Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2008-3161

Nævnet stadfæstede sekretariatets afvisning af at behandle en klage, idet klagen omhandlede udlejning af et værelse i en privat bolig, hvilket falder uden for nævnets kompetence.

En mand havde responderet på en boligannonce, som han havde læst på en hjemmeside.

Manden fik svar tilbage fra udlejeren, der efter mandens opfattelse gav tilsagn om, at værelset var hans, hvis han ville have det.

Manden kontaktede efter udlejerens anvisning dennes datter i forbindelse med besigtigelse af værelset.

Efter at have besigtiget værelse, accepterede manden tilbudet om at leje værelset.

Senere samme dag modtog manden en mail fra udlejerens datter, der informerede om, at værelset var blevet udlejet til en anden.

Afslaget blev begrundet med, at ”en bedre balance” kunne sikres, hvis det blev en kvindelig lejer.

Han klagede herefter til Ligestillingsnævnet over beslutningen.

Sekretariatet afviste klagen, idet det fremgår af forarbejderne til ligestillingslovens § 2, at ”Som eksempler på virksomhed, der […]vil falde uden for bestemmelsen, kan nævnes enkeltpersoners udlejning på rent privat basis af værelse m.v.” Manden klagede efterfølgende over sekretariatets beslutning, idet han mente, at der ikke var tale om udlejning på rent privat basis.

Ligestillingsnævnet hørte derefter udlejeren, der informerede om, at der var tale om en del af en privat ejet lejlighed.

Nævnet stadfæstede herefter sekretariatets afvisning af at behandle klagen.

Sagen drejer sig om, at en ansøger til et værelse blev fravalgt på grund af køn.

¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Sekretariatets afvisning af at behandle sagen stadfæstes.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬Det fremgår af klagen, at en mand klagede til Ligestillingsnævnet over, at en udlejer havde lagt vægt på køn ved udvælgelse af en lejer til et værelse, som manden havde ansøgt om at leje.

¬¬Manden havde responderet på en boligannonce, han havde læst på en hjemmeside, der formidler kontakt mellem udlejere og boligsøgende.

Manden fik svar tilbage fra udlejeren, der efter mandens opfattelse gav tilsagn om at værelset var hans, hvis han efter en besigtigelse stadig ønskede at leje det.

Manden kontaktede efterfølgende udlejerens datter efter anvisning fra udlejeren.

Efter at have besigtiget værelset accepterede manden tilbudet om at leje værelset.

Han erfarede under besigtigelsen, at der var to potentielle lejere udover ham, der skulle besigtige værelset.

Senere samme dag modtog manden en mail fra udlejerens datter, hvoraf det fremgik, at værelset blev lejet til en anden.

Afslaget blev begrundet med at ”en bedre balance” ville kunne sikres, hvis lejeren var en kvinde.

¬¬Manden indbragte sagen for Ligestillingsnævnet med klageskema af 13. maj 2008.

¬¬Sekretariatet afviste ved brev af 10. juni 2008 klagen i henhold til § 7 i Forretningsorden for Ligestillingsnævnet, hvorefter sekretariatet på ethvert tidspunkt i en sags forberedelse kan afvise en klage, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, jf. ligestillingslovens § 20, stk. 1.

Begrundelsen for at afvise klagen var, at det fremgår af forarbejderne til Ligestillingslovens § 2, at: ”Som eksempler på virksomhed, der […] vil falde uden for bestemmelsen, kan nævnes enkeltpersoners udlejning på rent privat basis af værelser m.v.….

” ¬¬Ved brev af 11. juni 2008 klagede manden over sekretariatets afvisning, idet han ikke mente, at der var tale om udlejning på rent privat basis.

¬¬Udlejeren har ved brev af 5. november 2008 oplyst, at der var tale om et værelse, der er en del af en privat ejet lejlighed.

¬¬ Parternes påstande: ¬ Klager har påstået, at det var i strid med ligestillingsloven, at beslutningen om, at han ikke fik værelset, blev truffet på grund af hans køn.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klager har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han på grund af sit køn fik afslag på at leje et værelse, som han havde søgt via en annonce på Internettet.

Han mener, at dette er et brud på ligestillingsloven, idet alle skal behandles lige uanset køn.

¬¬Der er tale om et accessorisk værelse i en større beboelsesejendom, hvorfor der ikke kan siges at være tale om udlejning på rent privat basis.

¬¬ Indklagede har til støtte for sin påstand gjort gældende, at værelset er en del af en privat ejet lejlighed, hvorfor der er tale om udlejning på rent privat basis.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger: ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2.

¬¬Efter lov om ligestilling § 2, stk. 1, skal mænd og kvinder behandles lige inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.

Forarbejderne til loven præciserer begreberne erhvervsmæssig og almen virksomhed.

Det fremgår heraf, at der ved erhvervsmæssig virksomhed, udover almindelige forretningsdrivende, også forstås f.eks. udbydere af tjenesteydelser, herunder håndværkere, advokater, tandlæger, ejendomsmæglere mv., samt bl.a. forlystelser, herunder restauranter, caféer, udstillinger, biografer og diskoteker.

Ved almen virksomhed forstås bl.a. kommercielle kampagner.

Undtaget fra begreberne er f.eks. enkeltpersoners udlejning på rent privat basis af værelser mv. samt salg af private ejendele.

Endvidere vil f.eks. lokale sportsforeninger falde uden for bestemmelsen.

¬¬Da udlejeren har oplyst, at der tale om udlejning af et værelse på rent privat basis, finder Ligestillingsnævnet, at klagen falder udenfor ligestillingslovens anvendelsesområde, hvorfor sekretariatets afvisning af sagen stadfæstes.

<2008-3161>