Legislator Case Law & Legislation
W20081107025 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 11070 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse

KEN#LOKDOK23 2008 11070 Valid

J.nr. 2007-3353

Nævnet fandt ikke, at oprettelsen af et mandecenter på Christianshavn var i strid med Ligestillingsloven.

En kvinde klagede over, at der for satspuljemidler blev oprettet et center på Christianshavn for mænd, der er ramt af krise i forbindelse med skilsmisse.

Kvinden gjorde gældende, at det er i strid med ligestillingsloven og princippet om lighed at oprette mandecenteret udelukkende som et tilbud til mænd, idet hun ikke mente, at der findes et lignende tilbud til kvinder.

Københavns Kommune gjorde gældende, at de hverken har juridisk eller økonomisk ansvar for centeret.

Velfærdsministeriet gjorde gældende, at centeret er et både vigtigt og nødvendigt tiltag, idet mange mænd i forbindelse med skilsmisse kommer ud i en krise, hvor de efterfølgende har svært ved at klare hverdagen.

Dette er medvirkende til, at ca. 80 % af de udsatte i dag er mænd.

Velfærdsministeriet mente derfor, at Mandecenteret blot giver mændene det samme tilbud, som kvinder allerede har i kvindekrisecentrene, og at det derfor ikke er i strid med ligestillingsloven.

Ligestillingsnævnet fandt ikke, at oprettelsen af mandecenteret er i strid med ligestillingsloven.

KEN#LOKDOK23 2008 11070 Valid

Klagen drejer sig om oprettelse af et Mandecenter på Christianshavn.

¬¬ Ligestillingsnævnets afgørelse: ¬Klagen tages ikke til følge.

¬¬ Sagsfremstilling: ¬Satspuljepartierne bevilgede i 2006 12,5 millioner kroner over en treårig periode til oprettelse af et "Mandecenter" på Christianshavn.

Formålet med projektet var at give mænd, der er ramt af skilsmisse og brudte parforhold et sted at søge husly og professionel rådgivning.

Bevillingen blev administreret af Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet), og mandecenteret er oprettet i Københavns Kommune.

¬Klageren, en kvinde, har ved mail af 12. juni 2007 indbragt sagen for Ligestillingsnævnet.

¬¬ Parternes påstande: ¬ Klageren har påstået, at oprettelsen af Mandecentret er i strid med ligestillingsloven, idet der er tale om et tilbud der udelukkende gælder mænd, og som ikke findes i tilsvarende form for kvinder.

¬¬ Indklagede 1 har påstået frifindelse.

¬¬ Indklagede 2 har påstået frifindelse.

¬¬ Parternes argumentation: ¬ Klageren har anført bl.a., at det er "i strid med ligestillingsloven og princippet om lighed for loven er der oprettet et Mandecenter på Christianshavn til 12,5 millioner kr. for satspuljemidler bevilget til Københavns Kommune.

Der er tale om en uhørt stor rundhåndethed øremærket til mænd imens de 41.000 voldsramte kvinder og kvinderne på krisecentrene samt kvinder ramt af skilsmisse, aggressive eksmænd, trusler om at miste børnene, selvmordsforsøg, fødselsdepressioner osv. ofte ikke får den hjælp, de behøver.

På krisecentrene findes lurvede lokaler og selvbetjening, imens Mandecentret har fine arkitektmøbler med det nyeste design og professionel juridisk bistand, så pæne velbjergede mænd kan få hjælp til at snyde hustruen mest muligt ved skilsmisse for det offentliges regning." ¬¬Klageren stiller spørgsmålstegn ved, "om det er en offentlig opgave at hjælpe folk med ondt i parforholdet?

Er det overhovedet noget, der vedrører det offentlige og behøver der være specielle tilbud netop til folk med sådanne problemer?

Er det ikke folks private sag, om de skifter partnere, som andre skifter underbukser eller omvendt lever i cølibat og ensomhed hele livet igennem?

Skal samfundet stille op for den ene gruppe, men ikke for den anden?

" ¬¬Klageren finder, "det ikke begrundet, at samfundet opretter en institution, som kun skal hjælpe mænd ved samlivsbrud, og at kvinder ikke kan få hjælp og udelukkes som brugere på denne institution.

Der er ikke tale om voldsramte eller truede mennesker i særlig nød, men om mænd som eksempelvis kan være IT-medarbejdere med fin bil og økonomi og som bare ønsker at stå sig bedst muligt overfor ekspartneren ved de forestående skilsmisseforhandlinger.

¬¬Til sammenligning kan nævnes, at kvinder med problemer i ægteskabet er henvist til at leje et værelse eller lignende, hvis de kommer i knibe.

Kvindekrisecentrene må ofte afvise voldsramte kvinder og er tilbud, som er målrettet voldsramte og truede kvinder og ikke kvinder generelt.

Samfundet løfter ikke opgaven at sikre truede kvinder og børn og i den grad opgaven udføres, varetages den i høj grad af frivillige idealister.

Amager har intet kvindekrisecenter.

Det nærmeste sted er Dannerhuset.

Det er en forkert prioritering at indrette fine offentligt ejede lokaler med lønnet personale og fin hjemmeside kun for mænd, når der intet tilsvarende tilbydes kvinder.

¬¬Jeg finder at kvinder i givet fald har et langt større objektivt behov for hjælp ved samlivsproblemer idet der foregår en massiv undertrykkelse i form af psykisk og fysisk vold imod mange kvinder i deres parforfold foruden økonomisk og seksuel udnyttelse.

