Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0787

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0787

Resumé

Klager – en organisation – klagede over en artikel i Jyllands-Posten.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det oplyste har [K], Århus, løbende ydet bistand til det omtalte medlem.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Det viser sig efterfølgende, at den unge mand har stået ret alene, mens politiet kortlagde forløbet.

Han fik ingen bistand fra sin fagforening, da han var mest presset, og det er bemærkelsesværdigt.

[K] kan umuligt være så sammenspist med Århus Kommune, at den på forhånd ofrer et medlem og lader enhver tvivl komme kommunen til gode” giver indtryk af, at [K], Århus, ikke har ydet bistand til medlemmet, hvilket ikke er korrekt.

Nævnet finder, at oplysningen kan være egnet til at påføre [K], Århus, økonomisk eller anden skade af betydning, idet læseren efterlades med det indtryk, at klager ikke bistår sine medlemmer.

[K], Århus, er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle.

Da Jyllands-Posten den 12. december 2008 har bragt [K], Århus’, indlæg, hvori [K] korrigerer oplysningen fra lederartiklen, finder Pressenævnet imidlertid ikke anledning til at pålægge Jyllands-Posten at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 49 og § 39.

Advokat Michael Berner har på vegne af [K], Århus, klaget til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten har afvist at bringe et genmæle vedrørende en artikel den 10. december 2008.

1 sagsfremstilling

Jyllands-Posten bragte den 10. december 2008 en lederartikel under overskriften ”Hekseproces”, hvoraf følgende bl.a. fremgik

”Forløbet med den mistænkte pædagog i blufærdighedssagen fra institutionen Skuden Skram på Trøjborg er dybt ulykkeligt.

En mandlig pædagog blev pludselig mistænkt for at have forulempet et par børn under leg, og han så sig udskreget som en pædofil børneskænder.

Intet kunne standse sagen, da den først rullede.

Vil man vide, hvordan det har været at sidde på anklagebænken i hekseprocessernes tid, kan man spørge pædagogen, der må have gjort en række dyrekøbte erfaringer.

…

Det viser sig efterfølgende, at den unge mand har stået ret alene, mens politiet kortlagde forløbet.

Han fik ingen bistand fra sin fagforening, da han var mest presset, og det er bemærkelsesværdigt.

[K] kan umuligt være så sammenspist med Århus Kommune, at den på forhånd ofrer et medlem og lader enhver tvivl komme kommunen til gode.

Først da politiet frafaldt sagen, var der hjælp at hente i fagforeningen, og det er ikke ligefrem et forløb, der får unge mænd til at søge pædagoguddannelserne.

Det ville også klæde medierne, hvis de, når den slags sager opstod, viste en smule tilbageholdenhed, indtil det stod klart, om den sigtede havde opført sig på en strafbar måde.

I dag er der en tendens til at afgøre skyldsspørgsmålet allerede, når politiet indleder efterforskningen.”

Den 12. december 2008 bragte avisen følgende indlæg fra [A], faglig sekretær, [K], Århus, under overskriften ”Medlem får bistand”

”Han fik ingen bistand fra sin fagforening, da han var mest presset …” (citat JP Århus’ leder 10/12).

Lederen har spundet en historie på baggrund af den særdeles alvorlige sag om mistanke om blufærdighedskrænkelse.

Men hvor har lederen sine usande oplysninger om [K] fra?

Vi må korrigere.

I [K] lægger vi alt til side, når vi får henvendelser om alvorlige hændelser for vores medlemmer.

Også i denne sag om mistanke om blufærdighedskrænkelse.

I den konkrete sag har vi selvfølgelig bistået medlemmet fra det øjeblik, vi fik kendskab til sagen.

Vi har været på banen med al den hjælp, vi kan tilbyde, og er det fortsat.

[K] er strengt fortrolig om medlemmernes forhold, og der forbliver de udtalelser, [K] giver til pressen, altid særdeles overordnede.

Vi har tavshedspligt og fortæller ikke pressen om vores medlemmers private forhold.”

Den 17. december anmodede [K], Århus, Jyllands-Posten om at bringe følgende berigtigelse

”…

Følgende er ikke korrekt

”Han fik ingen bistand fra sin fagforening.

[K] har selvfølgelig bistået medlemmet fra det øjeblik, vi fik kendskab til sagen.

Vi har været på banen med al den hjælp, vi kan tilbyde, og er det fortsat.

…”

Jyllands-Posten svarede den 18. december 2008 og anførte bl.a., at en berigtigelse forudsatte, at mediet har begået fejl, som mediet selv erkender.

Man opfattede derfor henvendelsen som et krav om genmæle, hvilket man afviste at bringe.

2 Parternes synspunkter

2.1 [K], Århus’, synspunkter

[K], Århus, har anført, at udsagnet ”Det viser sig efterfølgende, at den unge mand har stået ret alene, mens politiet kortlagde forløbet.

Han fik ingen bistand fra sin fagforening, da han var mest presset, og det er bemærkelsesværdigt.

[K] kan umuligt være så sammenspist med Århus Kommune, at den på forhånd ofrer et medlem og lader enhver tvivl komme kommunen til gode.”, er faktuelt forkert.

[K] har fra sagens begyndelse ydet medlemmet personlig og telefonisk bistand.

Avisen har ikke forelagt oplysningen for klager.

Der er ikke tale om en meningstilkendegivelse fra Jyllands-Postens side.

Klager har derfor krav på et genmæle, der skal have en lige så fremtrædende placering som den ledende artikel.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har anført, at udsagnet i lederartiklen er en polemisk meningstilkendegivelse, som bygger på forudgående reportager i henholdsvis JP Århus og øvrige medier.

Avisen har videre anført, at klagers modsigelse af den påklagede artikel blev bragt den 12. december 2008.

Avisen har tilbudt klager at bringe yderligere debatindlæg, såfremt klager ønsker det.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R.

Skou og Marianne Druedahl.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Efter det oplyste har [K], Århus, løbende ydet bistand til det omtalte medlem.

Pressenævnet finder, at udsagnet ”Det viser sig efterfølgende, at den unge mand har stået ret alene, mens politiet kortlagde forløbet.

Han fik ingen bistand fra sin fagforening, da han var mest presset, og det er bemærkelsesværdigt.

[K] kan umuligt være så sammenspist med Århus Kommune, at den på forhånd ofrer et medlem og lader enhver tvivl komme kommunen til gode” giver indtryk af, at [K], Århus, ikke har ydet bistand til medlemmet, hvilket ikke er korrekt.

Nævnet finder, at oplysningen kan være egnet til at påføre [K], Århus, økonomisk eller anden skade af betydning, idet læseren efterlades med det indtryk, at klager ikke bistår sine medlemmer.

[K], Århus, er derfor som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle.

Da Jyllands-Posten den 12. december 2008 har bragt [K], Århus’, indlæg, hvori [K] korrigerer oplysningen fra lederartiklen, finder Pressenævnet imidlertid ikke anledning til at pålægge Jyllands-Posten at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 49 og § 39.

Afgjort den 17. februar 2009