Ankestyrelsens principafgørelse D-8-08 om beskæftigelseskrav - beskæftigelsesankenævnets kompetence - arbejdsskade - sygedagpenge

Ankestyrelsens principafgørelse D-8-08 om beskæftigelseskrav - beskæftigelsesankenævnets kompetence - arbejdsskade - sygedagpenge

Resume

Beskæftigelsesankenævnet havde ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt den sygemeldte havde pådraget sig en arbejdsskade.

Det var Arbejdsskadestyrelsen, der skulle træffe afgørelse om alle spørgsmål efter lov om arbejdsskadesikring.

Ved endelig afgørelse af, om sygemeldingen skyldtes en arbejdsskade, måtte kommunen og nævnet lægge til grund, om Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse om, at der var eller ikke var tale om en arbejdsskade.

Love

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 32 og § 34

Sagsfremstilling

En lønmodtager blev sygemeldt i slutningen af november 2006 under arbejde som skolevikar.

Lønmodtageren mente, at der var tale om en arbejdsskade, idet hun var blevet uarbejdsdygtig på grund af forkølelse, da hun via råd fra en kollega havde fulgt børn fra skolen til en sportshal uden at tage overtøj på.

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til dagpenge, da hun ikke opfyldte beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 32 og § 34.

Beskæftigelsesankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om, at lønmodtageren ikke opfyldte beskæftigelseskravet i dagpengelovens § 32.

Nævnet traf endvidere afgørelse om, at sygdommen ikke kunne anses for en arbejdsskade efter §§ 5, 6 og 7 i lov om arbejdsskadesikring.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at tage stilling til, om der var tale om en arbejdsskade.

Afgørelse

Beskæftigelsesankenævnet havde ikke kompetence til at træffe afgørelse efter lovgivningen om arbejdsskade.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog udgangspunkt i, at der efter dagpengelovens § 34 ikke gjaldt noget beskæftigelseskrav for personer, der havde pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

Det var Arbejdsskadestyrelsen, der efter § 40 i lov om arbejdsskadesikring traf afgørelse om alle spørgsmål efter loven, medmindre andet var fastsat.

Dagpengelovens § 34 var en videreførelse af tidligere tilsvarende bestemmelser tilbage til 1972.

Beskæftigelsesudvalget var ikke enigt med nævnet i, at bestemmelsen måtte forstås således, at kommunen og nævnet forudsattes at tage stilling til, om der var tale om en arbejdsskade, før der kunne træffes afgørelse om retten til dagpenge.

Ved endelig afgørelse heraf måtte kommunen og nævnet lægge til grund, om Arbejdsskadestyrelsen havde truffet afgørelse om, at der var eller ikke var tale om en arbejdsskade.

Beskæftigelsesankenævnet havde således ikke kompetence til at tage stilling til, om sygdommen kunne anses for omfattet af lovgivningen om arbejdsskade.