Afgørelse af klage - Svensk økologikontrol ikke tilstrækkelig i Danmark

Afgørelse af klage – Svensk økologikontrol ikke tilstrækkelig i Danmark

Resumé

Fødevareregion havde forbudt markedsføring af økologiske fødevarer mærket med »KRAV« og supplerende mærkning »SE Eko11«.

Fødevareregionen begrundede afgørelsen med, at virksomheden ikke havde anmeldt markedsføringen til fødevareregionen, således at der kunne foretages økologikontrol.

Virksomheden gjorde gældende, at den var omfattet af den svenske økologikontrol.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fastholdt afgørelsen, fordi et svensk kontrolorgan godkendt til at udføre økologikontrol i Sverige ikke kan føre kontrol med den produktion, der foregår i Danmark.

Det afgørende i den forbindelse, er det geografiske område kontrolorganet er godkendt til at kontrollere i, og det geografiske område produktionen foregår i, og ikke beliggenheden af kontrolorgan eller virksomhed.

NN

Den 17. november 2008

Sagsnr.: 301/13966

Ref.: LAPE

Tlf.: 33 95 14 12

Stadfæstelse af afgørelse om forbud mod omsætning af økologiske fødevarer

De har ved brev af 6. november 2008 klaget over afgørelse af 31. oktober 2008 fra Fødevareregion Syd om forbud mod omsætning af økologiske fødevarer.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og stadfæster afgørelsen.

Det betyder, at De fortsat ikke må markedsføre fødevarer, som NN har tilvirket, som økologiske.

De kan læse mere om afgørelsen og begrundelsen for afgørelsen nedenfor.

Sagens omstændigheder

Ved tilsyn hos virksomheden den 31. oktober 2008 konstaterer fødevareregionen, at virksomheden aftapper og omsætter varer med det svenske økologimærke »KRAV« med supplerende mærkning »SE Eko11«.

Regionen finder, at virksomheden ikke har foretaget den fornødne anmeldelse i overensstemmelse med § 6 i bekendtgørelse om økologiske fødevarer m.m

.

Ved høring af virksomheden oplyste denne, at virksomheden i forvejen blev kontrolleret af det svenske firma, der udfører kontrol af økologiske virksomheder i Sverige.

Den 3. november 2008 fremsender fødevareregionen et forbud mod omsætning af økologiske fødevarer.

Forbuddet begrundes med, at virksomheden aftapper og omsætter varer med det svenske økologimærke »KRAV« med supplerende mærkning »SE Eko11«, og at erhvervsdrivende skal foretage anmeldelse til fødevareregionen og omfattes af økologikontrol, såfremt de tilbereder økologiske fødevarer, jf. § 6 i bekendtgørelse om økologiske fødevarer m.v.

Virksomheden klager over forbuddet den 6. november 2008.

Virksomheden henviser til, at NN beliggende i Svendborg er under løbende kontrol af det svenske kontrolorgan, Aranea Certificering AB.

Virksomheden er af den overbevisning, at denne kontrol er tilstrækkelig for at anvende det svenske mærke »KRAV« på produkter, virksomheden selv tilvirker.

Fødevareregionen har givet afslag på at tillægge klagen opsættende virkning.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers bemærkninger

Det fremgår af art. 1 i økologiforordningen

, at forordningen finder anvendelse på fødevarer og andre nærmere anførte produkter, der er eller skal forsynes med angivelser, som henviser til den økologiske produktionsmetode.

Et produkt anses for at være forsynet med angivelser, der henviser til den økologiske produktionsmetode, når produktet eller dets ingredienser i mærkningen, reklamen eller handelsdokumenterne er beskrevet med angivelser, der normalt anvendes i hver enkelt medlemsstat, og som lader køberen formode, at produktet eller dets ingredienser er fremstillet efter de i art. 6 og 7 anførte produktionsregler.

Navnlig med følgende betegnelse, på dansk: »økologisk«, medmindre angivelserne ikke anvendes for landbrugsprodukter i levnedsmidler eller tydeligvis ikke har nogen forbindelse med produktionsmetoden, ifølge art. 2 i forordningen.

Tilsvarende finder økologibekendtgørelsen, ifølge bekendtgørelsens § 1, stk.1, nr.1, anvendelse på fødevarer af landbrugsoprindelse, der skal markedsføres under henvisning til den økologiske produktionsmetode.

Ifølge Aranea Certificering AB opfylder en certificering under »KRAV« EU’s regler for økologisk produktion og fastsætter i nogle tilfælde mere vidtgående betingelser.

Ifølge Aranea Certificering AB medfører certificering af produktionen under »KRAV«, at producenten har ret til at anvende både krav mærket og EU’s økologi logo på de omfattede produkter.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder, at varer, der markedsføres med det svenske økologimærke »KRAV« med supplerende mærkning »SE Eko11« henviser til den økologiske produktionsmetode, og derfor omfattes af økologilovgivningen.

Dette understøttes af økologivejledningen

side 9

»Fødevarer, der markedsføres med angivelser, der kan give indtryk af, at fødevarerne eller deres ingredienser er økologiske, er omfattet af økologilovgivningen.

Eksempelvis kan nævnes angivelsen »biodynamisk« samt de økologi-betegnelser, der anvendes i de øvrige EU-lande, og forkortelser heraf.

Til de to sidstnævnte kategorier hører f.eks. betegnelserne »biologisk«, »organic«, »bio« og »eco«.

At økologilovgivningen skal overholdes gælder også, når betegnelserne indgår i registrerede varemærker.

Ovennævnte angivelser kan dog anvendes på ikke-økologiske fødevarer, hvis de »tydeligt ikke har nogen forbindelse« med den økologiske produktionsmetode.

Brugen af ordet »biologisk« vil eksempelvis kunne indgå i en beskrivelse af, at et produkt er produceret ved brug af biologisk bekæmpelse (almindelig anvendt dansk betegnelse for brug af aktiv opformering eller udsætning af nytteorganismer ved bekæmpelse af skadevoldere).«

Følgende aktiviteter skal virksomheden anmelde til den lokale fødevareregion iht. økologiforordningens art. 8, stk.1 og bilag IV, samt økologibekendtgørelsen § 6, stk.1

Virksomheden finder, at det er tilstrækkeligt, at virksomheden er underkastet kontrol af det svenske kontrolorgan, Aranea Certificering AB, for at anvende det svenske mærke »KRAV«.

Virksomheden henviser til en dom fra EU domstolens første afdeling, C-393/05

.

Virksomheden mener, at det fremgår af denne dom, at den kontrol det svenske kontrolorgan udfører på virksomhedens produktionsenheder for økologiske KRAV godkendte produkter, er at betragte som identisk med kontrol foretaget af ethvert godkendt kontrolorgan indenfor EU, inklusiv kontrol foretaget af danske myndigheder.

Virksomheden finder herefter, at reglerne for økologiske fødevarer overholdes, og der ikke er belæg for at nedlægge forbud mod omsætning af de økologiske fødevarer, virksomheden tilvirker.

Det fremgår af dommen, især præmisserne 45 og 46, at den vejledende og forberedende funktion, som er tilkendt de private organer ved forordning nr. 2092/91, ikke kan betragtes som direkte og særligt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i traktatens

art. 55, sammenholdt med traktatens art. 45, stk. 1.

Funktionerne tilkendt ved forordning 2092/91 kan derfor ikke begrunde en undtagelse fra traktatens bestemmelser, men skal betragtes som en supplerende aktivitet, som kan adskilles fra udøvelsen af sådan myndighed.

Et krav om forretningssted i kontrollandet går videre end det, der er objektivt nødvendigt med henblik på at nå formålet om forbrugerbeskyttelse,

Domstolen finder, bl.a. jf. præmis 61, at et krav om, at private organer godkendt i en anden medlemsstat, skal have forretningssted i Østrig for at kunne udøve virksomhed i Østrig, går videre end det er objektivt nødvendigt med henblik på at opnå forbrugerbeskyttelse.

Derfor kan et sådan krav ikke begrunde en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, således at en medlemsstat derved tilsidesætter sine forpligtelser i henhold til traktatens art. 49.

Domstolen finder, i præmis 55, at minimumskriterierne i økologiforordningen skal anvendes af alle medlemsstater, for at sikre, at et sådant organ, som er godkendt i en medlemsstat, og som præsterer kontrolydelser i en anden medlemsstat, opfylder de forskellige kriterier i forordningen.

Dermed er forbrugerbeskyttelsen sikret.

Af dommen fremgår det, at Østrig ved at stille krav om, at private organer, som er godkendt i en anden medlemsstat, skal have et forretningssted i Østrig, for at de østrigske myndigheder kan føre tilsyn med deres virksomhed, gør, at der ikke tages tilstrækkeligt hensyn til de forpligtelser og det tilsyn, som organerne allerede er underlagt i godkendelsesmedlemsstaten, ifølge præmis 56.

Ifølge dommens præmisser 57 og 58, kan de østrigske myndigheder, opnå de garantier, som forordning nr. 2092/91 og forbrugerbeskyttelsen tilsiger, ved mindre indgribende foranstaltninger.

