Legislator Case Law & Legislation
W20090913925 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0798

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2009 9139 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0798

KEN#LOKDOK23 2009 9139 Valid

Resumé

Klager – en person – klagede over en artikel i Ekstra Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet finder det beklageligt, at det påklagede udsagn i artiklen den 8. februar 2009 sprogligt fremstod som et citat, hvilket ikke var tilfældet.

Da det indholdsmæssige i citatet imidlertid ikke afviger væsentligt fra udtalelsen i TV 2 Nyhederne, finder nævnet, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Af samme årsag finder Pressenævnet heller ikke, at citatet er egnet til at påføre klager skade af betydning.

[K] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle i Ekstra Bladet.

KEN#LOKDOK23 2009 9139 Valid

[K] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 8. februar 2009, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

TV 2 sendte den 6. februar 2009 kl. 19.00 udsendelsen ”Nyhederne” , hvoraf indslaget ”Kulturudvalget i modvind” fremgik

” Studievært

En ni dages rejse til New York og Caribien har bragt Folketingets Kulturudvalg i modvind.

Og der er nu også opstået uro på de indre linjer.

Oprindeligt havde 17 politikere meldt sig rejseklar, men nu har foreløbig Pia Kjærsgaard trukket sig.

Og selvom de øvrige nærmest har pakket kufferten, så er de ikke meget for at tale om turen.

Speak

Sådan ser De Caribiske Øer ud i kataloget.

Men udsigten til sol og varme er ikke så god, som den har været, her på Christiansborg.

Hele 17 medlemmer af Kulturudvalget havde ellers meldt sig til turen med afgang d. 28. februar 2009.

Men lige nu er de ikke meget for at tale om den.

…

Socialdemokratiets [K] siger modvilligt ja til et interview.

[K], Kulturordfører, Soc.dem.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så mener jeg, det her, det er det, jeg vil kalde en Ekstra Blads-historie.

Speak

Det hele handler om en ni dages rejse, der begynder i New York.

Efter to dage går turen videre til St.

Thomas og derfra til St.

Croix.

Formålet er ifølge programmet at studere oplevelsesøkonomi og historisk kultur.

Pris ca. 400.000 kroner.

…

Speak

Tænker I over, hvilket signal det sender i en finanskrise sådan en tur her?

[K], Kulturordfører, Soc.dem.

Jo, men nu er virkeligheden bag den her tur, det er faktisk en, vi har sparet op til.

Det er jo sådan, at man har et budget til rådighed hvert år.

Speak

I dag har det så vist sig, at Kulturudvalget slet ikke har penge til turen.

De er brugt til andre rejser – bl.a. har nogle medlemmer været i Brasilien.

Der mangler 100.000 kroner.

Problemet skal løses ved at låne fra næste års budget eller ved at skære antallet af deltagere ned.

Hvor mange skal I med fra Socialdemokratiet?

[K], Kulturordfører, Soc.dem.

Jamen, der deltager fire.

Speak

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti var oprindeligt meldt til turen.

I dag ville hun ikke kommentere sagen, men hun meddeler, at hun har bestemt sig for at blive hjemme.

Har I overvejet, om I skulle tage færre af sted for at sende et andet signal og spare penge?

[K], Kulturordfører, Soc.dem.

Vi holder os inden for reglerne, og det er det, jeg synes tæller i denne her situation.

Studievært

I dag går politikerne på vinterferie og først efter den, bliver det afklaret, hvor mange der tager med på turen, og hvordan programmet ender med at se ud.”

Ekstra Bladet bragte den 8. februar 2009 en kommentar fra [A], ledende chefredaktør, under overskriften ”Ren sæbeopera” om studieturen til De Vestindiske Øer.

Af artiklen fremgik bl.a. følgende

”DAGEN EFTER fik vi tredje afsnit i Ekstra Bladet.

Malou Aamund ville alligevel ikke med til De Dansk Vestindiske øer

’Hvis jeg skal holde ferie, så gør jeg det med min familie’, sagde hun.

Hallo!

Ferie?

Var det ikke en studietur?

Men den søde Aamund har mere end ret.

Det planlagte program i Dansk Vestindien indeholder kun et enkelt møde på fem dage, en række sightseeingture, lidt vandflyvning og tidligt fri hver dag.

Er De forvirret?

Så følg med i næste afsnit af sæbeoperaen om ’Kulturudvalgets badeferie’.

DET KOM ALLEREDE ved frokosttid fredag

Men da næste afsnit rullede over skærmen, fremturede Socialdemokraternes kulturordfører [K].

Vi har ret til turen, sagde han fredag aften [6. februar 2009] i TV 2 Nyhederne.

’Det er en rigtig Ekstra Blads-historie’, mente Jensen.

OG DET KAN DU LIGE TRO, [K] – men nok ikke helt på den måde, du selv mener.

Det er nemlig en skandale.”

Til kommentaren var under overskriften ”Aflyst” indsat en artikel, der beskrev forløbet.

Neden for denne artikel fremgik under overskriften ”[K] (S)

’Jeg har ikke planlagt turen’” følgende

”Ekstra Bladet skrev i går, at Kulturudvalgets formand Karin Nødgaard (DF), Ellen Trane Nørby (V) og [K] (S) havde været med til at planlægge den kaotiske Caribien-tur.

Men det er ikke korrekt.

Det er embedsmænd, der har planlagt turen.

De tre politikere har kun været med til at godkende turen.

- Jeg har været med til et møde om turen, og så har jeg selvfølgelig været med til at godkende den.

Men jeg har altså ikke planlagt turen i detaljer, præciserer [K].”

[K] anmodede ved mail af 13. februar 2009 til [A] avisen om at få bragt følgende genmæle

”Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør [rettelig: ledende chefredaktør] [A] har i sin kommentar den 8. februar om Folketingets kulturudvalgs USA-rejse fejlagtigt citeret Socialdemokraternes kulturordfører [K] for i TV 2 Nyhederne den 7. februar [rettelig 6. februar] at have sagt

”Vi har ret til turen”.

Det er forkert.

[K] har ikke udtalt dette i det pågældende indslag i TV 2 Nyhederne eller til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet beklager fejlen.”

[A] afviste endeligt ved e-mail af 13. februar 2009 at bringe genmælet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K]s synspunkter

[K] har anført, at han fejlagtigt er citeret for at have sagt, at Folketingets Kulturudvalg ”har ret til turen”.

Det fremgår af TV 2 Nyhederne den 6. februar 2009, at han ikke udtalte sig således.

Hverken ordet ret eller rettighed anvendes.

Han har henvist til, at han tidligere i avisens leder af 20. august 2008 er blevet fejlciteret.

Forholdet synes at være et gentagende mønster i leder- og kommentarskribenternes virksomhed.

[K] har herudover anmodet Pressenævnet om at pålægge Ekstra Bladet at bringe genmæleteksten.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at det af TV 2’s nyhedsindslag fremgår, at [K] mener, at Kulturudvalget er i sin gode ret til at rejse til Caribien på skatteydernes regning, idet han anfører, at ”vi har sparet op til den”.

I indslagets sidste del udtaler han

”Vi holder os inden for reglerne, og det er det, jeg synes tæller i denne her situation”.

Disse udtalelser sammenfatter [A] i sin kommentar til følgende

”Vi har ret til turen”.

Avisen har videre gjort opmærksom på, at der er tale om en kommentar og ikke et forsøg på at gengive ordret, hvad politikeren sagde i tv.

Genmæleanmodningen blev afvist af to grunde

Dels er [A] ikke som angivet ansvarshavende redaktør af avisen, dels ville et genmæle af det foreslåede indhold bibringe læserne et forkert indtryk af [K]s holdning til Kulturudvalgets rejseplaner.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.

Pressenævnet finder det beklageligt, at det påklagede udsagn i artiklen den 8. februar 2009 sprogligt fremstod som et citat, hvilket ikke var tilfældet.

Da det indholdsmæssige i citatet imidlertid ikke afviger væsentligt fra udtalelsen i TV 2 Nyhederne, finder nævnet, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Af samme årsag finder Pressenævnet heller ikke, at citatet er egnet til at påføre klager skade af betydning.

[K] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle i Ekstra Bladet.

Afgjort den 17. marts 2009

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →