Legislator Case Law & Legislation
W20081107225 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 11072 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse

KEN#LOKDOK23 2008 11072 Valid

J.nr. 2008-1310

Ligestillingsnævnet fandt, at en arbejdsgiver havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af en kvindelig medarbejder ikke var begrundet i dennes graviditet.

En kvinde blev ansat som klinikassistent på en tandlægeklinik den 27. november 2006.

Kvinden blev tilknyttet en bestemt tandlæge.

Da denne sagde op i april 2007, og en ny tandlæge blev ansat, blev hun i stedet tilknyttet denne nye tandlæge.

I juni 2007 opdagede kvinden, at hun var gravid, hvilket hun straks meddelte indehaveren af klinikken.

Da den nye tandlæge efterfølgende sagde op, besluttede indehaveren af klinikken at nedlægge den pågældende stilling.

I den forbindelse blev kvinden afskediget.

På tidspunktet for opsigelsen var i klinikken foruden indehaveren selv samt hendes klinikassistent, der også var gravid, endnu en tandlæge, hvis behov for en klinikassistent blev dækket af to deltidsansatte, der begge var oppe i årene samt havde lang anciennitet

Kvinden gjorde gældende, at opsigelsen var begrundet i hendes graviditet, og derfor i strid med ligebehandlingslovens § 9.

Hun gjorde endvidere gældende, at hendes arbejdsgiver havde pligt til at omplacere hende til en af de andre klinikassistenters stillinger.

Ejeren af klinikken gjorde gældende, at afskedigelsen af kvinden var begrundet i, at hun havde været tilknyttet den tandlægestilling, der blev nedlagt og ikke i hendes graviditet.

Ejeren gjorde endvidere gældende, at der efter hendes opfattelse ikke var en pligt til at omplacere en gravid medarbejder på bekostning af andre ligeså kvalificerede medarbejdere.

Ligestillingsnævnet fandt, at ejeren af klinikken havde løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen af kvinden ikke var begrundet i dennes graviditet.

Nævnet lagde vægt på, at det var den tandlægestilling, som den pågældende kvinde var tilknyttet, der blev nedlagt, og at det ikke var åbenbart at omplacere hende til en af de andre klinikassistentstillinger.

KEN#LOKDOK23 2008 11072 Valid

Sagen drejer sig om afskedigelse af en kvinde under graviditet ¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse ¬Klagen tages ikke til følge.

¬¬ Sagsfremstilling ¬En kvinde blev ansat som klinikassistent på en tandlægeklinik den 27. november 2006.

Hun var ifølge sin kontrakt aflønnet med en fast løn på 19.019 kr. månedligt.

Efter sin ansættelse arbejdede hun for en bestemt tandlæge, der dog opsagde sin stilling i april 2007.

Stillingen blev efterfølgende genbesat af en anden tandlæge, og kvinden blev herefter tilknyttet hende.

¬¬I juni 2007 opdagede kvinden at hun var gravid, hvilket hun straks meddelte sin arbejdsgiver.

¬¬Da den nye tandlæge den 27. september 2007 opsagde sin stilling med fratræden 31. oktober 2007, valgte indehaveren af klinikken at nedlægge den pågældende tandlægestilling, hvorved behovet for en klinikassistent forsvandt.

¬¬Kvinden blev opsagt med brev af 28. september 2007 til fratræden den 31. december 2007.

¬¬På det tidspunkt hvor indehaveren af klinikken valgte at nedlægge den pågældende tandlægestilling, var der på klinikken udover indehaveren selv samt hendes klinikassistent, der også var gravid, endnu en tandlæge, hvis behov for en klinikassistent var opfyldt af to deltidsansatte på henholdsvis 63 og 57 år, der havde henholdsvis 19 og 34 års anciennitet.

¬¬Ved brev af 13. februar 2008 indbragte kvindens faglige organisation sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingslovens § 9, samt påstået sig tilkendt en godtgørelse.

¬¬ Indklagede har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren gør til støtte for sin påstand gældende, at hendes opsigelse blev meddelt hende under hendes graviditet.

Derfor bør klinikejeren løfte bevisbyrden jf. ligebehandlingslovens § 16, stk.4, for, at afskedigelsen ikke er begrundet i hendes graviditet.

¬¬"Det er [kvindens] opfattelse at Ligebehandlingslovens beskyttelse af gravide medarbejdere ligeledes fuldt ud finder anvendelse i den situation, hvor arbejdsgiveren ved afskedigelse har valget mellem en gravid medarbejder og en medarbejder med lang anciennitet." ¬¬Kvinden gør derfor gældende, at hendes arbejdsgiver burde have afskediget en af de to klinikassistenter, der ikke var gravide.

¬¬ Indklagede gør til støtte for sin påstand om frifindelse gældende: ".

.

.

at ligebehandlingsloven alene indeholder et forbud mod at opsige på grund af graviditet, men ikke i øvrigt indeholder bestemmelser om, at gravide medarbejdere har krav på positiv forskelsbehandling.

Såfremt det ud fra saglige, objektive kriterier er velbegrundet at opsige netop den gravide medarbejder, kan en sådan opsigelse finde sted." ¬¬Indklagede anså det som værende mest nærliggende at opsige den medarbejder, der havde været tilknyttet den nu nedlagte tandlægestilling.

¬¬Indklagede gør endvidere gældende, at en eventuel pligt til omplacering af en gravid medarbejder, må forudsætte en ledig stilling, eller at det ud fra en driftsmæssig betragtning vil være åbenbart at omplacere medarbejderen til en stilling der varetages af en person med meget lav anciennitet eller på anden måde ringere kvalifikationer.

I dette tilfælde var ingen af de ovennævnte scenarier til stede, da kvinden blev opsagt.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006).

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Nævnet finder, at indklagede har løftet den bevisbyrde, der følger af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Nævnet har herved lagt vægt på, at ejeren af tandlægeklinikken havde valget mellem at afskedige én af to gravide medarbejdere eller to deltidsansatte med lang anciennitet, og derfor valgte at afskedige klageren, der var ansat til at arbejde for den tandlæge, der var fratrådt, og hvis stilling siden blev nedlagt.

¬¬Nævnet har endvidere lagt vægt på, at bestemmelsen i ligebehandlingsloven beskytter en gravid kvinde mod at blive afskediget på grund af sin graviditet, men ikke mod at blive afskediget, såfremt dette er sagligt begrundet i objektive krav.

¬¬Efter det anførte lægger nævnet til grund, at ejeren af klinikken ikke har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 9, og indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

¬

<2008-1310>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →