Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0843
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0843
Resumé
Ikke grundlag for genoptagelse af sag mod Fyns Amts Avis.
Ingen nye oplysninger af betydning.
Klager – et busselskab – anmodede om genoptagelse af sag nr. 2009-6-0827.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Da [K] ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder Pressenævnet ikke grundlag for at for at genoptage behandlingen af sagen.
[K] har ved pressechef [A] anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2009-6-0827, som nævnet traf afgørelse i den 26. maj 2009.
Afgørelsen vedrørte en klage fra [K] over en artikel i Fyns Amts Avis den 28. marts 2009.
I kendelsen hed det
”Efter det oplyste lægges til grund, at køreplaner angiver ruter og afgangs- og ankomsttider og udarbejdes af FynBus, og at arbejdskøreplanerne beskriver chaufførernes vagtplaner mv. og udarbejdes af [K].
Pressenævnet finder, at udsagnet ”det er [K] og ikke FynBus, der udarbejder chaufførernes arbejdskøreplaner” kan efterlade tvivl om, hvorvidt [K] bærer ansvaret herfor.
Kommunikationslederen i FynBus påtager sig imidlertid ansvaret for arbejdskøreplanerne
”Men derfor er der ingen tvivl om, at det er FynBus’ ansvar”.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Fyns Amts Avis for ikke også at have forelagt kritikken for [K].”
[A] har til støtte for anmodningen om genoptagelse bl.a. anført, at kendelsen indikerer, at der foreligger en grundlæggende uklarhed om [K] og FynBus’ roller.
Trafikselskabet FynBus er et offentligt trafikselskab (udbudsmyndighed), der er ejet af de fynske kommuner.
FynBus indtager en kundelignende rolle i forhold til [K], og FynBus’ bestyrelse repræsenterer borgerne på Fyn.
[K] er en privat virksomhed, der sælger personbefordring i et licitationsmarked styret af netop udbudsmyndigheder som FynBus.
Der er altså tale om to helt separate organisationer.
Da licitationsmarkedet er politisk ejet, er operatører som [K] pr. definition følsomme i forhold til offentlig kritik – og dette gælder i særdeleshed, hvis denne kritik bestyrkes af en udbudsmyndighed.
Herudover er det problematisk, at der under [K]s synspunkter i kendelsen (punkt 2.1) henvises til, hvad kommunikationslederen i FynBus, [B], har udtalt.
Citatet fra [B] er en uddybning og forstærkning af den i artiklen rejste kritik af [K].
I spørgsmålet om ’ansvar’ i sagen, har både [K] og FynBus et ansvar.
[K] har ansvaret for den daglige drift, som artiklen handler om.
FynBus har udbyderansvaret samt det endelige politiske ansvar for kontraktens udformning.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Axel Kierkegaard, Hans Peter Blicher, Kaare R.
Skou og Marianne Druedahl.
Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.
Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Da [K] ikke er fremkommet med sådanne nye oplysninger, finder Pressenævnet ikke grundlag for at for at genoptage behandlingen af sagen.
Afgjort den 12. juni 2009