Legislator Case Law & Legislation
W20081099325 DK

Ankestyrelsens principafgørelse N-13-08 om fleksjob - løntilskud - nedsættelse - sygedagpengerefusion - for sen anmeldelse

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10993 Valid

Ankestyrelsens principafgørelse N-13-08 om fleksjob - løntilskud - nedsættelse - sygedagpengerefusion - for sen anmeldelse

KEN#LOKDOK23 2008 10993 Valid

Resume

Løntilskud til en ansat i fleksjob skulle nedsættes med beløb svarende til sygedagpenge, også når refusion af sygedagpenge var afslået på grund af overskridelse af anmeldelsesfristen.

KEN#LOKDOK23 2008 10993 Valid

Love

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. maj 2008 - § 71

Bekendtgørelser

Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 114 af 25. februar 2008 om fleksjob.

- § 2

Sagsfremstilling

Ansøgeren var ansat i fleksjob, og der var ved tidligere afgørelse givet afslag på refusion af sygedagpenge til arbejdsgiveren på grund af overskridelse af anmeldelsesfristen.

Kommunen fastslog herefter, at der kunne ske modregning i løntilskuddet til fleksjobbet for sygefraværet, uanset at sygefraværet var anmeldt for sent.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter løntilskud i fleksjob skulle nedsættes med det beløb, der skulle være modtaget som refusion af sygedagpenge, hvis sygefraværet havde været anmeldt rettidig.

Arbejdsgiveren klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af omfanget af løntilskud i fleksjob, når refusion af sygedagpenge var afslået på grund af overskridelse af fristen.

Afgørelse

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kom til samme resultat som beskæftigelsesankenævnet.

Det var en betingelse for at få refusion af sygedagpenge, at fraværet var anmeldt rettidig.

Beskæftigelsesudvalget havde tidligere truffet den afgørelse, at der ikke var grundlag for at dispensere for overskridelse af anmeldelsesfristen.

Da tilskuddet til fleksjob blev nedsat med det beløb, arbejdsgiveren kunne modtage i sygedagpenge, var konsekvensen af den for sene anmeldelse, at løntilskud i fleksjob blev nedsat.

Udvalget lagde vægt på, at arbejdsgiveren modtog løntilskud til ansøger, der var ansat i fleksjob.

Såfremt arbejdsgiveren kunne beholde løntilskuddet uden nedsættelse, ville arbejdsgiveren blive stillet på samme måde som ved rettidig anmeldelse af sygedagpenge.

Det forhold, at der var tale om en ansat i fleksjob, kunne ikke føre til et andet resultat end det, der ville være situationen for en arbejdsgiver med en ansat under sædvanlige vilkår.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →