Legislator Case Law & Legislation
W20081059425 DK

Klage over manglende undersøgelse ved tiltagende smerter efter åreknudeoperation

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10594 Valid

Klage over manglende undersøgelse ved tiltagende smerter efter åreknudeoperation

KEN#LOKDOK23 2008 10594 Valid

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i kirurgi og karkirurgi <****> for hans behandling af <****> den 3. november 2006 i <****>, jf. lægelovens § 6.

KEN#LOKDOK23 2008 10594 Valid

Hændelsesforløb

<****> blev af egen læge henvist til <****> den 9. august 2006 med henblik på fjernelse af store slyngende åreknuder på venstre ben.

Den 1. november 2006 foretog speciallæge <****> en laseroperation af åreknuderne på venstre ben.

Ved kontrol den 3. november 2006 havde <****> smerter i låret.

Der blev foretaget dupleksscanning, som viste normale forhold.

Speciallæge <****> fandt ikke anledning til yderligere.

<****> blev den 6. november 2006 undersøgt af egen læge, der henviste hende til Sygehus X, hvor hun blev behandlet for blodprop.

KEN#LOKDOK23 2008 10594 Valid

Klagen

Der er klaget over følgende

At <****> ikke modtog en korrekt behandling den 3. november 2006 af læge <****> i forbindelse med en operation for åreknuder i venstre ben.

Det er herved anført, at <****> efter operationen tre gange gjorde læge <****> opmærksom på, at hun havde meget ondt i det venstre ben, og at han svarede, at det var normalt.

Videre er det anført, at læge <****> derfor ikke ville undersøge hende yderligere, før hun fik en ny henvisning.

Det er endvidere anført, at læge <****> ikke vejledte hende om, hvordan hun skulle forholde sig, såfremt smerterne ikke forsvandt.

Det er oplyst, at det viste sig, at hun havde en blodprop i benet.

KEN#LOKDOK23 2008 10594 Valid

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 3. november 2006 i <****>.

KEN#LOKDOK23 2008 10594 Valid

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 9. august 2006, at <****> blev henvist til <****> med henblik på fjernelse af store slyngende åreknuder på venstre ben.

Ifølge journalen den 28. september 2006 blev der foretaget scanning (dupleksscanning), som viste tilbageløb i de store vener (refluks svarende til stor lateral stella gren, der fylder varicerne).

Det fremgår af journalen den 1. november 2006, at speciallæge <****> foretog laseroperation af åreknuderne på venstre ben (laserablation af en anterior acesssorisk venae sapehena magna på forsiden af låret samt phlebectomi af varicerne).

Ved kontrol den 3. november 2006 klagede <****> ifølge journalen over smerter i venstre lår.

Ifølge klagen påpegede <****> overfor speciallæge <****>, at hun havde stærke smerter.

Der blev ifølge journalen den 3. november 2006 foretaget dupleksscanning i lysken, som viste, at den laserbehandlede vene var lukket, og at den dybe vene (vena femoralis) var normal.

Ifølge klagen undersøgte speciallæge <****> ikke hele benet yderligere, idet han ikke havde hele støttestrømpen af.

Af speciallæge <****>s udtalelse til sagen fremgår, at han anmodede <****> om, at hun skulle konsultere egen læge, hvis hun ikke fik det bedre i løbet af en uges tid.

Endvidere informerede han hende om, at såfremt der skulle foretages yderligere behandling hos ham, skulle hun, ifølge gældende regler, medbringe en ny henvisning fra sin læge.

Nævnet kan oplyse, at patienter sjældent har stærke smerter 3 dage efter variceoperation.

Det er nævnets vurdering, at <****>s smerter kom på et tidspunkt, hvor smerterne burde være aftagende eller ophørt.

Det er nævnets vurdering, at eftersom der var foretaget kirurgiske indgreb på benet, burde speciallæge <****> have undersøgt hele benet, da <****> klagede over smerter, der var værre end forventet efter operationen.

Det er endvidere nævnets vurdering, at det ville have været relevant med tilbud om endnu en kontrol, såfremt smerterne ikke fortog sig.

Det er ikke sandsynligt, at egen læge kunne have vurderet, hvorvidt smerterne var anderledes end forventet, såfremt de ikke havde fortaget sig.

På den baggrund finder nævnet, at speciallæge <****> har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 3. november 2006.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →