Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2007-6301

Nævnet kunne ikke behandle en klage, da den først skulle behandles i fagligt udvalg, og såfremt der ikke kunne opnås forlig der, efterfølgende kunne indbringes for Tvistighedsnævnet.

Ligestillingsnævnet havde derfor ikke kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

En kvinde indgik en erhvervsuddannelsesaftale med en kommune fra den 2. januar 2007 til den 3. maj 2007.

Kvinden var gravid ved aftalens indgåelse, med forventet fødsel den 14. juli 2007.

Den 21. april 2007 blev kvinden sygemeldt på grund af graviditetsbetinget sygdom.

Hun manglede på daværende tidspunkt to uger af sin praktikperiode.

Kommunen ønskede ikke at forlænge uddannelsesaftalen, men tilbød i stedet kvinden, at hun kunne vende tilbage og færdiggøre sin uddannelse efter endt barsel.

Kvinden gjorde gældende, at hun ifølge erhvervsuddannelseslovens § 58 havde ret til at få sin praktikperiode forlænget med den periode, hun ville være fraværende på grund af sygdom og barsel.

Hun gjorde endvidere gældende, at kommunen i forbindelse med de indledende forhandlinger havde anerkendt, at de ville have forlænget aftalen, såfremt hun havde brækket benet, eller såfremt hun var gået på barsel den 21. april 2007.

Kommunen gjorde gældende, at erhvervsuddannelsesloven ikke foreskriver en pligt til at forlænge udannelsesaftaler ved sygdom, men alene åbner mulighed for at forlænge.

Kommunen bestred, at de ville have forlænget aftalen, såfremt der havde været tale om et brækket ben eller barsel.

Nævnet fandt ikke at kunne behandle klagen, idet erhvervsuddannelseslovens § 63 foreskriver, at tvistigheder mellem en elev og en praktikvirksomhed skal behandles i vedkommende faglige udvalg, hvorefter den, såfremt der ikke kan indgås forlig, skal indbringes for Tvistighedsnævnet.

Sagen drejer sig om nægtelse af at forlænge en uddannelsesaftale som følge af graviditetsbetinget sygdom samt barsel.

¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Nævnet kan ikke behandle denne klage.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬En kvinde indgik efter erhvervsuddannelsesloven en uddannelsesaftale med uddannelsesspecialet "dyrepasserassistent" med Albertslund Kommune med tiltræden den 2. januar 2007 og til fratræden den 3. maj 2007.

Efter aftalen var kvinden timelønnet uden fast timeantal.

¬¬Kvinden var gravid ved aftalens indgåelse, med forventet fødsel den 14. juli 2007, hvorfor hun skulle gå fra den 19. maj 2007, 8 uger før forventet fødsel, jf. KTO "Aftale om fravær af familiemæssige årsager", 2005.

¬¬Den 21. april 2007 blev kvinden sygemeldt på grund af bækkenløsning, hvilket var forårsaget af graviditeten.

Hun manglede på daværende tidspunkt to ugers praktik, før hun kunne afslutte sin uddannelse.

¬¬Kommunen ønskede ikke at forlænge uddannelsesaftalen, men tilbød i stedet at kvinden kunne afslutte sin uddannelse efter endt barsel.

¬¬Ved brev af 16. november 2007 indbragte kvindens faglige organisation sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬ Parternes påstande: ¬ Klager har påstået, at der er i strid med ligestillingsloven at kommunen ikke ville forlænge hendes uddannelsesaftale under hendes graviditet og barsel.

Klager har endvidere påstået sig tilkendt en godtgørelse.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klager gør til støtte for sin påstand gældende, at det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 58, at elever har ret til en forlængelse af deres elevtid med den tid, de har været fraværende både ved sygdom og barsel.

¬¬I forbindelse med de indledende forhandlinger anerkendte Albertslund Kommune, at såfremt der havde været tale om en anden form for sygdom, f.eks. et brækket ben, eller såfremt kvinden var gået på barsel den 21. april 2007, ville kommunen have forlænget uddannelsesaftalen.

¬¬Klager gør derfor gældende, at det alene var, fordi hendes sygdom var graviditetsbetinget, at kommunen ikke ville forlænge hendes uddannelsesaftale.

Dette er forskelsbehandling af kvindelige elever, idet kun kvinder kan lide af graviditetsbetingede sygdomme.

¬¬Det er ikke tilstrækkeligt at kommunen tilbød klager, at hun kunne færdiggøre sin uddannelse efter endt barsel, idet hun havde behov for at få sin uddannelsesaftale forlænget, sådan at hun fortsat var ansat, for at hun kunne få løn under sin barsel.

¬¬ Indklagede gør til støtte for sin påstand gældende, at indklagede ikke havde pligt til at forlænge kvindens uddannelsesaftale efter erhvervsuddannelseslovens § 58, idet bestemmelsen alene udtrykker en mulighed for eventuelt at forlænge en uddannelsesaftale i forbindelse med sygdom og ikke en pligt.

¬¬En uddannelsesaftale kan sidestilles med en tidsbegrænset ansættelse, hvor start- og sluttidspunkt er aftalt på forhånd og således er kendt af aftalens parter.

En tidsbegrænset ansættelse ophører uden yderligere varsel, når uddannelsesperioden er udløbet, uanset om den pågældende medarbejder på ophørstidspunktet er sygemeldt, på barselsorlov eller på anden måde ikke er i stand til at udføre sit arbejde.

¬¬Erhvervsuddannelsesloven beskæftiger sig ikke med løn under afvikling af barselsorlov eller graviditetsbetinget sygdom, men omtaler alene elevens mulighed for at kunne gennemføre sin uddannelse, hvis eleven har været fraværende på grund af f.eks. sygdom eller barselsorlov.

Det er således ikke hensigten med lovens bestemmelser, at arbejdsgiverens lønperiode skal udvides i forhold til den oprindeligt aftalte uddannelsesperiode.

¬¬Klager fordrejer sandheden, når hun påstår, at indklagede skulle have anerkendt, at uddannelsen var blevet forlænget, såfremt kvinden f.eks. havde brækket benet eller var gået på barsel den 21. april 2007.

Kommunen ville også i disse tilfælde have anerkendt, at uddannelsen kunne være genoptaget, når kvinden igen var blevet rask eller var vendt tilbage fra barselsorlov.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. bekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter § 2 i ligestillingsloven, samt efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. ¬¬Efter ligestillingslovens § 19, stk. 3 kan nævnet ikke behandle en klage, der kan indbringes for anden forvaltningsmyndighed, før denne har truffet afgørelse i sagen.

¬¬Efter erhvervsuddannelseslovens § 63 kan tvistigheder mellem en elev og en praktikvirksomhed indbringes for vedkommende faglige udvalg, og hvis forlig ikke op-nås her for det i lovens § 64 omhandlede tvistighedsnævn.

¬¬Herefter kan nævnet ikke tage stilling til klagen, før den har været behandlet i Tvistighedsnævnet.

¬

<2007-6301>