Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2008-1845

Nævnet kunne ikke behandle en klage, da en afgørelse ville kræve parts- og vidneforklaringer, der ikke kan foregå for nævnet.

En kvinde blev i begyndelsen af maj 2005 ansat som hjælper hos et firma, der formidlede kontakt mellem hjælpere og brugere.

Kvinden havde igennem hele sit ansættelsesforløb været tilknyttet én bruger af gangen.

Den sidste periode forløb fra den 25. august 2006 til den 27. maj 2007, hvor kvinden blev sygemeldt på grund af graviditetsrelateret sygdom.

Efter kvinden raskmeldte sig den 2. juli 2007, blev hun ikke anvist arbejde med fast tilknytning til en bestemt bruger, inden hun gik på barsel 6 måneder senere.

Parterne er ikke enige, om hvor meget arbejde kvinden blev tilbudt i perioden mellem hendes raskmelding og hendes barsel, men det er ubestridt, at det var færre timer, end før kvinden var sygemeldt på grund af sin graviditet.

¬Kvinden gjorde gældende, at idet hun ikke blev anvist arbejde i samme omfang som før sygemeldingen, var det at sidestille med en opsigelse.

Hun mente endvidere, at opsigelsen var begrundet i hendes graviditet og derfor i strid med ligebehandlingsloven.

Firmaet gjorde gældende, at kvinden var blevet anvist arbejde og bestred, at den omstændighed, at virksomheden ikke havde anvist arbejde i samme omfang som tidligere, var at sidestille med en opsigelse.

Nævnet fandt, at en afgørelse forudsatte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kunne ikke finde sted ved nævnet.

Nævnet afviste derfor at behandle sagen, jf. ligestillingslovens § 20, stk. 1.

Sagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde.

¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Nævnet kan ikke behandle klagen.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬En kvinde blev primo maj 2005 ansat som hjælper ved et firma der formidler kontakt mellem hjælper og bruger.

Kvinden var ifølge sin kontrakt ikke fastsat til et fast månedligt timetal, og hendes løn var som følge heraf heller ikke fast.

Hun oppebar ikke nogen fast timeløn, idet timelønnen varierede i forhold til tidspunktet for og karakteren af det udførte arbejde.

Kvindens faglige organisation og virksomheden er dog nået til enighed om en løn på 16.883,00 kr. pr. måned.

¬¬Kvinden havde igennem hele sit ansættelsesforløb været tilknyttet en bruger ad gangen.

Den sidste periode forløb fra den 25. august 2006 til den 27. maj 2007, hvor kvinden blev sygemeldt på grund af graviditetsrelateret sygdom.

¬¬Kvinden raskmeldte sig den 2. juli 2007, hvor hun blev oplyst om, at virksomheden havde tildelt den bruger, hun var ansat hos, en anden hjælper.

Hun blev ikke anvist nyt arbejde, før hun gik på planlagt ferie fra den 9. juli til den 27. juli 2007.

Efter endt ferie stillede kvinden igen sin arbejdskraft til rådighed.

¬¬Kvinden fik efter sin ferie og indtil hun gik på barsel 6 måneder senere ikke anvist arbejde som hjælper med fast tilknytning til en bestemt bruger.

Kvinden fik tilbudt enkelte opgaver, men aldrig opgaver af længerevarende karakter.

Der er ikke enighed mellem parterne om, hvor mange opgaver kvinden er blevet tilbudt, men hun var ikke i stand til at bestride de opgaver, hun blev tildelt, og var derfor ikke i arbejde de 6 måneder, der forløb mellem hendes ferie og hendes barsel.

¬¬Kvindens faglige organisation og virksomhedens advokat holdt møde den 17. december 2007, uden at nå til enighed.

Virksomheden har dog efterfølgende betalt kvinden 101.300,00 kr., hvilket svarer til 6 måneders løn.

Beløbet skal dække de 6 måneder, hvor kvinden ikke blev anvist arbejde.

¬¬Kvindens faglige organisation har ved brev af 4. marts 2008 indbragt sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har påstået, at den omstændighed, at hun ikke blev anvist arbejde med til-knytning til en fast bruger, er at sidestille med en opsigelse, hvorfor hun har krav på en godtgørelse på ni måneders løn.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse, samt afvisning af sagen.

¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at hun under sin graviditet ikke fik anvist arbejde som tidligere, med tilknytning til en bestemt bruger, hvilket er at sidestille med en opsigelse.

¬¬Hun var ifølge sin kontrakt tilknyttet én bestemt bruger siden den 25. august 2006, men da hun kom tilbage efter at have været sygemeldt på grund af graviditeten, havde virksomheden fundet en anden hjælper til at hjælpe denne bruger.

¬¬Til trods for at der, da hun vendte tilbage fra ferie, var seks måneder til at hun skulle på barsel, blev hun ikke anvist arbejde hos en anden fast bruger, men blev alene tilbudt enkelte vagter af maksimalt en dags varighed.

¬¬Kvinden bestrider på noget tidspunkt at have sagt, at hun ikke længere var i stand til at klare natarbejde, hvorfor det ikke kan anses som en tilfredsstillende grund til at virksomheden ikke længere anviste hende arbejde som tidligere.

¬¬De 101.300 kr. som virksomheden har betalt for de 6 måneder, hvor de ikke anviste hende arbejde, er ikke tilstrækkelig kompensation, idet hun anser sig for opsagt i strid med ligestillingsloven.

Hun gør derfor gældende, at hun er berettiget til ni måneders løn.

¬¬ Indklagede gør til støtte for sin påstand gældende, at kvinden ikke er blevet opsagt, idet virksomheden tilbød hende arbejde hos 8 forskellige brugere i løbet af de 6 måneder, der forløb mellem kvindens tilbagevenden fra ferie og hendes påbegyndelse af barsel.

¬¬Det var nødvendigt at finde en anden hjælper til kvindens faste bruger, da kvinden var sygemeldt i mere end en måned, og det var uvist, hvornår hun vendte tilbage til arbejdet.

¬¬Virksomheden gør endvidere gældende, at kvinden, da hun raskmeldte sig, sagde at hun ikke længere kunne bestride natarbejde på grund af sin graviditet.

Af denne grund anså virksomheden det ikke længere for muligt at anvise hende arbejde som tidligere, da dette krævede både dags-, aften- og nattevagter.

¬¬Virksomheden har i løbet af de seks måneder anvist kvinden mange forskellige jobs, men kvinden har ved langt de fleste lejligheder ikke besvaret henvendelserne, og de få, hun har besvaret, har hun ikke kunnet bestride.

I et tilfælde accepterede kvinden en 12-timers vagt hos en bruger, men sygemeldte sig samme dag.

¬¬Virksomheden mener ikke at have opsagt kvinden og mener derfor, at de seks måneders løn der svarer til de seks måneder, hvor kvinden ikke var i arbejde, er tilstrækkelig kompensation.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006).

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Virksomheden havde ikke afskediget klageren, og der foreligger stærkt modstridende oplysninger fra kvinden og virksomheden om, hvorvidt og i hvilket omfang kvinden er blevet tilbudt ansættelse i perioden efter hendes ferie, og til hun gik på barsel.

¬¬For at kunne afgøre, hvorvidt der ikke er sket anvisning af arbejde, og i givet fald om dette er at sidestille med en afskedigelse, og herunder om indklagedes bevisbyrde er løftet, vil det kræve en nærmere afklaring af i hvilket omfang kvinden har afvist at påtage sig anvist relevant arbejde.

En sådan afklaring findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene.

Sagen er herefter ikke egnet til behandling ved nævnet.

¬¬Det fremgår af ligestillingslovens § 20, stk. 1, at nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor til følge.

¬¬Nævnet afviser derfor at behandle sagen i medfør af denne bestemmelse.

¬

<2008-1845>