Legislator Case Law & Legislation
W20081107825 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 11078 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse

KEN#LOKDOK23 2008 11078 Valid

J.nr. 2008-1302

En virksomhed havde ikke løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af en kvinde ikke var begrundet i hendes graviditet.

Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 60.000 kr.

En kvinde blev ansat i en nystartet butik den 1. oktober 2007.

Hun blev ansat med en prøvetid på 3 måneder, der udløb den 31. december 2007.

Kvinden oplyste den 19. november 2007 sin arbejdsgiver om, at hun var gravid.

Hun blev opsagt inden prøvetidens udløb den 10.

December 2007 med fratræden den 31. december 2007.

Hendes opsigelse var begrundet med, at butikkens økonomiske situation var dårlig, idet butikkens omsætning var lavere end de budgetterede mål.

¬Kvinden gjorde gældende, at opsigelsen af hende var begrundet i hendes graviditet og derfor i strid med ligebehandlingsloven.

Virksomheden fastholdt, at opsigelsen af kvinden var begrundet i den dårlige økonomiske situation.

Nævnet fandt ikke, at virksomheden havde løftet bevisbyrden for, at opsigelsen af kvinden ikke var begrundet i hendes graviditet.

Kvinden blev tilkendt en godtgørelse på 60.000 kr.

KEN#LOKDOK23 2008 11078 Valid

Sagen drejer sig om afskedigelse af en gravid kvinde.

¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Indklagede tilpligtes inden 14 dage at betale en godtgørelse til klageren på 60.000 kr. med procesrente fra den 15. februar, hvor sagen blev indbragt for nævnet.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬En kvinde blev ansat på deltid som butiksassistent i en mindre nyopstartet forretning den 1. oktober 2007.

Ifølge hendes kontrakt var hun ansat til max.

115 timer pr. måned, og hendes løn var ifølge hendes kontrakt sat til 100 kr. i timen.

Hun blev ansat med en prøvetid på 3 måneder.

Prøvetiden udløb den 31. december 2007.

¬¬Kvinden oplyste den 19. november 2007 virksomheden om at hun var blevet gravid.

Hun blev opsagt inden prøvetidens udløb den 10. december 2007, med fratræden den 31. december 2007.

¬¬Ifølge hendes opsigelse skyldtes afskedigelsen, at butikkens økonomiske situation var dårlig, idet butikkens omsætning var markant lavere end de budgetterede mål.

¬¬Sagen er indbragt for Ligestillingsnævnet ved brev af 15. februar 2008 fra kvindens fagforening.

¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har påstået, at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingsloven, samt påstået sig tilkendt en godtgørelse ¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at hendes opsigelse blev meddelt hende kort efter, at hun havde meddelt virksomheden, at hun var gravid, hvorfor indklagede skal løfte bevisbyrden, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, for, at afskedigelsen ikke var begrundet i hendes graviditet og kommende barselsorlov.

¬¬Hun har til støtte for sin påstand gjort gældende, at da hun informerede sin daglige leder om sin graviditet, svarede lederen, at hun i så tilfælde ville blive nødt til at afskedige hende, men at hun på den skriftlige opsigelse ville lade fremgå, at afskedigelsen var begrundet i økonomiske vanskeligheder.

¬¬Udover hende var der ansat en skolepige til ca. 70 timer pr. uge med en timeløn på 65 kr. Skolepigen blev ikke opsagt samtidig med hende, hvilket understøtter formodningen om, at virksomheden ikke var i økonomiske vanskeligheder på tidspunktet for hendes opsigelse.

¬¬Den daglige leder valgte at lukke butikken to dage op til nytår, hvilket kvinden ikke mener stemmer overens med påstanden om dårlig økonomi, idet de to dage kunne have betydet en større omsætning.

¬¬Det bestrides derfor, at den begrundelse, der fremgår af den skriftlige opsigelse ikke dækker den egentlige grund til hendes afskedigelse.

¬¬ Indklagede gør til støtte for sin påstand gældende, at afskedigelsen var begrundet i de forhold, der fremgik af den skriftlige opsigelse, og ikke i kvindens graviditet eller kommende barsel.

¬¬Virksomheden bestrider, at den daglige leder skulle have udtalt, at hun ville afskedige kvinden på grund af graviditeten, og efterfølgende give en anden begrundelse i den skriftlige opsigelse.

¬¬Opsigelsen af kvinden skyldtes butikkens dårlige økonomi, idet butikken, der var nyopstartet, ikke var i stand til at leve op til det budgetterede overskud.

Ifølge regnskabet samt den uddybende sagsfremstilling, var der i oktober 2007 budgetteret med en omsætning på ca. 300.000 kr., mens nettoomsætningen var på godt 20.000 kr. I november var der budgetteret med en omsætning på ca. 240.000 kr., mens nettoomsætningen var på 93.000 kr., og i december var der budgetteret med en omsætning på 300.000 kr., mens nettoomsætningen var på ca. 110.000 kr. Virksomheden gør således gældende at der på de første tre måneder alene havde været en omsætning på 27 % af det kalkulerede.

¬¬Derudover var der i forbindelse med oprettelse af butikken blevet afholdt udgifter for 435.000 kr. samt indkøbt varer for 380.000, hvilket havde påført virksomheden et voldsomt likviditetstræk.

¬¬Den ansatte skolepige arbejdede kun få timer i januar, og havde overhovedet ikke nogen timer i februar.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006).

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet eller fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Nævnet finder ikke, at indklagede har løftet den bevisbyrde, der følger af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Nævnet har herved lagt vægt på, at virksomheden ikke har dokumenteret ændringer i økonomien efter ansættelsen.

¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at indklagede har handlet i strid med lige-behandlingslovens § 9, hvorfor klagen tages til følge.

Godtgørelsen fastsættes til et beløb svarende til 6 måneders løn.

<2008-1302>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →