Legislator Case Law & Legislation
W20081067625 DK

Afgørelse af klage - eksport af blåmuslinger

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10676 Historic

Afgørelse af klage – eksport af blåmuslinger

KEN#LOKDOK23 2008 10676 Historic

Resumé

Fødevarestyrelsen gav afslag på en ansøgning om dispensation til at eksportere levende blåmuslinger, der var høstet under skærpet overvågning, inden analyseresultaterne/frigivelsen forelå.

Sekretariatet fastholdt Fødevarestyrelsens afslag på dispensation, da der ikke var hjemmel til generelt at dispensere fra kravet i alle tilfælde, hvor der var høstet under skærpet overvågning, samt da det i øvrigt ville være i strid med en række regler at eksportere levende blåmuslinger, der var høstet under skærpet overvågning, inden analyseresultaterne/frigivelsen forelå.

KEN#LOKDOK23 2008 10676 Historic

NN

Den 29. august 2008

Sagsnr.: 97/12850

Ref.: lkha

Tlf.: 33 95 14 13

KEN#LOKDOK23 2008 10676 Historic

Stadfæstelse af afgørelse om afslag på dispensation til at eksportere blåmuslinger inden frigivelse foreligger

NN har ved brev af 22. januar 2007 klaget over afgørelse af 16. januar 2007 fra Fødevarestyrelsen om afslag på ansøgning om dispensation for muslingebekendtgørelsens

krav om at tilbageholde muslingepartier i Danmark, indtil Fødevareregion Nord har vurderet analyseresultaterne og frigivet partiet.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har modtaget klagen den 1. februar 2008.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager har behandlet klagen og stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse.

De kan læse mere om afgørelsen og begrundelsen for afgørelsen nedenfor.

Sagens omstændigheder

Ved brev af 19. december 2006 ansøgte NN om dispensation fra kravet i muslingebekendtgørelsens § 7, jf. bilag 5, kapitel 1, nr. 4, med henblik på at eksportere levende blåmuslinger, der er høstet under skærpet overvågning, inden analyseresultaterne/frigivelsen foreligger.

NN foreslog i ansøgningen, at muslingerne kunne blive transporteret over landegrænsen i en plomberet lastbil, indtil frigivelsen ville foreligge, og derved udnytte analysetiden til transport, samtidig med at virksomheden ville være i stand til at tilbageholde/tilbagekalde partiet.

Ansøgningen var nærmere begrundet i, at virksomheden mister en del omsætning ved de nuværende krav.

Fødevarestyrelsen gav ved brev af 16. januar 2007 afslag på dispensation fra kravet i § 7, jf. bilag 5, kapitel 1, nr. 4, i muslingebekendtgørelsen.

Afgørelsen var begrundet med, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra kravene i muslingebekendtgørelsen, samt at det af fødevaresikkerhedsmæssige årsager ikke er hensigtsmæssigt med en sådan dispensationsmulighed.

NN klagede ved brev af 22. januar 2007 over ovennævnte afgørelse.

Til støtte for klagen har virksomheden anført, at det er tvingende nødvendigt, at muslingerne leveres til køber så hurtigt som muligt.

Der er herudover suppleret med oplysning om, at muslingepartier ikke ville blive frigivet til køber, før der var modtaget en skriftlig frigivelse fra fødevareregionen, samt at partiet ville blive kasseret inden ankomst til kunden, såfremt muslingepartiet ikke ville blive frigivet.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers bemærkninger

Det følger af § 7, jf. bilag 5, kapitel 1, nr. 4, i muslingebekendtgørelsen, at hvert landet parti af muslinger m.m., der er høstet under skærpet overvågning, skal holdes adskilt fra andre partier, og skal tilbageholdes i Danmark i første omsætningsled, indtil fødevareregionen har vurderet analyseresultaterne med henblik på skriftlig frigivelse af partiet.

NN har anmodet om dispensation fra ovennævnte krav, således at muslingerne, der er høstet under skærpet overvågning, kan eksporteres inden analyseresultaterne/frigivelsen foreligger.