Modtagerlandets myndigheder kan således forud for enhver ydelse kræve, at et privat organ, som er godkendt i en anden medlemsstat, godtgør, at organet faktisk har en godkendelse, den fornødne infrastruktur og det fornødne personale i etableringsmedlemsstaten til at udføre de ydelser, som det ønsker at præstere i Østrig.

Disse forhold kan bekræftes af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, som har kompetence til at føre tilsyn med det pågældende organs virksomhed.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager skal hertil bemærke, at efter art. 9 i økologiforordningen skal medlemsstaterne iværksætte en kontrolordning for økologi, der varetages af en eller flere udpegede kontrolmyndigheder og/eller af godkendte private kontrolorganer.

EU-Kommissionen udsteder en liste over de ordninger, der er indført i de enkelte medlemsstater, og de organer og/eller myndigheder, der er godkendt til at varetage kontrollen

, som fastsat i art. 15, sidste afsnit, i økologiforordningen.

Reglerne fortolkes i Danmark således, at det er offentlige myndigheder, der udfører kontrollen, og listen over godkendte kontrolvirksomheder må forstås, således at kontrolvirksomheder først skal godkendes til at udføre kontrol i et land eller en region.

Kontrolorganet optages på ovennævnte liste på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

I Østrig er der godkendt en virksomhed beliggende i Tyskland.

Den tyske virksomhed er godkendt til at udføre kontrol i 6 regioner i Østrig.

Ses dette i forhold til dommen, er firmaet således godkendt til kontrol i Østrig, selvom virksomheden har adresse i Tyskland.

Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at virksomheden er godkendt til at udfører kontrol i 6 regioner i Østrig, men ikke til at udføre kontrol i hele Østrig.

Dommens præmis nr. 58, taler om, at modtagerlandet før hver ydelse kan kontrollere, om kontrolorganet har den fornødne godkendelse m.v. i kontrolorganets hjemland.

Dette finder Sekretariatet, ikke er i strid med et krav om, at kontrolorganet skal godkendes til at udføre kontrol i et bestemt land eller en bestemt region.

Sekretariatet finder således ikke, at kravet om, at kontrolorganet skal godkendes til at udføre kontrol i et bestemt land eller en bestemt region, er i strid med domstolens afgørelse om, at Østrig ikke kan kræve, at kontrolorganer godkendt i en anden medlemsstat opretholder en adresse eller en anden varig infrastruktur i Østrig.

Aranea Certifiering AB, Box 1940, S-751 49 Uppsala, er ifølge listen over godkendte kontrolorganer godkendt til at udfører økologi kontrol i Sverige

, og fødevareregionerne til at udføre økologikontrol i Danmark.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder herefter, at NN ikke har været berettiget til at undlade anmeldelse til fødevareregionen i overensstemmelse med økologibekendtgørelsens § 6.

Produktionen af økologiske fødevarer er underkastet statslig kontrol for at sikre, at reglerne for produktionen overholdes, og forbrugerne får de varer, de forventer.

Den del af produktionen, der sker i Danmark, har som følge af den manglende anmeldelse ikke været underkastet den fornødne kontrol.

Derfor er betingelserne for at kunne mærke produkterne som økologiske, ifølge økologiforordningens art. 5, stk.1 og økologibekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 2 og § 11, ikke opfyldt.

Fødevareregionens forbud mod, at virksomheden markedsfører økologiske fødevarer, som virksomheden selv har tilvirket, findes således at være berettiget.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse

På ovenstående baggrund stadfæster Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fødevareregionens afgørelse.

Det betyder, at De fortsat ikke må markedsføre fødevare, som NN har tilvirket, som økologiske.

Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fødevareregion Syd samt Fødevarestyrelsen modtager kopi af denne afgørelse.

Med venlig hilsen

Lars Aslo – Petersen

Fuldmægtig

1)

Bekendtgørelse nr. 605 af 15. juni 2006 om økologiske fødevarer mv. senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1330 af 30. november 2007.

2)

Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler med senere berigtigelser.

3)

Fødevarestyrelsens vejledning om økologiske fødevarer m.m., august 2008.

–

Tilberedning af økologiske fødevarer.

–

Import af økologiske fødevarer fra tredjelande.

–

Markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer en gros.

4)

Domstolens dom, første afdeling, C- 393/05, af 29. november 2007, EU Kommissionen mod Republikken Østrig angående traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF.

5)

Traktatgrundlaget for EU, Afsnit I, fælles bestemmelser, EF.

6)

Liste over organer eller offentlige myndigheder, der varetager kontrollen som omhandlet I artikel 15 I Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.

Listen kan Bl.a. ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

7)

Jf. Liste over organer eller offentlige myndigheder, der varetager kontrollen som omhandlet I artikel 15 I Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91.