassen om at beregne, hvor lang tid, der skulle ske fradrag, og nævnet bemærkede i den forbindelse, at der længst kunne ske fradrag frem til den 31. december 2006, idet ankenævnet ikke kunne skærpe Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Ankenævnet tiltrådte således Arbejdsdirektoratets afgørelse, men med en ændret begrundelse.

XX 22. januar 2009

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 15. januar 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Den fratrædelsesgodtgørelse, som De modtog ved Deres fratræden, skal medføre fradrag i Deres arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsløshedskassen skal beregne, hvor længe fradraget skal finde sted, dog længst til den 31. december 2006.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 9. maj 2008, men med en ændret begrundelse.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har endvidere lagt til grund for sagen, at Arbejdsdirektoratet har truffet afgørelse om, at De ikke har ret til dagpenge fra den 10. marts 2006 til den 31. december 2006, idet fratrædelsesgodtgørelsen medfører fradrag i Deres dagpenge.

Udgangspunktet i arbejdsløshedsforsikringen er, at man ikke er berettiget til både løn og dagpenge i samme periode.

Derfor medfører arbejde og indtægter fradrag i dagpenge, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer mv. samt indtægter, der træder i stedet for løn.

Dette gælder både ved engangsbeløb og løbende indtægter, og det medfører fradrag, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker.

Det afgørende for, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn i en periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode.

Udbetalingen fører som udgangspunkt ikke til fradrag, hvis opsigelsesvarslet er overholdt.

Beregning af fradrag sker efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Det følger af reglerne om supplerende dagpenge, at udbetalingen af supplerende dagpenge sker på grundlag af medlemmets arbejdstid.

Hvis arbejdstiden ikke kan anses for at være kontrollabel, beregnes arbejdstiden ved at omregne lønnen med omregningssatsen.

Vurderingen af om arbejdstiden er kontrollabel eller ukontrollabel sker på grundlag af en individuel vurdering af omstændighederne i det konkrete tilfælde.

Ankenævnet finder, at fratrædelsesgodtgørelsen skal medføre fradrag i Deres dagpenge.

Ankenævnet har lagt vægt på, at de indtægter, herunder fratrædelsesgodtgørelse, der træder i stedet for løn, medfører fradrag i dagpengene.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at Deres ansættelsesforhold blev bragt til ophør med øjeblikkelig virkning, og at Deres opsigelsesvarsel på 12 måneder dermed ikke er overholdt.

Ankenævnet finder, at Deres arbejde som direktør må anses for ukontrollabelt.

Ankenævnet har lagt vægt på, at De ikke ifølge ansættelseskontrakten havde bestemte arbejdstider, og at det fulgte af ansættelsesforholdets natur, at der ikke var en arbejdsgiver til at udøve kontrol med Deres arbejdstid.

Da Deres arbejdstid anses for ukontrollabel, skal godtgørelsen omregnes med en omregningssats, som i år 2006 var 173,24.

Ankenævnet finder, at der skal ske omregning fra den 10. marts 2006, hvor De fratrådte Deres stilling.

Arbejdsløshedskassen har beregnet, at arbejdstiden udgør 173,17 timer, som skal modregnes pr. måned i Deres dagpengeudbetaling.

Ankenævnet skal anmode arbejdsløshedskassen om at beregne, hvor længe fradraget skal ske, idet ankenævnet dog skal bemærke, at nævnet ikke kan skærpe Arbejdsdirektoratets afgørelse, hvorfor der kun kan ske fradrag frem til den 31. december 2006.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsløshedskassen

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 58.

Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætte regler om

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet.

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

Stk. 2.

Har et medlem haft beskæftigelse af større omfang end svarende til normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked, overføres alle overskydende timer fra de forudgående 12 uger, dog 3 måneder for månedslønnede, før ledighedens indtræden.

Dog bortfalder overskydende timer, der ikke er opbrugt inden for 5 uger fra opgørelsestidspunktet.

Stk. 3.

Hvis et medlems arbejdstid ikke eller kun vanskeligt kan kontrolleres, skal indtægten fra arbejdet ved opgørelsen af overskydende timer, jf. stk. 2, omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats.

Stk. 4.

Særregler om nedsættelse af dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Der kan herunder fastsættes regler om, at overskydende timer, jf. stk. 2, i særlige tilfælde opgøres i forhold til et andet timetal end den normale overenskomstmæssige arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 632 af 24. juni 2004 og ændringsbekendtgørelse nr. 124 af 24. februar 2006

–

De i marts måned 2006 opsagde Deres stilling som direktør hos Y A/S med virkning fra den 10. marts 2006,

–

De ifølge Deres ansættelseskontrakt havde et opsigelsesvarsel på 12 måneder, og

–

De i forbindelse med Deres fratræden modtog en fratrædelsesgodtgørelse på 300.000,00 kr.

–

§ 58, stk. 1, nr. 3, litra a og § 59, stk. 3 og stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005,

–

§ 1, nr. 1, § 6 og § 13, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 492 af 12. juni 2003 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge mv. med de ændringer, der følger af ændringsbekendtgørelse nr. 632 af 24. juni 2004 og ændringsbekendtgørelse nr. 124 af 24. februar 2006, og

–

§§ 3 og 4, stk. 1 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

1)

udbetaling af dagpenge og aktiveringsydelse for søgnehelligdage,

2)

retten til dagpenge for et medlem,

a)

som under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller

b)

som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere,

3)

hvilken betydning arbejde og indtægt skal have for størrelsen af

a)

dagpenge eller aktiveringsydelse, der udbetales efter § 52 a eller § 55,

b)

overgangsydelse, der udbetales i henhold til kapitel 11 c, samt

c)

ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Kapitel 1

Fradrag i ydelser

§ 1.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i følgende ydelser

1)

Dagpenge og aktiveringsydelse, der udbetales efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2)

Uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse, der udbetales efter de hidtil gældende regler.

3)

Orlovsydelse til uddannelse, der udbetales efter den tidligere lov om orlov.

4)

Orlovsydelse til børnepasning, der udbetales efter lov om børnepasningsorlov.

Kapitel 3

Indtægter

Løn, rådighedsløn, honorarer mv.

§ 6.

Ved indtægter forstås løn, rådighedsløn, honorarer mv. samt indtægter, der træder i stedet for løn.

Stk. 2.

Indtægter, der træder i stedet for løn mv., jf. stk. 1, kan bl.a. være

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1-2 anvendes både på engangsbeløb og løbende indtægter.

Stk. 4.

Indtægter efter stk. 1-3 medfører fradrag, selvom der ikke udføres arbejde i den periode, indtægterne dækker.«

1)

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

2)

Beløb fra Lønmodtagerens Garantifond.

3)

Fratrædelsesgodtgørelse, i det omfang arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke er overholdt, eller, selv om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt, hvis medlemmets ansættelsesforhold efter lov, overenskomst, regulativ, cirkulære eller ansættelseskontrakt giver mulighed for rådighedsløn eller lignende i forbindelse med en afskedigelse.

Kapitel 4

Beregning af fradrag mv.

Dagpenge

Timefradrag

§ 13.

Beregning af fradrag, herunder belægning af dagpengekort, sker efter reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Stk. 2.

Timetallet, der skal ske fradrag for efter §§ 7-10, beregnes ved omregning af indtægterne med omregningssatsen.

Tilsvarende gælder for løn for arbejde, der ikke kan anses for kontrollabel og for honorarer, jf. § 6.

Stk. 3.

Ved beregning af fradrag for indtægter efter § 8, stk. 2, omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs den første hverdag i udbetalingsperioden.

Stk. 4.

Fradrag for arbejde ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om bibeskæftigelse, jf. § 3.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge

Kontrollabel arbejdstid

§ 3.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen.

Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt

Stk. 5.

Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

1)

Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

2)

Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

3)

Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4)

Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5)

Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

6)

Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Stk. 2.

Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

Stk. 3.

Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene.

Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet.

Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet.

For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer.

For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.