Legislator Case Law & Legislation
W20081068125 DK

Afgørelse af klage - økonomisk kompensation - aviær influenza H5N1

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

Afgørelse af klage - økonomisk kompensation - aviær influenza H5N1

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

Resumé

Der blev på en hobbyfjerkræbesætning konstateret, at der var smitte med højpatogen aviær influenza H5N1.

Fødevareregionen foranstaltede af denne grund, at besætningen blev aflivet, og at bedriften ved myndighedernes foranstaltning blev rengjort og desinficeret.

Besætningsejeren rejste på denne baggrund krav på økonomisk kompensation for udført arbejde og en række genstande, som han mente var beskadiget som følge af fødevareregionens foranstaltninger.

Fødevarestyrelsen traf afgørelse vedrørende de økonomiske krav.

Da Fødevarestyrelsen ikke havde givet besætningsejeren fuldt ud medhold i sine krav, blev afgørelsen påklaget.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager fastholdt Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på økonomisk kompensation for oprydning af bryggers, kompensation til fjernelse af kalk ved gåsehus og krav på rente af det samlede beløb.

Sekretariatet fandt, at besætningsejeren var berettiget til kompensation for fræsning.

Med hensyn til en række andre krav på erstatning, afslog sekretariatet at behandle disse spørgsmål, da det var krav, der skulle vurderes efter de almindelige regler om erstatning udenfor kontrakt.

Sekretariatet havde af denne grund ikke kompetence til at træffe afgørelse herom, da eventuel uenighed skulle indbringes for domstolene.

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

NN

Den 27. oktober 2008

Sagsnr.: 235/ 13057

Ref.: lkha

Tlf.: 33 95 14 13

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

Delvis stadfæstelse af afgørelse om en række økonomiske mellemværender opstået i forbindelse med udbrud af aviær influenza H5N1 på Deres ejendom

De har ved brev af 21. juli 2008 klaget over dele af fødevareregionens opgørelse af det økonomiske mellemværende mellem Dem og Fødevarestyrelsen i forbindelse med udbruddet af Aviær influenza H5N1 på Deres ejendom.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på økonomisk kompensation for oprydning af bryggers, afslag på kompensation til fjernelse af kalk ved gåsehuset samt afslag på rente af det samlede beløb.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder, at De er berettiget til kompensation for fræsning kr. 3.300,00, jf. lov om hold af dyr § 56.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager kan ikke behandle Deres klage for så vidt angår krav på erstatning for dør, græsslåmaskine, fræser, griselampe, vandingsbrønd, fodertrug, net, maling af stakit, maling af udhuse, maling af skurvogn samt reparation, da de pågældende erstatningskrav ikke kan påklages til sekretariatet.

De kan læse mere om afgørelsen og begrundelsen for afgørelsen nedenfor.

Sagens omstændigheder

På Deres ejendom blev der i maj 2006 i Deres hobbyfjerkræbesætning konstateret smitte med højpatogen aviær influenza H5N1.

Som følge af udbruddet foranstaltede Fødevareregion Syd, at besætningen blev aflivet, og at bedriften ved myndighedernes foranstaltning blev rengjort og desinficeret.

De rejste efterfølgende krav på betaling af kompensation for udført arbejde i forbindelse med rengøring og desinfektion af bedriften på ejendommen.

Fødevarestyrelsen udbetalte Dem 2.700 kr. i kompensation for eget arbejde (fræsning), opgjort til 20 timer á 135 kr.

Fødevarestyrelsens afgørelse om erstatning for de mistede fjerkræ i besætningen, har været afgjort særskilt, hvorfor dette ikke indgår i nærværende sag.

Fødevarestyrelsen modtog efterfølgende en klage fra Dem over opgørelsen, hvilket førte til at Fødevarestyrelsen genoptog sagen.

Fødevarestyrelsen meddelte Dem ved e-mail af 16. november 2007, at styrelsen kunne anerkende følgende udgifter

I ovennævnte e-mail anmodede Fødevarestyrelsen Dem om at oplyse, hvorvidt De kunne godkende opgørelsen.

Ved brev af 20. november 2007 oplyste De, at De yderligere ønskede kompensation for en græsslåmaskine, fræser og griselampe, der var ødelagt af lud (5.000 kr.), vandingsbrønd og fodertrug (737,50 kr.), udskiftning af beskadiget net – nedrivning/genetablering (20.000 kr.), oprydning af bryggers (2.700 kr.), maling af stakit (1.000 kr.), maling af udhuse (3.000 kr.), maling af skurvogn og reparation (4.000 kr.), dør til udhus, der skulle være afbrændt (3.000 kr.) samt fjernelse af kalk fra gåsehus og reparation (2.000 kr.).

Til dokumentation herfor fremsendte De en række billeder.

Ved e-mail af 14. april 2008 har De opsummeret Deres krav samt oplyst, at De mener der løber rente på de anførte krav i medfør af rentelovens § 3, stk. 2.

Fødevarestyrelsen traf den 24. juni 2008 afgørelse om, at De kunne få økonomisk kompensation til dækning af de krav, som Fødevarestyrelsen havde anerkendt i e-mail af 16. november 2007.

Fødevarestyrelsen begrundede afvisning af kompensation for dør med, at styrelsens konsulent, Rådgivende Ingeniører A/S, havde oplyst, at der på baggrund af noter af hvad der foregik på ejendommen, samt at det efter en forespørgsel til ISS måtte afvises, at der skulle være brændt en dør af i forbindelse med rengøringen.

For så vidt angår græsslåmaskine, fræser, griselampe, vandingsbrønd, fodertrug, stakit, udhus og skurvogn begrundede Fødevarestyrelsen sit afslag med, at konsulenten havde oplyst, at ingen aktiviteter eller rengøringsprocedurer kunne have forårsaget de anførte skader.

For så vidt angår kravet på kompensation for beskadiget net, er Fødevarestyrelsens afslag begrundet med, at det præcise tab ikke er opgjort, at det ikke er bevist, at der overhovedet er en forringelse af brugsværdien samt, at det i øvrigt ikke er bevist, at der er årsagssammenhæng mellem nettenes tilstand og den pågældende rengøring og desinfektion på ejendommen i forbindelse med udbruddet af aviær influenza.

Fødevarestyrelsen afviste ligeledes Deres krav på betaling for oprydning i bryggers og staldgulv, da disse opgaver måtte anses for omfattet af de anerkendte poster vedrørende rengøring af stald/bryggers (55 timer).

Det fremgår ligeledes af afgørelsen, at beløbene ikke forrentes, da kompensationens omfang fremgår af lov om hold af dyr § 56, som er en lovbestemt kompensation af offentligretlig karakter, som ikke falder inden for formuerettens område.

Der er ligeledes henvist til rentelovens § 8, hvorefter pengekrav udenfor formuerettens område tidligst forrentes fra den dag, da fordringshaver begynder retsforfølgning.

Ved brev af 21. juli 2008 påklagede De Fødevarestyrelsens afgørelse.

Til støtte for klagen har De bl.a. anført

De sendte endvidere et brev af 13. august 2008 til Fødevarestyrelsen, hvor klagepunkterne er uddybet.

Rådgivende Ingeniører har oplyst til Fødevarestyrelsen, at der på deres ejendom blev gravet nogle aflivede dyr ned, og at De hjalp med at hente muldjord og fylde det på arealet, hvor dyrene var gravet ned.

Det er ligeledes oplyst, at fræsning er en aktivitet ved rengøring efter bl.a. fugleinfluenza, hvor der spredes en mængde kalk ud over et areal, som derefter fræses og påføres et nyt lag kalk.

Ingeniørfirmaet erindrer ikke, hvorvidt De deltog i fræsningen.

Ved e-mail af 10. oktober 2008 oplyste Rådgivende Ingeniørfirma A/S på forespørgsel fra sekretariatet, at kalken i gåsehuset er et naturprodukt, der indgår naturens kredsløb.

Det fremgår ligeledes, at det er meningen, at kalken skal forsvinde af sig selv ved almindelig brug, men at jorden kan skylles med almindelig vand, såfremt der er en bekymring over, at der ligger kalk på jorden.

Denne e-mail blev sendt i partshøring til Dem ved sekretariatets brev af 13. oktober 2008.

De har mundtligt afgivet partshøringssvar den 16. oktober 2008 og skriftligt den 19. oktober 2008.

Af svarene fremgår bl.a., at kalken fortsat er i gåsehuset, samt at der vil dannes søer og grødmasse i gåsehuset, såfremt kalken fjernes med vand.

Det er oplyst, at gåsehuset er et stolpehus.

Herudover fremgår det, at De ønsker yderligere erstatning for skader i gåsehuset, da der er rester af kalkvand i loftet.

Det er ligeledes oplyst, at kalken ikke som anført af ingeniørfirmaet er et naturprodukt, da det er stærkt ætsende.

Med brevet var vedlagt billeder taget den 19. oktober 2008.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers bemærkninger

I nærværende sag skal det vurderes, hvorvidt De skal have dækket Deres anførte økonomiske tab som Fødevarestyrelsen har afvist at dække.

Indledningsvist vil det dog blive vurderet, i hvilket omfang Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager er rette instans at indbringe kravene.

Det følger af § 56, stk. 1 i lov om hold af dyr

, at staten yder erstatning ved en række påbud om aflivning, destruktion, tilintetgørelse mv., og at erstatningen svarer til dyrenes eller produkternes værdi, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved opståede driftstab.

Af forarbejderne til § 56 fremgår, at »Som hidtil afholdes ud over udgifter til selve erstatningen for dyr og produkter m.v. også udgifter, som er direkte afledt af nedslagningssituationen.

Herunder falder udgifter til taksation, til eventuel skytte, til vognmand, til destruktion, desinfektion og rengøring samt i de tilfælde, hvor fjernelsen af dyrene fra ejendommen sker ved påbudt slagtning, tillige en i forbindelse hermed stående behandling, som f.eks. kan være en varmebehandling.«

I det foreliggende tilfælde må sondres mellem de forskellige tab, De gør gældende.

For så vidt angår oprydning af bryggers (20 timer á 300 kr.), betaling for fræsning (20 timer á 135 kr./ 300 kr.), kalk ved gåsehuset samt eventuelle renter heraf, er dette udgifter, som er direkte afledt af nedslagningssituationen, og som derfor er omfattet af anvendelsesområdet for § 56 i lov om hold af dyr.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager vil derfor vurdere disse krav nærmere.

Med hensyn til de øvrige krav, dvs. erstatning for dør til udhus, græsslåmaskine, fræser, griselampe, vandingsbrønd, fodertrug, udskiftning af beskadiget net (nedrivning/genetablering), maling af stakit, maling af udhuse, maling af skurvogn og reparation, er dette krav der falder udenfor bestemmelsen i § 56’s område, og som derfor skal vurderes efter de almindelige regler om erstatning udenfor kontrakt.

Dette skyldes, at de anførte skader ikke er udgifter, der er direkte afledt af nedslagningssituationen, jf. bestemmelsens ordlyd »der svarer til dyrenes eller produkternes værdi, samt en erstatning til hel eller delvis dækning af det herved opståede driftstab.«

Det kan hertil tilføjes, at de anførte krav heller ikke er omfattet af § 5, stk. 2 i bekendtgørelse om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme

, hvoraf det fremgår, at Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til destruktion, desinfektion, afspærring, mærkning, tilsyn og lignende foranstaltninger, der påbydes som led i bekæmpelse af bl.a. influenzainfektioner hos fjerkræ.

Kravene vedrørende dør, græsslåmaskine mv. som er gjort gældende, adskiller sig fra kravene vedrørende oprydning i bryggers, kalk i gåsehus mv. ved, at kompensationen ikke er særlig hjemlet ved lov eller i øvrigt udspringer direkte af en kontraktsretlig forpligtelse.

Det er derfor reglerne om erstatning udenfor kontrakt der er gældende.

Såfremt De er uenig i Fødevarestyrelsens beslutning om, hvilke oplyste tab styrelsen skal dække, skal et krav mod Fødevarestyrelsen rettes til domstolene.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har ikke kompetence til at træffe afgørelse om den erstatningsretlige uenighed mellem Dem og Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelse om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager

, § 2, stk. 1, hvorefter Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager behandler klager over afgørelser truffet af fødevareregionerne og Fødevarestyrelsen.

Af ovenstående kan ligeledes udledes, at nogle af de beløb Fødevarestyrelsen har accepteret at betale, er på baggrund af reglerne om erstatning udenfor kontrakt.

Dette drejer sig om skader på træer (600 kr.) og skader på redskaber (2.300 kr.).

For så vidt angår spørgsmålet om kompensation for oprydning af bryggers, har De oplyst, at De har brugt 20 timer udover den tid, der er medgået til »rengøring/desinficering af stald/bryggers« (55 timer).

I Deres brev af 11. oktober 2007 har De givet en beskrivelse af Deres beregning på 55 timer for rengøring af bryggers og stald.

I Deres plan fremgår bl.a. tid til afrydning/flytning af diverse genstande på hylder og borde.

