Legislator Case Law & Legislation
W20081103325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse U-17-08 om erhvervssygdom - bursitis - skulderlidelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 11033 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse U-17-08 om erhvervssygdom - bursitis - skulderlidelse

KEN#LOKDOK23 2008 11033 Valid

Resume

Bursitis i skulderen kunne ikke anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Ankestyrelsen vurderede, at der ikke var medicinsk dokumentation for, at udsættelsen for vedvarende, udefra kommende tryk i dagevis eller i en længere periode kunne medføre bursitis i skulderen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at opbygningen af skulderen medførte, at slimsækkene i skulderen ikke kunne udsættes for et sådan direkte tryk på samme måde som slimsække andre steder på kroppen f.eks. slimsækkene i albuespidsen og hofteleddets yderside.

Dette skyldtes, at slimsækkene i skulderen sad beskyttet under skulderhøjen og/eller tyk skuldermuskulatur.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at sikredes skuldersygdom kunne anerkendes som en erhvervsbetinget sygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen.

KEN#LOKDOK23 2008 11033 Valid

Love

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006 - § 5 og § 7

Bekendtgørelser

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 15. marts 2007 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 - § 1, stk. 1, og stk. 2, og bilag 1. punkt J.

1.

Sagsfremstilling

Sikrede havde siden maj 2003 været ansat som rengøringsassistent og arbejdede både på en skole og i en børnehave.

Der var tale om almindelig rengøringsarbejde, som indebar blandt andet gulvvask, rengøring af toiletter, aftørring af fliser med svamp over skulderhøjde, aftørring af lamper, skabe samt løft af fyldte spande.

I slutningen af 2006 begyndte sikrede at få smerter i højre skulder.

Efter en ultralyd-skanning i maj 2007 fik hun stillet diagnosen bursitis i højre skulder.

Efterfølgende tilkom der smerter i venstre skulder, men ikke af samme karakter.

Hun havde forud for arbejdet med rengøring haft ansættelser i henholdsvis 10 år og 9 år ved andre virksomheder, men havde ikke i relation til disse ansættelser gener fra skulderen.

Afgørelse

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse, men med ændret begrundelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der for sikredes sygdom i skulderen var tale om et sygdomsbillede, som efter medicinsk dokumentation stemte overens med den skadelige påvirkning og sygdommen.

Sikredes skuldersygdom kunne derfor ikke anerkendes som en erhvervsbetinget sygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem sikredes type arbejde som rengøringsassistent og udvikling af bursitis i skulderen.

Arbejdet havde heller ikke indebåret en sådan særlig påvirkning og belastning af skulderen, at dette kunne antages at medføre en særlig risiko for udvikling af bursitis.

Ankestyrelsen lagde i denne forbindelse vægt på, at sikrede fra 2003 til 2007 havde arbejdet som rengøringsassistent i en børnehave og på en skole, og at arbejdet havde indebåret afvekslende arbejdsopgaver.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →