Klage over manglende information om prøvesvar

Klage over manglende information om prøvesvar

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans information af <****> i forbindelse med prøvesvar, der fremkom i december 1999, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 20. september til 6. oktober 1999.

Hændelsesforløb

<****> blev den 20. september 1999 undersøgt af praktiserende læge <****> på grund af blod i urinen.

Der blev på baggrund af undersøgelsen iværksat behandling med sulfapræparat i 4 dage, og der blev aftalt kontrol i løbet af 10 dage.

Ved kontrol den 1. oktober 1999 blev der fundet normale forhold, og <****> blev henvist til ultralydundersøgelse af urinvejene og til laboratorieundersøgelser.

Ultralydundersøgelse af urinvejene blev udført den 6. oktober 1999 og viste normale forhold.

<****> henvendte sig først den 8. december 1999 på laboratoriet.

De af læge <****> ordinerede undersøgelser var normale bortset fra en enkelt (prostata specifik antigen).

Imidlertid henvendte <****> sig ikke til læge <****> for at få svaret på de foretagne undersøgelser.

Læge <****> observerede resultatet for prostataspecifik- antigen, men kontaktede ikke <****>.

I anden anledning var <****> i konsultation hos læge <****> i november 2000, hvor han fik oplyst resultatet af ultralydundersøgelsen og de foretagne laboratorieundersøgelser.

Den 9. maj 2001 fik <****> bortopereret blærehalskirtlen på grund af kræft i denne.

Klagen

Der er klaget over følgende

1.

At læge <****> i september 1999 ikke iværksatte generelt helbredscheck.

2.

At læge <****> ikke orienterede <****> om resultatet af de foretagne blodprøver og iværksatte yderligere på baggrund heraf.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge <****> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <****>.

Begrundelse

Af journalen fremgår, at <****> blev undersøgt af læge <****> den 20. september 1999 på grund af feber og utilpashed i 2-3 dage.

Der havde endvidere gennem 2 døgn været hyppig og sviende vandladning (cystitsymptomer).

Der blev foretaget undersøgelse af nyladt urin, som viste blærebetændelse ( + bac + leuc.), hvorfor der blev iværksat antibiotisk behandling.

Videre fremgår det af journalen, at kontrolundersøgelse den 1. oktober 1999 viste normal urinundersøgelsen ( stix: 0.), BT på 115/70, hvilket må anses for normalt.

Der blev endvidere foretaget undersøgelse af endetarm og blærehalskirtel, der ikke gav anledning til bemærkninger.

Nævnet kan oplyse, at praktiserende læger foretager sygdomsbehandling samt de forebyggende (profylaktiske) undersøgelser for gravide og børn.

Det er ikke almindeligt med helbredscheck for en bestemt aldersgruppe (bortset fra børneundersøgelser ), men henvender en patient sig med et symptom eller problem tages dette op i en samlet helhed.

Videre kan nævnet oplyse, at blod i urinen hos mænd kan stamme fra for eksempel nyresygdomme (sten , kræft m.m.), sygdomme i blæren eller infektion (urinvejsinfektion, det vil sige blærebetændelse.) Blærebetændelse hos mænd opstår på grund af forstørret blærehalskirtel, hvilket medfører manglende blæretømning og dermed grobund for bakterier.

Endelig kan nævnet oplyse, at værdien af det prostata specifikke antigen stiger med væksten af kræft i blærehalskirtlen.

Nævnet finder, at læge <****> ved de foretagne samt iværksatte undersøgelser har udført behandlingen i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder således ikke anledning til kritik af den af læge <****> foretagne behandling af <****>.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Læge <****> har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information til <****>.

Begrundelse

<****> fik den 8. december 1999 efter henvisning fra læge <****> foretaget prøver på et laboratorium, og resultaterne heraf var normale bortset fra en enkelt (prostata specifik antigen).

Læge <****> har i sin udtalelse til sagen anført, at han opbevarer undersøgelsesresultater og laboratoriesvar i en bestemt bunke med henblik på at videregive svar, når patienterne henvender sig om resultaterne.

Hvis patienten ikke henvender sig, vil han kontakte patienten ved brev eller telefon.

Læge <****> var opmærksom på resultatet for prostata specifik antigen, men valgte ifølge hans udtalelse til sagen ikke at kontakte <****>, dels fordi han mente, at konsekvenserne for <****> på daværende tidspunkt var usikre, dels fordi han overvejede muligheden af, at <****> ikke ønskede at få resultatet at vide.

Nævnet kan oplyse, at konsekvensen af en let forhøjet værdi fortsat er omdiskuteret, idet den omfattende helbredende (kurative) operation griber stærkt ind i patientens livsværdi.

Det er nævnets opfattelse, at læge <****>, hvis han var i tvivl om, hvorvidt <****> ønskede at kende resultatet på undersøgelsen, burde have spurgt ham, hvorvidt dette var tilfældet og herefter have fulgt svaret.

Nævnet finder således, at læge <****> burde have rettet henvendelse til <****> for at meddele ham resultatet af undersøgelsen, såfremt han erklærede at være interesseret heri.

Sammenfattende finder nævnet derfor anledning til kritik af læge <****> for den til <****> givne information.