Rådgivende Ingeniører A/S har ved e-mail af 29. oktober 2007 anført, at tidsforbruget virker reelt.

Fødevarestyrelsen anerkendte på denne baggrund en kompensation på 55 timer á 300 kr.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder, at De ikke har sandsynliggjort, at De yderligere skulle have haft et krav på kompensation (20 timer) for oprydning i bryggers, og finder i øvrigt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens skøn.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager kan derfor ikke anerkende Deres krav på kompensation for 20 timers oprydning i bryggers.

Med hensyn til Deres klage over mængden af hydratkalk i gåsehuset anser Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager dette klagepunkt omfattet af Deres krav på 2.000 kr. for fjernelse af kalk fra gåsehus og reparation.

Fødevarestyrelsen har tidligere accepteret Deres tidsforbrug på arbejde i stald/bryggers på 55 timer.

Gåsehuset kan ikke anses for omfattet af denne aftale om kompensation.

De har fremlagt billeddokumentation for, at der oktober 2008 fortsat er en mængde kalk i gåsehuset.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager indhentede en udtalelse fra Rådgivende Ingeniører A/S, hvori det fremgår, at den pågældende kalk er et naturprodukt, der naturligt indgår i kredsløbet, samt at kalken forsvinder af sig selv ved almindelig brug, samt at kalken kan fjernes med vand, såfremt kalken giver anledning til bekymring.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder af denne grund, at det ikke er sandsynliggjort, at De skal have kompensation til fjernelse af kalk.

For så vidt angår Deres krav på fræsning, blev der udbetalt 2.700 kr. til Dem (20 timer af 135 kr.).

De ønsker timebetalingen forhøjet til 300 kr., ligesom De ikke mener Fødevarestyrelsen har udbetalt 2.700 kr., da pengene blev indsat på Deres venindes konto, og De ikke kan forvente at få dem.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har fået oplyst af Rådgivende Ingeniører A/S, at der blev gravet nogle dyr ned på Deres ejendom, som var blevet aflivet, samt at De hjalp med at hente muldjord og fylde det på arealet, hvor dyrene blev begravet.

Det er ligeledes oplyst, at fræsning er en af aktiviteterne ved rengøring efter fugleinfluenza, der foregår ved, at der spredes en mængde kalk ud over et areal, som derefter fræses.

Herefter lægges endnu et lag kalk ud.

Ingeniørfirmaet kan ikke erindre, hvorvidt De har hjulpet til med fræsning.

Af ovenstående fremgår, at jordpåfyldning og fræsning er to særskilte aktiviteter.

Fødevarestyrelsen har allerede anerkendt, at De skal have betaling for jordpåfyldning.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har ikke ud fra ovenstående oplysninger grund til at tro, at jordpåfyldning og fræsning er en og samme post, da aktiviteterne som det fremgår af ovenstående er to forskellige.

Fødevarestyrelsen har tidligere anerkendt et beløb på 2.700 kr. for fræsning.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder det derfor sandsynliggjort, at De har deltaget i denne aktivitet, og derfor er berettiget til kompensation for udført arbejde, jf. lov om hold af dyr § 56.

Da det er almindelig praksis i Fødevarestyrelsen at udbetale en timebetaling for udført arbejde på 300 kr., og Fødevarestyrelsen i øvrigt har udbetalt denne timebetaling for det øvrige arbejde De har udført, finder sekretariatet, at Deres timebetaling skal være 300 kr.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder ikke at De har bevist, at det er Fødevarestyrelsen der har begået en fejl ved at udbetale 2.700 kr. til Deres venindes konto.

Fødevarestyrelsen er kommet i besiddelse af dette kontonummer ved, at De har givet oplysningerne.

Kr. 2.700,00 skal således fratrækkes beløbet for betaling for fræsning.

Af ovenstående kan udledes, at de er berettiget til et beløb svarende til 20 timer á 300 kr., fratrukket 2.700 kr. = 3.300 kr.

Afslutningsvist vil deres krav på rente af de anerkendte krav blive vurderet.

Det fremgår af rentelovens

§ 1, at loven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område, jf. dog § 8, stk. 2, der også lader loven gælde for pengekrav uden for formuerettens område.

Uden for loven falder således som udgangspunkt krav af offentligretlig karakter, jf. »formuerettens område«.

Erstatning efter lov om hold af dyr § 56, er erstatning på et offentligretligt grundlag, hvorfor renteloven ikke finder anvendelse.

Herudover er rentelovens § 8, stk. 2 ikke relevant i nærværende sag.

Såfremt De skulle have krav på rente, skulle dette være hjemlet i lov om hold af dyr, hvilket det ikke er.

Af ovennævnte kan udledes, at De ikke har krav på rente for den kompensation de får i medfør af lov om hold af dyr § 56.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse

På baggrund af ovenstående stadfæster Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager Fødevarestyrelsens afgørelse om afslag på økonomisk kompensation for oprydning af bryggers, afslag på kompensation til fjernelse af kalk ved gåsehuset samt afslag på rente af det samlede beløb.Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager finder dog, at De er berettiget til kompensation for fræsning kr. 3.300,00.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager kan ikke behandle Deres klage for så vidt angår krav på erstatning for dør, græsslåmaskine, fræser, griselampe, vandingsbrønd, fodertrug, net, maling af stakit, maling af udhuse, maling af skurvogn samt reparation, da de pågældende erstatningskrav af ovenstående grunde ikke kan påklages til sekretariatet.

Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fødevarestyrelsen modtager kopi af denne afgørelse.

Venlig hilsen

Line Kirketoft Hansen

Fuldmægtig, cand.jur.

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

Rengøring/desinficering af stald/bryggers (55 timer á 300 kr.)

16.500 kr.

Jordpåfyldning (20 timer á 300 kr.)

6.000 kr.

Assistance ved blodprøve/aflivning af dyr (10 timer á 300 kr.)

3.000 kr.

Møde med konsulent/vurdering, godkendelse og aftaler (5 timer á 300 kr.)

1.500 kr.

Oprydning/rengøring efter ludbehandling (20 timer á 300 kr.)

6.000 kr.

El 5.021 kW á 1,41 kr. (gennemsnitspris i maj/juni 2006)

7.079,61 kr.

Afbrændt diverse net (anslået 800 kr.)

800 kr.

Diverse trækasser/planker/plader (anslået 1.100 kr.)

1.100 kr.

Afbrændt sisaltæppe 12 m 2 (anslået 250 kr. pr. m 2 )

3.000 kr.

Leje af trailer i 3 dage (325 kr.)

325 kr.

Udlejning af fræser (325 kr.)

325 kr.

Udbedring af skader på træer (anslået 600 kr.)

600 kr.

Udbedring af skader på redskaber (anslået 2.300 kr.)

2.300 kr.

Fradrag for tidligere udbetaling (20 timer á 135 kr.)

- 2.700 kr.

I alt

45.829,61 kr.

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

–

at døren blev afbrændt sammen med en dannebrogsdør, hvorfor det ikke er korrekt, når ingen-iørfirmaet oplyser, der ikke er afbrændt døre

–

at græsslåmaskine, fræser og griselampe er ødelagt af lud, og at de i øvrigt stod samme sted som de øvrige redskaber, som konsulentfirmaet har erkendt ødelagt

–

at kravet om 20 timer for oprydning i bryggers er beregnet ud fra den medgået tid, De har noteret, samt at konsulentens afvisning af kravet ikke kan bruges til noget

–

at nettene blev forringet af »rengøringen« (hønsenettene et sted er voldsomt flænget, samt at der er skjolder, pletter og kalk overalt) og på denne baggrund er blevet kasseret

–

at indervæggen i skurvognen buler op, og at der bl.a. mangler et vindue, der blev brændt, samt at De har overvejet, om det overhovedet kan betale sig at reparere skurvognen henset til den væskepåvirkning, den blev udsat for

–

at der i det samlede beløb som Fødevarestyrelsen skal betale ikke skal fratrækkes 2.700 kr. (20 timers fræsning á 135 kr.), da disse blev udbetalt til Deres venindes konto, og ikke kan forventes udbetalt til Dem af hende

–

at der skal beregnes renter af det pågældende beløb fra 6. december 2006 i medfør af rentelovens § 3, stk. 2

–

at der er læsset 10 sække hydratkalk af ved gåsehuset som stadig ligger der.

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

1)

Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, med senere ændringer.

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

2)

Bekendtgørelse nr. 239 af 12. april 1991 om udgifter og erstatning ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme, med senere ændringer.

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

3)

Bekendtgørelse nr. 58 af 6. februar 2008 om Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager.

KEN#LOKDOK23 2008 10681 Historic

4)

Lovbekendtgørelse nr. 743 af 4. september 2002 om renter ved forsinket betaling m.v., med senere ændringer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →