Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0868
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0868
Resumé
Klager – en aftenskole – klagede over artiklen ”København anklages for støtte til sexsekt” på Nordjyske.dk.
Pressenævnets formand udtaler
Pressenævnets formand bemærker indledningsvis, at klagen er fremsendt til rette medie.
Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen.
Rettes klagen først til mediet, kan mediets afgørelse senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsendes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarsloven § 36, stk. 3.
Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarsloven § 40, stk. 1.
Da klagen vedrører en artikel bragt lørdag den 23. maj 2009, og klager først tirsdag den 23. juni 2009 fremsendte klagen til Nordjyske.dk, er dette sket efter klagefristens udløb.
Da klagen er indgivet til mediet efter klagefristens udløb, og mediet ikke har realitetsbehandlet denne, afvises sagen som åbenbar grundløs i relation til anmodningen om genmæle, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1, og som for sen for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik, jf. § 43, stk. 3.
[K] har ved presseansvarlig [A] klaget til Pressenævnet over en artikel på Nordjyske.dk den 23. maj 2009, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat, og idet mediet har afvist at behandle klagers anmodning om genmæle.
Klagen er modtaget i Pressenævnet den 13. juli 2009.
Nordjyske.dk bragte den 23. maj 2009 artiklen ”København anklages for støtte til sexsekt” .
Efter artiklen var anført ”/ritzau/”.
[K] anmodede ved e-mail af 23. juni 2009 Nordjyske.dk om at få bragt et genmæle.
Nordjyske.dk afviste den 24. juni 2009 at tage stilling til anmodningen under henvisning til, at artiklen var skrevet og formidlet af Ritzaus Bureau.
Avisen henviste til nyhedsbureauet.
[A] har til støtte for klagen bl.a. anført, at avisen har bragt en række forkerte informationer.
Pressenævnets formand udtaler
Pressenævnets formand bemærker indledningsvis, at klagen er fremsendt til rette medie.
Klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen.
Rettes klagen først til mediet, kan mediets afgørelse senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2.
En anmodning om genmæle skal fremsendes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarsloven § 36, stk. 3.
Afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem til den, der har anmodet herom, jf. medieansvarsloven § 40, stk. 1.
Da klagen vedrører en artikel bragt lørdag den 23. maj 2009, og klager først tirsdag den 23. juni 2009 fremsendte klagen til Nordjyske.dk, er dette sket efter klagefristens udløb.
Da klagen er indgivet til mediet efter klagefristens udløb, og mediet ikke har realitetsbehandlet denne, afvises sagen som åbenbar grundløs i relation til anmodningen om genmæle, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1, og som for sen for så vidt angår spørgsmålet om god presseskik, jf. § 43, stk. 3.
Afgjort den 13. august 2009