Ankestyrelsens principafgørelse A-16-08 om bosat i to forskellige lande - gensidig forsørgelse - kontanthjælp - rådighed - samlivsophør - uoverensstemmelse - ægtefæller

Ankestyrelsens principafgørelse A-16-08 om bosat i to forskellige lande - gensidig forsørgelse - kontanthjælp - rådighed - samlivsophør - uoverensstemmelse - ægtefæller

Resume

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt ophørte først ved separation eller skilsmisse.

Ægtefællerne var, uanset om de levede adskilt på grund af uoverensstemmelse, eller var bosat i to forskellige lande efter dansk lovgivning forpligtet til at forsørge hinanden, så længe ægteskabet bestod.

Ægteskabets retsvirkninger bestod således, indtil den kompetente myndighed formelt havde opløst det.

Love

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 2, § 11 og § 13

Sagsfremstilling

Manden søgte om kontanthjælp.

I forbindelse med behandling af ansøgningen var det ikke afklaret, om der forelå separations- eller skilsmissebevilling.

Der var således tvivl om, hvorvidt manden var gift eller skilt.

Kommunen gav afslag på kontanthjælp, fordi manden var registreret som gift.

Da hustruen havde bopæl i Tyskland, stod hun ikke til rådighed for arbejde i Danmark.

Beskæftigelsesankenævnet ophævede kommunens afgørelse.

Nævnet fandt, at manden var berettiget til fortsat kontanthjælp, da det måtte lægges til grund efter de konkrete omstændigheder, at samlivet med ægtefællen var ophørt på grund af uoverensstemmelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Under sagens behandling fik Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fra Det Centrale Person Register oplyst, at det den 16. maj 2008 var blevet anført, at manden siden januar 2003 var fraskilt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af muligheden for at yde kontanthjælp til en person, der var gift, men hvor samlivet var ophævet på grund af uoverensstemmelse.

Afgørelse

Ægtefællers gensidige forsørgelsespligt ophørte først ved separation eller skilsmisse.

Det medførte, at ægtefællerne, uanset om de levede adskilt på grund af uoverensstemmelse eller var bosat i to forskellige lande efter dansk lovgivning, var forpligtet til at forsørge hinanden, så længe ægteskabet bestod.

Ægteskabets retsvirkninger bestod således, indtil den kompetente myndighed formelt havde opløst det.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at det var en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren og ægtefællen ikke havde et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søgte at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Der var således ikke hjemmel i loven til at kunne lægge den ene ægtefælles forhold til grund.

I den konkrete sag hjemviste Beskæftigelsesudvalget sagen til kommunen.

Beskæftigelsesudvalget lagde i den forbindelse vægt på de nu foreliggende oplysninger fra Det Centrale Person Register om mandens civilstatus.

Kommunen skulle derfor indhente yderligere oplysninger fra Det Centrale Person Register om den dokumentation, som dannede grundlag for det anførte om mandens civilstatus, herunder hvilken myndighed, der havde opløst ægteskabet, og på denne baggrund træffe en ny afgørelse i sagen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var således ikke enig i beskæftigelsesankenævnets afgørelse.