Denne undertrykkelse kan dokumenteres med det store antal voldsforbrydelser og drab, som sker imod kvinder foruden chikane, sexundertrykkelse, trusler, elektronisk overvågning mm, som kvinder også udsættes for.

Den økonomiske undertrykkelse kan dokumenteres med at mænd har langt større opsparinger end kvinder og fx ejer mere fast ejendom og aktier end kvinder ligesom de også har langt større pensionsformuer." ¬¬ Indklagede 1 , Københavns Kommune, bemærker, at kommunen ikke har noget juridisk eller økonomisk ansvar i forhold til det 3 årige satspuljeprojekt.

Kommunen meddeler videre, at "Københavns Kommune har tilkendegivet overfor Socialministeriet, at man finder tilbuddet relevant og interessant i forhold til at forhindre en deroute hos udsatte skilsmisseramte mænd.

Københavns kommune har kunnet konstatere, at der foreligger nogle ganske særlige problemstillinger hos en gruppe mænd ved skilsmisser.

Derfor vil Københavns kommune med interesse følge de resultater, som Mandecenteret kan dokumentere gennem den 3 årige periode.

¬¬ Indklagede 2 , Velfærdsministeriet (tidl.

Socialministeriet) har oplyst, at "Erfaringer fra bl.a. arbejdet i væresteder og varmestuer viser, at der i dag er et stort behov for et sted, hvor mænd kan få hjælp i forbindelse med et brudt parforhold.

Følgerne af brudte parforhold har ofte den virkning, at mænd udover at miste fast bolig også har en stor risiko for at miste forbindelsen med børn og på sigt også arbejdspladsen.

De midlertidige boformer som fx et herberg er hverken optimale for kriseramte mænd, eller en mulighed pga.

lovgivningen, da de er målrettede mod en gruppe, der er endnu svagere, udstødte eller marginaliserede.

Det er derfor vigtigt, at indsatsen skiller sig ud fra dette miljø, så en truende nedtur ikke fortsætter.

Formålet med etablering af et krisecenter som en forebyggende indsats, er derfor at hjælpe mændene til at komme ud af krisen på en måde, så der ikke sker en deroute i forlængelse af brud i parforholdet - en deroute der i dag specielt for lavindkomstgruppen af mænd ofte bliver en følge af de brudte parforhold.

Mænd har ikke så kvalificerede steder som kvinder at gå hen, når en krise indtræffer.

Bl.a. derfor er ca. 80 % af de mest udsatte i dag mænd.

¬¬Satspuljepartierne valgte derfor i 2006 at bevillige 12,5 mio. kr. over en treårig periode til oprettelse af Mandekrisecenteret på Christianshavn.

¬¬For så vidt angår hjælp til kriseramte kvinder kan det nævnes, at der ved satspuljeaftalen for 2003 blev aftalt, at der skulle indføjes en paragraf i Serviceloven, som præciserede kvindekrisecentrenes virksomhed.

Det blev tilføjet, at kommunerne skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidig ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Bestemmelsen blev indført med vedtagelsen af lov nr. 222 af 31. marts 2004 Lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Forbedringer af ledsagerordninger, præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed, indførelse af hjemmel til at drive døgnhuse mv.).

¬¬Forslaget til den selvstændige paragraf i Lov om social service skal ses i forlængelse af en mangeårig indsats for at styrke indsatsen for voldsramte kvinder samt ses i sammenhæng med, at der løbende via satspuljemidlerne er afsat ressourcer til at styrke kvindekrisecentrene.

Senest ved satspuljeaftalen for 2006 er der afsat 51 milli-oner kr. til at styrke kommunernes og krisecentrenes samarbejde i forhold til bedre udslusning af kvinder og børn fra krisecentre.

¬¬Krisecentre for mænd var således ikke tænkt ind i lovforslaget, og en kønsneutral bestemmelse ville således ikke leve op til indholdet af satspuljeforliget.

Dette betyder dog ikke, at kommunerne er forhindret i, at etablere særlige krisecentre til mænd, hvilket Københavns kommune således har gjort.

¬¬Velfærdsministeriet mener således ikke at Mandecenteret på Christianshavn er i strid med ligestillingsloven.

Omvendt mener velfærdsministeriet, at oprettelsen af mandecentret giver mulighed for, at den kriseramte mand også har en mulighed for hjælp på lige fod med den kriseramte kvinde." ¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion: ¬I henhold til ligestillingslovens § 19, stk. 1, (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan nævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter § 2 og 2 b, samt efter lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv. og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

¬¬Efter ligestillingslovens § 2, jf. § 1a, er det ikke tilladt for en myndighed at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.

¬¬Nævnet finder ikke, at der ved oprettelsen af et Mandecenter på Christianshavn er sket overtrædelse af ligestillingsloven, uanset at centerets tilbud alene retter sig til mænd.

¬¬Nævnet har herved lagt vægt på, at i henhold til ligestillingslovens § 3 a er lovens § 2 ikke er til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Det er oplyst under sagen, at de eksisterende boformer ikke er hensigtsmæssige til formålet, samt at erfaringerne viser, at mænd fra brudte parforhold er i stor risiko for at miste forbindelsen til deres børn og deres arbejdsmarkedstilknytning, samt at 80 % af alle udsatte, er mænd.

Nævnet finder, at behovet for en forebyggende indsats, der kan imødegå disse virkninger af en skilsmisse eller et brud, synes underbygget, og at midlet står i rimeligt forhold til opfyldelsen af behovet.

¬¬ <2007-3353>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →