Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2008-4023

Nævnet fandt, at et privathospital ikke havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af en kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet.

Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 60.000 kr.

En kvinde blev ansat som køkkenmedhjælper på et privathospital den 26. juni 2007.

Kvinden oplyste ledelsen om, at hun var gravid, og blev opsagt umiddelbart efter med opsigelsesskrivelse af 21. januar 2008 til fratræden pr. 29. februar 2008.

Ifølge opsigelsen var begrundelsen for hendes afskedigelse, at arbejdet på hospitalet skulle omstruktureres, således at de ansatte primært skulle bestride terapeutisk arbejde suppleret med forefaldende arbejde, deriblandt køkkenarbejde.

Da kvinden ikke var kvalificeret til at indgå i terapeutisk arbejde blev hun afskediget som led i omstruktureringen.

Kvindens fagforening anmodede ved flere lejligheder hospitalet om at dokumentere de påståede omstruktureringer.

Anmodningen er dog ikke blevet imødekommet.

Kvinden gjorde gældende, at afskedigelsen af hende var begrundet i hendes graviditet og derfor var i strid med ligebehandlingsloven.

Hospitalet fastholdt, at afskedigelsen af kvinden var begrundet i omstruktureringer og ikke i kvindens graviditet.

Hospitalet gjorde endvidere gældende, at de i forbindelse med opsigelsen forsøgte at beskytte kvinden ved ikke at skrive, at opsigelsen skyldtes, at hun ikke besad de nødvendige personlige kvalifikationer til at bestride stillingen.

Afslutningsvis gjorde hospitalet gældende, at kvinden selv havde anmodet om at blive afskediget, idet hun ønskede at deltage i et 8 ugers iværksætterkursus inden sin barsel, og hvis hospitalet opsagde hende, ville hun kunne omgå karantænereglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ligestillingsnævnet fandt ikke, at hospitalet havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet.

Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 60.000 kr.

Sagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse ¬Indklagede skal inden 14 dage fra dato betale en godtgørelse til klageren 60.000 kr. med procesrente fra d. 9. juni 2008, hvor sagen blev indbragt for nævnet.

¬¬ Sagsfremstilling ¬En kvinde blev ansat som køkkenmedhjælper på et privathospital den 26. juni 2007.

Ifølge hendes kontrakt var hendes arbejdsområde hovedsageligt køkkenarbejde med en arbejdstid på minimum 21 timer om ugen, dog med mulighed for flere timer.

Kvinden oppebar ved sin afskedigelse en timeløn på 120 kr. Det fremgår af lønsedler fra december 2007, januar og februar 2008, at hun oppebar en månedlig løn på ca. 10.000 kr. ¬¬Kvinden oplyste ledelsen om, at hun var gravid og blev opsagt umiddelbart efter med opsigelse af 21. januar 2008 til fratræden pr. 29. februar 2008.

¬¬Ifølge den skriftlige opsigelse var begrundelsen for afskedigelsen, at arbejdet på hospitalet skulle omstruktureres, således at de ansatte primært skulle bestride terapeutisk arbejde suppleret med forefaldende arbejde, deriblandt køkkenarbejde.

Hospitalet vurderede, at kvinden ikke kunne indgå i terapeutisk arbejde, hvorfor hospitalet valgte at afskedige hende i forbindelse med omstruktureringen.

¬¬Efter anmodning fra hospitalet fremsendte kvindens fagforening den 23. januar 2008 en lægeerklæring, hvorefter kvinden blev sygemeldt på grund af komplikationer i forbindelse med graviditeten.

Kvinden var af sin læge blevet rådet til at forholde sig i ro og ikke varetage arbejde ude af huset.

Det fremgik af lægeerklæringen, at hun kunne arbejde halv tid, idet en del af hendes arbejde kunne udføres hjemmefra på kvindens egen PC.

Hospitalet mente dog ikke, at kvinden kunne varetage arbejdet hjemmefra.

¬¬Kvindens fagforening har ved mails af henholdsvis 4. februar og 2. marts 2008 anmodet hospitalet om at dokumentere de påståede omstruktureringer.

¬¬Kvindens fagforening krævede efterfølgende godtgørelse for overtrædelse af ligebehandlingslovens § 9.

¬¬Kvindens faglige organisation har ved brev af 9. juni 2008 indbragt sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klager har påstået, at opsigelsen af hende var i strid med ligebehandlingsloven.

Hun har endvidere påstået sig tilkendt en godtgørelse.

¬¬ Indklagede har principalt påstået, at sagen afvises fra behandling ved nævnet, subsidiært frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klager gør til støtte for sin påstand gældende, at hendes opsigelse blev meddelt hen-de kort efter, at hun havde fortalt hospitalet om sin graviditet, hvorfor det er hospitalet, der efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, skal godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i hendes graviditet.

¬¬Begrundelsen for afskedigelsen af klager var ifølge den skriftlige opsigelse, at hospitalet skulle undergå en omstrukturering således at ansatte primært skulle bestride en terapeutisk funktion.

Da klager ikke var kvalificeret hertil, blev hun afskediget.

Klager har anmodet hospitalet om at dokumentere denne omstrukturering.

Hun mener ikke, at den påtænkte omstrukturering var i overensstemmelse med de gældende regler for funktionærer, idet hospitalets ansatte, der varetager terapeutiske opgaver, er funktionærer, der ikke har pligt til uvarslet at påtage sig ikke-funktionærarbejde, herunder køkkenarbejde.

På dette grundlag finder klager begrundelsen for hendes opsigelse ganske tvivlsom.

¬¬Hospitalet har under sagsforløbet ændret begrundelsen for klagers opsigelse.

Som nævnt ovenfor var begrundelsen for hendes afskedigelse ifølge den skriftlige opsigelse omstruktureringer.

Efterfølgende påstod hospitalet, at grunden i virkeligheden var, at klager selv ønskede at blive opsagt, idet hun gerne ville omgå karantænereglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Klager kan på ingen måde genkende denne begrundelse.

Sluttelig begrunder hospitalet hendes opsigelse med, at hun ikke besad de personlige kompetencer, der var nødvendige for at varetage køkkenarbejde på hospitalet, idet køkkenarbejdet indgår som et afgørende led i patientbehandlingen.

¬¬Klager har aldrig fået kritik for sit arbejde og har ikke før sin opsigelse hørt tale om, at hun ikke skulle besidde de nødvendige kvalifikationer til at bestride køkkenarbejdet på hospitalet.

¬¬Klager mener, at det er kommet hende til skade, at hendes fagforening har kontaktet hospitalet med henblik på at gøre krav gældende for overtrædelse af ligebehandlingsloven.

Dette er i strid med ligebehandlingslovens § 15, stk. 1.

¬¬ Indklagede har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ligestillingsnævnet, fordi parterne har en meget forskellig opfattelse af hændelsesforløbet.

Da der ikke er mulighed for parts- og vidneforklaringer for nævnet, og da sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt på rent skriftligt grundlag, skal klagen afvises.

Det vil kræve parts- og vidneafhøringer, hvis de skal dokumentere behovet for de omstruktureringer, der er nævnt i opsigelsen, og klagers manglende kompetencer.

Det vil endvidere kræve afhøringer af klager samt hendes kollegaer at afdække hændelsesforløbet i forbindelse med påstanden om, at klager selv anmodede om at blive afskediget.

¬¬Til støtte for sin subsidiære påstand har hospitalet gjort gældende, at afskedigelsen af klager ikke var begrundet i hendes graviditet, men i omstruktureringer, der overflødiggjorde klager som medarbejder.

¬¬De påtænkte omstruktureringer skyldtes, at det erfaringsmæssigt havde vist sig, at det aflastede de terapeutiske medarbejdere at deltage i køkkenarbejdet, idet arbejdet med de meget syge patienter kan være særdeles belastende.

Hospitalet er det eneste af sin slags i Danmark, og omstruktureringerne har ikke været afprøvet endnu.

Det er derfor ikke muligt at dokumentere behovet for de nævnte omstruktureringer skriftligt.

¬¬Hospitalet har i forbindelse med opsigelsen forsøgt at beskytte klager ved ikke i op-sigelsen at skrive, at hun ikke besidder de personlige kompetencer, der er nødvendige for varetagelse af køkkenarbejdet på et hospital, hvor madlavningen er et afgørende led i behandlingen af patienterne.

Dette var dog af afgørende betydning for hospitalets beslutning om at afskedige hende.

¬¬Endvidere anmodede klager selv hospitalet om at afskedige hende, idet hun ønskede at deltage i et 8 ugers iværksætterkursus inden sin barsel.

Hvis hospitalet opsagde hende, ville hun kunne omgå karantænereglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven.

¬¬På baggrund af ovenstående var hospitalet af den opfattelse, at en afskedigelse ville være ønskværdig for alle parter, hvorfor hospitalet stiller sig undrende overfor, at klager har indbragt sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006) ¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at "en lønmodtager eller en lønmodta-gerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 2-4, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren." ¬¬Klager havde ikke fremsat krav efter ligebehandlingslovens §§ 2-4, og det var ikke dette, der var årsagen til hendes afskedigelse.

Klager er derfor ikke berettiget til godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 15, stk. 1.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 9, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en medarbejder på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller afholdelse af barselsorlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Ligestillingsnævnet finder ikke, at hospitalet har løftet den bevisbyrde, der følger af ligestillingslovens § 16, stk. 4.

Nævnet har herved lagt vægt på, at hospitalet på trods af gentagne opfordringer fra klager ikke har dokumenteret de omstruktureringer, der ifølge opsigelsen var grunden til afskedigelsen af klager.

Nævnet finder, at selvom det ikke er muligt skriftligt at dokumentere behovet for omstruktureringerne, burde hospitalet være i stand til at dokumentere de praktiske tiltag i forbindelse med omstruktureringerne.

¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at hospitalet har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Herefter tilkommer der klageren en godtgørelse, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, der fastsættes til et beløb svarende til 6 måneders løn.

Godtgørelsen fastsættes herefter til 60.000 kr. med procesrente fra den 9. juni 2008, hvor sagen blev indbragt for nævnet.

¬

<2008-4023>