Ligestillingsnævnets afgørelse

Ligestillingsnævnets afgørelse

J.nr. 2007-5465

Nævnet fandt ikke at kunne behandle en klage om afskedigelse under graviditet, da en afgørelse ville kræve parts- og vidneforklaringer, der ikke kan foregå for nævnet.

Uenighed om hvorvidt klageren var udeblevet fra en vagt.

En kvinde blev ansat i en fast-food butik den 22. januar 2007.

Den 16. maj 2007 meddelte arbejdsgiveren sine ansatte via mail, at sygemelding skulle ske minimum 2 timer før mødetid over telefon og ikke via sms.

Arbejdsgiveren meddelte samtidig, at hvis dette ikke blev overholdt, ville fraværet blive betragtet som udeblivelse fra arbejdet.

Ved brev af 2. juli 2007 blev kvinden opsagt til fratræden den 31. juli 2007.

Hun var på dette tidspunkt gravid i 7. måned.

Ifølge opsigelsen var begrundelsen, at hun var udeblevet fra arbejdet, idet hun den 1. juli 2007 havde overtaget en lukkevagt for en kollega.

Kvinden gjorde gældende, at hendes afskedigelse var begrundet i hendes graviditet og derfor var i strid med ligebehandlingsloven.

Hun gjorde endvidere gældende, at hun ikke havde lovet at overtage vagten, men udelukkende havde sagt, at hun ville undersøge, hvorvidt dette var muligt, hvorfor hun ikke var udeblevet fra en vagt.

Arbejdsgiveren bestred, at afskedigelsen var begrundet i kvindens graviditet, og anførte, at den var begrundet i, at kvinden udeblev fra sin vagt den 1. juli 2007, samt i at hun ved flere lejligheder var mødt for sent på arbejde.

Ligestillingsnævnet fandt, at det var væsentligt for afgørelsen at foretage en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foregå for Ligestillingsnævnet, men må ske ved domstolene.

Ligestillingsnævnet afviste herefter klagen i henhold til ligestillingslovens § 20, stk. 1.

Sagen drejer sig om afskedigelse under graviditet.

¬¬ Nævnet har truffet følgende afgørelse ¬Nævnet kan ikke behandle denne klage.

¬¬ Sagsfremstilling

Klageren, en kvinde, blev den 22. januar 2007 ansat som salgsmedarbejder hos indklagede, en fast food butik.

Den ugentlige arbejdstid var aftalt til 37 timer indenfor tidsrummet kl.

8.30 - 22.30 alle ugens dage.

Det fremgik af kontrakten, at den daglige arbejdstid ville blive fastlagt via en vagtplan minimum 2 uger frem i tiden.

Lønnen var 130 kr. pr. time, og der blev ikke ydet særskilt tillæg for aften- eller nattetimer eller på lør-, søn- og helligdage.

I henhold til indsendte lønsedler havde klageren en gennemsnitlig månedsløn på ca. 25.800 kr. ¬¬Den 16. maj 2007 meddelte indklagede sine ansatte via mail, at sygemelding skulle foregå over telefon ikke sms minimum 2 timer før mødetid, og at hvis dette ikke blev overholdt, ville det blive betragtet som udeblivelse ikke at møde på arbejde.

¬¬Ved brev af 2. juli 2007 blev klageren opsagt til fratræden den 31. juli 2007.

Det fremgår af opsigelsen, at grunden til opsigelsen var udeblivelse fra arbejdet.

Det fremgår blandt andet af opsigelsen: "Søndag den 1. juli 2007 havde du lukkevagt, hvilken Du ikke mødte ind til.

Du sender en sms, trods der er en klar regel om at fravær/sygdom skal telefoneres senest 2 timer før mødetid.".

¬¬Klageren var på det tidspunkt gravid i 7. måned.

¬¬Af et vagtskema for juli måned fremgik det, at en Louise skulle have vagt den 1. juli 2007, kl.

15.30-22.30.

Klageren har den 1. juli 2007 sendt en sms til indklagede kl.

15.50.46, hvori hun skrev: "Dav dEt er rosalyn jeg kanikke tage louises vægt i dag.

Har ringt til hende og send besked." ¬¬Sagen blev indbragt for nævnet ved brev af 3. oktober 2007.

¬¬ Parternes påstande ¬ Klageren har påstået at opsigelsen af hende er i strid med ligebehandlingsloven, samt påstået sig tilkendt en godtgørelse på kr. 468.000 kr. svarende til 18 måneders løn.

¬¬ Indklagede har principalt påstået frifindelse, idet opsigelsen ikke var begrundet i klagerens graviditet eller barsel, og derfor ikke er i strid med ligebehandlingsloven, subsidiært er der påstået afvisning.

¬¬ Parternes argumentation ¬ Klageren har anført, at opsigelsen skyldtes hendes forestående fødsel og barselorlov.

Da hendes opsigelse blev meddelt hende under hendes graviditet, er det indklagede, der skal løfte bevisbyrden jf. ligebehandlingslovens § 16, stk.4, for, at afskedigelsen ikke er begrundet i hendes graviditet.

¬¬Hun afviser, at have modtaget kritik eller advarsler for sit arbejde, og de få gange hun er mødt for sent, skyldtes det problemer med offentlige transportmidler, hvilket er et problem for alle de ansatte.

¬¬Hun er ikke udeblevet fra en vagt den 1. juli 2007.

Det fremgår af et vagtskema for perioden, at en kollega havde vagten fra kl.

15.30 og den pågældende kollega havde spurgt klageren, om hun ville overtage vagten.

Klageren havde tilkendegivet, at det ville hun gerne, hvis hun kunne få børnepasning.

Da hun ikke kunne finde en babysitter, blev hun nødt til at meddele kollegaen, at hun ikke kunne overtage vagten.

Dette blev meddelt til kollegaen, og indklagede modtog en sms besked den 1. juli 2007 kl.

15.50 om, at klageren ikke kunne overtage kollegaens vagt.

¬¬ Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at opsigelsen ikke skyldtes klagerens graviditet, men derimod, at hun gentagne gange var kommet for sent eller var udeblevet fra sin vagt og dermed havde misligholdt ansættelsesforholdet.

Det havde store konsekvenser for indklagede, at klageren adskillige gange var mødt for sent på arbejde, både fordi han mistede omsætning, og fordi han var kontraktligt forpligtet til at holde pølseboden åben i bestemte tidsrum.

Da det på grund af klagerens forsinkelser i flere tilfælde ikke havde kunnet lade sig gøre, havde det ført til påtale fra leverandøren.

Derudover havde hun ikke overholdt de interne regler.

Hun havde bl.a. efter en lukkevagt taget kassebeholdningen med på bodega og herefter med hjem, ligesom hun havde skabt stor usikkerhed om sine og andres vagtplaner, der var lagt i samarbejde mellem dem, men som hun ofte byttede med sine kollegaer.

¬¬Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at der er uoverensstemmelser mellem indklagede og klageren angående de faktiske forhold i relation til opsigelsen af klageren, samt klagerens manglende og forsinkede møde på arbejde, og klagerens manglende respekt af det lagte vagtskema.

Klagen er derfor ikke egnet til nævnsbehandling, hvor der ikke kan afhøres parter og vidner.

¬¬ Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion ¬Efter § 19 i Ligestillingsloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) kan Ligestillingsnævnet behandle sager efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov (ligebehandlingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006) og tilkende klageren en godtgørelse efter nævnte love.

¬¬Efter ligebehandlingslovens § 9 må en arbejdsgiver ikke afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

¬¬Det fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, at såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, barsel eller adoption, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

¬¬Som det fremgår ovenfor, er der uenighed mellem klageren og indklagede om, hvorvidt klageren skulle have mødt på lukkevagt den 1. juli 2007.

¬¬En afklaring af dette punkt, kan have væsentlig betydning for bedømmelsen af, hvorvidt indklagede har løftet sin bevisbyrde for at afskedigelsen ikke skyldtes klagerens graviditet, og findes ikke at kunne opnås uden en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til ligestillingsloven, at det er forudsat, at en sådan bevisførelse ikke kan ske ved nævnet, men må ske ved domstolene.

¬¬Nævnet afviser derfor at behandle sagen i medfør af ligestillingslovens § 20, stk. 1, hvorefter nævnet afviser klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

¬

<2007-5465>