Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0807

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0807

Resumé

Klager – søsteren til afdøde – klagede over artiklen ”Kvindelig indsat

Jeg burde ikke sidde her” i B.T. og på bt.dk.

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Klagen angår omtale af [K]s afdøde bror.

Pressenævnet finder, at hun er klageberettiget.

Spørgsmålet om, hvorvidt klager kan kræve artiklen fjernet fra bt.dk, henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette spørgsmål behandles ikke, men nævnet bemærker, at B.T. har oplyst, at artiklen er blevet fjernet fra bt.dk.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at der er samfundsmæssig interesse i en drabssag og motivet bag drabet, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af avisen for at omtale sagen og samlivet med afdøde.

Et medie bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysningerne i artiklen hidrører fra den sigtede i en verserende drabssag, hvilket gav avisen anledning til at være kritisk over for [A]s kommentarer.

Som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om [A]s beskrivelse er korrekt.

Det fremgår imidlertid af artiklen, at [A] er sigtet og varetægtsfængslet, og det må derfor være klart for læserne, at hendes udsagn kan være farvet af personlig interesse i sagen.

Pressenævnet finder uanset det anførte, at B.T. burde have undersøgt [A]s oplysninger nærmere eller givet afdødes pårørende mulighed for at komme til orde med deres version.

Da dette ikke er sket udtaler nævnet sin kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. og bt.dk at offentliggøre et kendelsesresume.

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i B.T. den 9. marts 2009

og en identisk artikel på bt.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

B.T. bragte den 9. marts 2009 en artikel under overskriften ” Kvindelig indsat

Jeg burde ikke sidde her ” og underoverskriften ” I Vestre Fængsel sidder [A] varetægtsfængslet på tredje måned for knivdrab på sin kæreste.

Hun venter på sin dom, mens to børn uden for murene venter på deres mor ”.

Af artiklen fremgik følgende

”… Døren ud til gangen er lukket, men ikke låst.

Det var til gengæld døren ind til lejligheden på Nørrebro, hvor [A] om aftenen lørdag den 20. december sidste år stak sin kæreste ihjel.

Måske fordi døren var lukket, var der aldrig nogle af naboerne i opgangen, som kom hende til undsætning, når [A] aften efter aften skreg om hjælp.

Måske var det, fordi [A] troede tingene ville ændre sig, at hun aldrig bad om hjælp.- Mange af naboerne vidste, at han slog mig, og det, der gør mest ondt, er, at der aldrig var nogle af dem, der greb ind, siger [A].

Her er historien om et drab.

Jeg forstår ikke, at jeg er i live

Lørdag den 20. december er [A] og hendes kæreste alene i hans lejlighed.

Hendes to børn, en datter på seks og en søn på 11 år, er hos [A]s mor, og kærestens søn hos sine bedsteforældre.

De to drikker noget rødvin, og endnu en gang udvikler aftenen sig i et skænderi. - Han går til angreb på mig og kaster mig rundt i lejligheden.

Jeg forstår ikke, hvorfor han ville slå mig ihjel, og jeg forstår slet ikke, at det er mig, der i live i dag, siger [A] og tilføjer: - Det er ikke mig, der burde sidde her.Med en kniv får den spinkle kvinde i desperation stukket ud efter sin kæreste, der er både højere og stærkere end hende, og få øjeblikke senere dejser han til jorden i hendes arme.

På alarmcentralen modtager man samme lørdag aften omkring midnat et opkald fra en 31-årig, oprevet kvinde, der usammenhængende prøver at fortælle, at hun har stukket sin kæreste ned.

Ambulance og politi kommer til stedet, og [A] bliver anholdt.

Hendes kæreste bliver kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han dør to dage senere.…

Måtte ikke tale med andre

I marts 2008 er [A] netop fyldt 31 år.

Hun arbejder på et plejehjem, har to børn fra et tidligere forhold og er begyndt at se en fyr fra ejendommen.- Han havde mange gode sider, men han drak og kunne blive meget ubehagelig.

Jeg måtte ikke snakke med andre, og han blev meget jaloux, når jeg tog hjem for at besøge min bror.

Han ville ud af problemerne, men da han blev fyret, tog drikkeriet til.

Jeg fortalte ham, at det var slut.

Jeg var ked af det hele tiden og ville ikke udsætte mine børn for det.Alligevel lader [A] gang på gang sin kæreste vende tilbage, for der er ikke blot hendes egne to børn at tage hensyn til.- Når min kæreste dukkede op med sin søn i hånden, kunne jeg ikke smide dem ud.

Mest af alt, fordi jeg havde ondt af drengen og var bekymret for ham.[A] skulle have begyndt en uddannelse som social- og sundhedshjælper efter nytår, men ender med at tilbringe både jule- og nytårsaften på vestfløjen i Vestre Fængsel, hvor Danmarks største kvindeafdeling ligger.

Hvad skal der ske med børnene?

Søndag den 21. december har [A]s mor fødselsdag, men hendes datter dukker ikke oppe.

Det gør derimod to politibetjente og fortæller, at datteren sidder varetægtsfængslet for drabsforsøg.

Fra dommervagten på Københavns Politigård får [A] lov at ringe.

Hun tudbrøler, men får fortalt sin mor, hvad der er sket, og at moderen må sørge for børnene og for, at [A]s to siameserkatte får mad.

Fra dommervagten bliver [A] overført til isolation i Vestre Fængsel, og da der bliver en celle ledig oppe på kvindeafdelingen, rykker hun derop.

Samme dag ændres sigtelsen mod hende fra drabsforsøg til drab, da hendes kæreste dør i respirator.

...”Til artiklen var indsat billeder af [A] fotografiet i fængslet.

En identisk artikel blev samme dag lagt på bt.dk.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K], der er søster til afdøde, har anført, at artiklen i B.T. er grænseoverskridende for de efterladte samt ensidig og udokumenteret.

Udsagnet ”Han går til angreb på mig og kaster mig rundt i lejligheden” er ikke korrekt.

Der var ikke tegn på kamp i lejligheden eller i køkkenet, hvor drabet fandt sted.

Hverken offeret eller [A] bar mærker eller tegn på slagsmål.

Offeret havde to stiksår – et i hjerteområdet og et i halsen – og adskillige mindre knivskader på arme og hals efter at have værget for sig.

Avisen havde kunnet få den korrekte historie ved et opkald til anklagemyndigheden eller en pårørende.

[A] har været udsat for vold i tidligere forhold og været indlagt på psykiatrisk afdeling.

Hun blander tingene sammen.

Med beskrivelsen ”Med en kniv får den spinkle kvinde i desperation stukket ud efter sin kæreste, der er både højere og stærkere end hende” offentliggør avisen oplysninger, der indicerer, at afdøde selv var skyld i drabet.

Artiklen glorificerer den portrætterede på bekostning af offeret, og det kan være medvirkende til at påvirke dommens udfald.

Artiklen fortæller alene drabsmandens version, selv om oplysningerne er agtelsesforringende for afdøde.

Offerets pårørende har ikke haft mulighed for at komme med indvendinger.

[A] sidder varetægtsfængslet og mentalundersøges, og hun må ifølge klager slet ikke interviewes af B.T.

[K] har herudover anført, at artiklen stadig kan søges frem på bt.dk via søgemaskinen Google.

B.T. bør fjerne artiklen – både fysisk og elektronisk.

2.2 B.T. og bt.dk’s synspunkter

B.T. har erkendt, at familien til den dræbte burde have haft lejlighed til at komme til orde i forbindelse med artiklen.

Den drabssigtede [A] beskriver i artiklen sin nu afdøde mand som værende voldelig over for hende, og at det var årsagen til, at hun knivdræbte manden i selvforsvar.

Udsagnene er citater fra [A].

B.T. har over for klager beklaget, at familien ikke blev kontaktet, så de fik lejlighed til at forholde sig til [A]s udsagn.

B.T. tilbød efterfølgende [K] at komme til genmæle i avisen eller få bragt en beklagelse for ikke at være blevet kontaktet, men klager og afdødes familie har ikke ønsket mere opmærksomhed omkring sagen.

Bt.dk har anført, at den pågældende artikel er fjernet fra arkivet, så den ikke længere er tilgængelig.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Klagen angår omtale af [K]s afdøde bror.

Pressenævnet finder, at hun er klageberettiget.

Spørgsmålet om, hvorvidt klager kan kræve artiklen fjernet fra bt.dk, henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

Dette spørgsmål behandles ikke, men nævnet bemærker, at B.T. har oplyst, at artiklen er blevet fjernet fra bt.dk.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1.

Pressenævnet finder, at der er samfundsmæssig interesse i en drabssag og motivet bag drabet, og nævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af avisen for at omtale sagen og samlivet med afdøde.

Et medie bør kontrollere, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Oplysningerne i artiklen hidrører fra den sigtede i en verserende drabssag, hvilket gav avisen anledning til at være kritisk over for [A]s kommentarer.

Som sagen foreligger oplyst, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om [A]s beskrivelse er korrekt.

Det fremgår imidlertid af artiklen, at [A] er sigtet og varetægtsfængslet, og det må derfor være klart for læserne, at hendes udsagn kan være farvet af personlig interesse i sagen.

Pressenævnet finder uanset det anførte, at B.T. burde have undersøgt [A]s oplysninger nærmere eller givet afdødes pårørende mulighed for at komme til orde med deres version.

Da dette ikke er sket udtaler nævnet sin kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af B.T. og bt.dk at offentliggøre følgende

”Kritik fra Pressenævnet

B.T. bragte den 9. marts artiklen ”Kvindelig indsat

Jeg burde ikke sidde her”.

En kvinde var varetægtsfængslet for drabet på sin nu afdøde kæreste.

Hun beskrev i artiklen forløbet forud for drabet og samlivet med afdøde.

I den forbindelse beskyldte hun bl.a. afdøde for at have været voldelig under samlivet.

Den afdødes familie har klaget til Pressenævnet.

Pressenævnet finder, at B.T. har tilsidesat god presseskik ved ikke at undersøge, hvorvidt den varetægtsfængsledes beskrivelse var korrekt eller givet afdødes pårørende mulighed for at komme med deres version i artiklen, og nævnet udtaler derfor sin kritik af B.T.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 21. april 2009

1)

Afsigelsesåret er berigtiget fra 2008 til 2009 den 27. juli 2009.