Muslingerne høstes i et åbent produktionsområde eller et åbent opdrætsanlæg under skærpet overvågning efter bestemmelserne i bilag 5, kapitel 1, hvis der påvises giftige alger i vandet under grænseværdierne fastsat i bilag 4 eller algegifte i muslingerne m.m. under sundhedsnormerne for algegifte i hygiejneforordningen for animalske fødevarer

, bilag III, afsnit VII, kapitel V, eller hvis der er risiko herfor, ud fra overvågningsresultaterne i øvrigt, jf. muslingebekendtgørelsens § 7, stk. 1.

I disse tilfælde høstes muslingerne i et klasse A-område, men under særlige betingelser.

Det kan tilføjes, at reglerne skal ses i lyset af, at muslinger med et for højt indhold af toksiske alger af sundhedsmæssige årsager gør muslingerne uegnede som fødevarer.

I medfør af muslingebekendtgørelsens § 7, stk. 3 og stk. 5, er der givet mulighed for at dispensere fra kravene i bilag 5, kapitel 1, i tilfælde hvor der er skærpet overvågning på grund af forekomst af Pseudonitzschia spp. over grænseværdien eller på grund af forekomst af Dinophysis spp. over grænseværdien, og tilstedeværelsen af algetoksiner er under grænseværdien.

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager er enig med Fødevarestyrelsen i, at der ikke er givet hjemmel til generelt at dispensere fra kravet i bilag 5, kapitel 1, i alle tilfælde, hvor der er høstet under skærpet overvågning.

Det har herudover ikke været hensigten med dispensationsmuligheden i § 7, stk. 3 og stk. 5, at dispensere fra kravet i bilag 5, kapitel 1, nr. 4, således at muslinger transporteres ud af Danmark, inden partiet er frigivet.

Dette ville uden særlig tilladelse stride med hygiejneforordningen for animalske fødevarer artikel 3, stk. 1, jf. bilag III, afsnit VII, kapitel II, afsnit A, punkt 2, hvorefter lederen af en fødevarevirksomhed kun må markedsføre levende toskallede bløddyr, der er høstet i klasse A-produktionsområder, til direkte konsum, såfremt muslingerne opfylder sundhedsnormerne i kapitel V.

Hvorvidt sundhedsnormerne er opfyldt, vides først når analyseresultaterne foreligger.

Det fremgår herudover af kontrolforordningen for animalske fødevarer

, artikel 6, jf. bilag II, kapitel I, afsnit D, punkt 1, at den kompetente myndighed, i dette tilfælde Fødevarestyrelsen, er forpligtet til bl.a. at føre tilsyn med klassificerede produktionsområder, der er undergivet særlige betingelser, så det sikres, at produkter, som er sundhedsskadelige for mennesker, ikke markedsføres.

Af ovennævnte grunde er Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager enige med Fødevarestyrelsen i afslag på dispensation til at eksportere levende blåmuslinger, der er høstet under skærpet overvågning, inden analyseresultaterne/frigivelsen foreligger

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklagers afgørelse

Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager stadfæster af ovennævnte grunde Fødevarestyrelsens afgørelse af 16. januar 2007 om afslag på dispensation fra muslingebekendtgørelsen, med henblik på at eksportere levende blåmuslinger fra åbne områder med skærpet overvågning inden analyseresultaterne/frigivelsen foreligger.

Dette betyder, at NN skal følge Fødevarestyrelsens afgørelse.

Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fødevarestyrelsen, Kontor for Mikrobiologisk fødevaresikkerhed, hygiejne og zoonosebekæmpelse, modtager kopi af denne afgørelse.

Venlig hilsen

Line Kirketoft Hansen

Fuldmægtig, cand.jur.

KEN#LOKDOK23 2008 10676 Historic

1)

Bekendtgørelse nr. 840 af 20. juli 2006 om muslinger m.m., med senere ændringer.

KEN#LOKDOK23 2008 10676 Historic

2)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer.

KEN#LOKDOK23 2008 10676 Historic

3)

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, med senere ændringer.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →