Refusion, AL § 86, stk. 4, spørgsmål om medlemmet er omfattet af tidsbegrænsningen ang. supplerende dagpenge, overenskomst med opsigelsesvarsel fra medlemmets side

Refusion, AL § 86, stk. 4, spørgsmål om medlemmet er omfattet af tidsbegrænsningen ang. supplerende dagpenge, overenskomst med opsigelsesvarsel fra medlemmets side

Resumé

Medlemmet blev den 22. september 2003 ansat hos Arbejdsgiver 1 med 10-15 timer pr. uge.

Det fremgik af arbejdsgiverattesten, at arbejdsforholdet ikke var omfattet af en overenskomst, funktionærloven, anden lovgivning eller en ansættelsesaftale, efter hvilken medlemmet havde et opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver.

Medlemmets arbejdsgiver underskrev dog samme dag en frigørelsesattest.

Medlemmet blev den 22. december 2003 ansat hos Arbejdsgiver 2 med 10-15 timer pr. uge.

Det fremgik også af denne arbejdsgiverattest, at arbejdsforholdet ikke var omfattet af en overenskomst, funktionærloven, anden lovgivning eller en ansættelsesaftale, efter hvilken medlemmet havde et opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at medlemmets arbejdsgivere på arbejdsgiverattesterne havde oplyst, at der for ansættelsesforholdene ikke var et opsigelsesvarsel, hverken jf. overenskomst, funktionærloven, anden lovgivning eller jf. ansættelsesaftale.

Ankenævnet fandt herefter, at medlemmet ikke var omfattet af et opsigelsesvarsel, og retten til supplerende dagpenge faldt således ikke bort, når medlemmet havde modtaget supplerende dagpenge i 52 uger inden for de sidste 70 uger.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke var omfattet af tidsbegrænsningen.

Ankenævnet fandt ikke, at det faktum, at der samtidig var udfyldt frigørelsesattest fsva. ansættelsen Arbejdsgiver 1, kunne føre til en ændret vurdering, idet en frigørelsesattest, jf. arbejdsgivers oplysninger om ansættelsesforholdet, ikke havde været nødvendig, idet der i forvejen er tale om en arbejdsgiver, som for ansættelsesforholdet generelt havde accepteret, at medlemmet kunne fratræde uden varsel og der var således intet varsel at frasige sig.

Reglen om, at en arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale, trådte først i kraft den 17. oktober 2005, jf. bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed nr. 920 af 3. oktober 2005.

Endvidere har bestemmelsen alene virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes eller fornyes fra og med den 17. oktober 2005.

Medlemmets ansættelsesforhold blev påbegyndt hhv. den 22. september 2003 og den 22. december 2003, og var således ikke omfattet af bestemmelsen.

Ankenævnet fandt, at medlemmet ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Der var således ikke udbetalt dagpenge med urette, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, og a-kassen havde derfor ret til refusion.

Angående Medlemmet, Cpr.nr. xxx

Ankenævnet har behandlet a-kassens klage på møde den 15. januar 2009.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Medlemmet er ikke omfattet af tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Der er således ikke udbetalt dagpenge til medlemmet med urette, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt, og a-kassen har derfor ret til refusion.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 23. juni 2008.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har videre lagt til grund, at Arbejdsdirektoratet den 22. juni 2008 traf afgørelse om, at medlemmet var omfattet af tidsbegrænsningen i § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge, og at medlemmet ikke var ansvarlig for de med urette udbetalte dagpenge.

Det følger af reglerne, at et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge, hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Det fremgår af reglerne, at når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, så falder retten til supplerende dagpenge bort.

Ankenævnet har lagt vægt på, at medlemmets arbejdsgivere (Arbejdsgiver 1 og Arbejdsgiver 2) på arbejdsgiverattesterne har oplyst, at der for ansættelsesforholdene ikke er et opsigelsesvarsel, hverken jf. overenskomst, funktionærloven, anden lovgivning eller jf. ansættelsesaftale.

Ankenævnet finder, at medlemmet ikke er omfattet af et opsigelsesvarsel, og retten til supplerende dagpenge falder således ikke bort, når medlemmet har modtaget supplerende dagpenge i 52 uger inden for de sidste 70 uger.

Ankenævnet finder således ikke, at medlemmet er omfattet af tidsbegrænsningen.

Ankenævnet finder ikke, at det faktum, at der samtidig er udfyldt frigørelsesattest fsva. ansættelsen hos Arbejdsgiver 1, kan føre til en ændret vurdering, idet en frigørelsesattest, jf. arbejdsgivers oplysninger om ansættelsesforholdet, ikke har været nødvendig, idet der i forvejen er tale om en arbejdsgiver, som for ansættelsesforholdet generelt har accepteret, at medlemmet kan fratræde uden varsel og der er således intet varsel at frasige sig.

Reglen om, at en arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale, trådte først i kraft den 17. oktober 2005, jf. bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om rådighed nr. 920 af 3. oktober 2005.

Endvidere har bestemmelsen alene virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes eller fornyes fra og med den 17. oktober 2005.

Medlemmets ansættelsesforhold blev påbegyndt hhv. den 22. september 2003 og den 22. december 2003, og medlemmets ansættelser er således ikke omfattet af ovenstående bestemmelser.

Da medlemmet ikke er omfattet af tidsbegrænsningen, så er dagpengene i perioden fra den 22. marts 2004 til medlemmet går på efterløn den 26. juli 2006 (i alt 104 uger) ikke udbetalt med urette, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, og a-kassen har derfor ret til refusion.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

X

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

Arbejdsdirektoratet,

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. bekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003

§ 59.

Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed, nedsættes dagpengene.

Nedsættelsen sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende uge og normal overenskomstmæssig arbejdstid på det danske arbejdsmarked.

Inden for områder, hvor nedsættelse ikke kan foretages på grundlag af arbejdstiden, sker nedsættelsen under hensyn til arbejdslønnen.

...

Stk. 6.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at visse former for beskæftigelse, der udføres som en del af det civile beredskab, og som ikke er et led i medlemmets hovedbeskæftigelse, ikke medregnes ved opgørelsen af overskydende timer efter stk. 2.

§ 60.

Når et medlem, der arbejder i et ansættelsesforhold med et opsigelsesvarsel, har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 52 uger inden for 70 uger, bortfalder retten til nedsatte dagpenge, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder.

Stk. 2.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1.

Der kan herunder fastsættes regler for arbejdsforhold, hvori der arbejdes periodevis.

§ 79.

Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 55, stk. 4, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 5.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvis bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed

§ 15.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdsgiveren ikke har krav på et opsigelsesvarsel.

Stk. 2.

Når arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan der udbetales supplerende dagpenge,

Stk. 3.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når arbejdsgiverens erklæring er modtaget i a-kassen i underskrevet stand senest 10 hverdage efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.

De 10 hverdage, eksklusive lørdage, beregnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel.

Hvis a-kassen har modtaget arbejdsgiverens erklæring efter 10-dages-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog erklæringen.

Bekendtgørelse nr. 920 af 3. oktober 2005 om ændring af bekendtgørelse om rådighed

§ 1.

I bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 238 af 5. april 2005, foretages efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende ændringer

1.

I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3.

En arbejdsgiver anses for at have krav på et opsigelsesvarsel i alle tilfælde, hvor der i et ansættelsesforhold som udgangspunkt gælder et opsigelsesvarsel fra den ansattes side i henhold til lov eller kollektiv overenskomst eller aftale.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

2.

§ 15, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4.

Medlemmet kan få supplerende dagpenge fra ansættelsesforholdets første dag, når dokumentation for, at arbejdsgiveren vil se bort fra et opsigelsesvarsel, er modtaget i a-kassen senest 5 uger efter, at ansættelsesforholdet er begyndt.

De 5 uger regnes fra og med den dag, arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel.

Hvis a-kassen har modtaget dokumentationen efter udløbet af 5-ugers-fristen, kan medlemmet tidligst få supplerende dagpenge fra den dag, a-kassen modtog dokumentationen.«

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. oktober 2005.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, har virkning for ansættelsesforhold, der påbegyndes eller fornyes fra og med den 17. oktober 2005.

Stk. 3.

For medlemmer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ledige og driver deltidslandbrug, der er omfattet af § 4 i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, skal a-kassen vurdere medlemmets rådighed, jf. § 1, nr. 4, 1. pkt., senest 3 måneder efter den 17. oktober 2005.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse, når en a-kasse har udbetalt ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om børnepasningsorlov, jf. dog § 8, stk. 4.

§ 2.

En a-kasse har ret til refusion fra staten for ydelser, der er udbetalt med rette, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis en a-kasse har begået fejl i sagsbehandlingen og Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn som følge heraf træffer afgørelse om, at medlemmet har ret til en ydelse, falder a-kassens ret til refusion væk.

Refusionen falder væk for perioden indtil tidspunktet for direktoratets eller ankenævnets afgørelse.

Hvis direktoratets eller ankenævnets afgørelse skyldes a-kassens forkerte vejledning af medlemmet (realudligningsprincippet), har a-kassen dog ret til refusion for ydelser, der udbetales for perioder efter det tidspunkt, hvor fejlen bliver konstateret.

–

medlemmet den 22. september 2003 blev ansat hos Arbejdsgiver 1 med 10-15 timer pr. uge,

–

Arbejdsgiver 1 den 22. september 2003 underskrev en arbejdsgiverattest, hvoraf det fremgik, at arbejdsforholdet ikke var omfattet af en overenskomst, funktionærloven, anden lovgivning eller en ansættelsesaftale, efter hvilket medlemmet havde et opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver,

–

medlemmet den 22. december 2003 blev ansat hos Arbejdsgiver 2 med 10-15 timer pr. uge, og

–

Arbejdsgiver 2 den 22. december 2003 underskrev en arbejdsgiverattest, hvoraf det fremgik, at arbejdsforholdet ikke var omfattet af en overenskomst, funktionærloven, anden lovgivning eller en ansættelsesaftale, efter hvilket medlemmet havde et opsigelsesvarsel overfor arbejdsgiver.

–

§ 59, stk. 1 og stk. 6, § 60 og § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003,

–

§ 15 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 516 af 17. juni 2003 om rådighed,

–

§ 1 og § 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 920 af 3. oktober 2005 om ændring af bekendtgørelse om rådighed, og

–

§ 1 og § 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 587 af 26. juni 2003 om a-kassernes ret til refusion for udbetalte ydelser.

1)

hvis medlemmets nedsatte arbejdstid til enhver tid kan placeres, så arbejdstiden ikke er til hinder for overtagelse af andet arbejde, eller

2)

hvis arbejdsgiveren erklærer at ville se bort fra opsigelsesvarslet i tilfælde af, at medlemmet opnår arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsgiverens erklæring skal foreligge på en frigørelsesattest, fremgå af arbejdsgiverens meddelelse om arbejdsfordeling eller fremgå af ansættelseskontrakten.