Legislator Case Law & Legislation
W20081091125 DK

Ankestyrelsens principafgørelse C-11-08 om anbringelse - samtykke - formandsafgørelse - manglende begrundelse - akut situation

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10911 Historic

Ankestyrelsens principafgørelse C-11-08 om anbringelse - samtykke - formandsafgørelse - manglende begrundelse - akut situation

KEN#LOKDOK23 2008 10911 Historic

Resume

En gravid kvinde blev indlagt på en psykiatrisk afdeling med diagnosen paranoid skizofreni, men hun blev overført til en lukket psykiatrisk afdeling, da hun angreb en ansat.

Under indlæggelsen fødte kvinden.

Barnet blev straks derefter anbragt ved en tvangsmæssig beslutning truffet af formanden for børn og unge-udvalget.

Ankestyrelsen fandt, at der forelå en akut situation - men da kommunen ikke havde forsøgt at indhente et samtykke til en midlertidig anbringelse, og ikke havde givet en begrundelse herfor, var betingelserne for at træffe en formandsafgørelse ikke opfyldt.

KEN#LOKDOK23 2008 10911 Historic

Love

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 58 og § 75

Sagsfremstilling

Sagen drejede sig om en gravid kvinde som blev indlagt på en psykiatrisk afdeling med diagnosen paranoid skizofreni.

Kvinden var kendt af det psykiatriske behandlingssystem.

Under indlæggelsen blev kvinden overført til en lukket psykiatrisk afdeling, da hun angreb en ansat.

Under indlæggelsen fødte kvinden sit barn, og hun fik umiddelbart efter fødslen fremvist sit barn, hvorefter formanden for børn og unge-udvalget traf en tvangsmæssig beslutning om at fjerne barnet.

Kvinden blev ikke forinden spurgt om, hun ville give samtykke til en midlertidig anbringelse af barnet indtil forelæggelse af spørgsmålet for børn og unge-udvalget.

Udvalget godkendte formandens afgørelse.

Afgørelse

Ankestyrelsen ophævede børn og unge-udvalgets afgørelse om godkendelse af formandsafgørelsen.

Ankestyrelsen vurderede, at betingelserne for en formandsafgørelse ikke var opfyldt, uanset der forelå en akut situation.

Årsagen til det var, at forældremyndighedsindehaveren ikke blev spurgt, om hun ville give samtykke til en anbringelse af barnet, forinden beslutningen blev truffet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde begrundet hvorfor, det ikke blev forsøgt at indhente moderens samtykke, forinden formandsafgørelsen blev truffet.

I forhold til vurderingen af, at der forelå en akut situation, lagde Ankestyrelsen vægt på, at moderen havde en alvorlig psykiatrisk lidelse i form af paranoid skizofreni med betydelige symptomer i form af høre- og synshallucinationer samt paranoide vrangforestillinger, trods anti-psykotisk medicin.

Hun havde været indlagt til behandling flere gange og var beskrevet som kronisk sindssyg med dårlig impulskontrol.

Hun havde på intet tidspunkt kunnet tage vare på sig selv og havde selv givet udtryk for, at hun ikke kunne bo alene.

Ankestyrelsen traf samtidig afgørelse om tvangsmæssig anbringelse af barnet uden for hjemmet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →