Klage over ikke erkendt diabetes 2

Klage over ikke erkendt diabetes 2

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 28. juli 2001 til den 9. marts 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

<****> havde i 1988 og i 1992 en blodprop i en af hjertes kranspulsårer.

Han søgte gennem 90’erne sin praktiserende læge <****> for en række sygdomme og symptomer, herunder forhøjet blodtryk, forhøjet fedtindhold i blodet, forhøjede levertal og impotensproblemer.

Den 2. december 1999 var <****> til blodtrykskontrol hos læge <****>.

<****> gav ved denne lejlighed udtryk for træthed, og læge <****> ordinerede blodprøver.

Den 14. december 1999 fik <****> taget blodprøver.

Den 13. januar 2000 var <****> til konsultation hos læge <****> om resultatet af blodprøverne.

Levertallene tydede på et for højt alkoholindtag, og <****> blev tilrådet alkoholafholdenhed.

Ved konsultationen blev det endvidere konstateret, at han havde abnorme blodsukkerværdier, hvorfor læge <****> aftalte med <****>, at han skulle komme til kontrol herfor efter 3 måneder.

Den 5. maj 2000 fik <****> igen taget blodprøver, og resultatet heraf var uændrede abnorme blodsukkerværdier.

<****> fik dog ikke besked om dette.

Den 29. januar 2001 var <****> til konsultation hos læge <****> for at få udført attest til erhvervskørekort.

Den 25. juni 2003 og den 9. marts 2004 var <****> atter til konsultationen hos læge <****> på grund af henholdsvis hudproblemer og influenzasymptomer.

Den 3. september 2005 fik <****> en forbrænding under venstre fod.

Han henvendte sig derfor på skadestuen, <****>, hvor han blev behandlet for 2. grads forbrænding og fik anlagt en forbinding.

Den 5. september 2005 var forbindingen gennemsivet, hvorfor <****> igen henvendte sig på skadestuen.

I den forbindelse blev hans blodsukker målt.

Blodsukker værdien var stærkt forhøjet (30 mmol/1).

Han blev herefter indlagt på medicinsk afdeling, <****>, til videre udredning og behandling af sin sukkersyge

Klagen

Der er klaget over følgende

At praktiserende læge <****> ikke foranledigede, at <****> blev behandlet for diabetes 2 i perioden fra den 28. juli 2001 og frem.

Det er herved anført, at <****> den 3. september 2005 i forbindelse med behandling for en forbrænding fik kendskab til, at han havde diabetes 2.

Det er videre anført, at han i den forbindelse fik oplyst, at læge <****> allerede i 1999 havde fået besked fra <****> om, at han havde diabetes 2.

Det er desuden anført, at læge <****> ikke sørgede for, at han blev behandlet for diabetes 2, hvilket medførte, at han har fået nedsat følelse i begge fødder samt synsnedsættelse med risiko for, at han kan miste sin erhvervsevne.

Nævnets afgørelse af klagen

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> i perioden fra den 28. juli 2001 til den 9. marts 2004 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. december 1999, at <****> var til blodtrykskontrol hos læge <****>.

I den forbindelse oplyste <****>, at han var træt, hvorfor han skulle have taget blodprøver.

Det fremgår af journalen, at <****> fik taget blodprøver den 14. december 1999.

Det fremgår af journalen den 13. januar 2000, at <****> var til konsultation hos læge <****> for at få svar på blodprøverne.

Disse viste udover forhøjede levertal, at <****> havde en forøget binding af sukker til blodets farvestof (glykeret hæmoglobin, HbAl C, 9,7 %) som tegn på forhøjet blodsukker.

Læge <****> ordinerede nye blodprøver og kontrol 3 måneder senere.

Det fremgår af journalen, at <****> fik taget blodprøver igen den 5. maj 2000, og resultatet heraf var uændret (glykeret hæmoglobin, HbA1C 9,5 %).

Der var desuden et forhøjet blodsukker niveau på 14,1 mmol/1.

Det fremgår ikke af journalens oplysninger, at <****> fik svar på disse blodprøver og information om, at han havde diabetes.

Det fremgår af læge <****>s udtalelse, at <****> ikke henvendte sig i praksis, efter han havde fået taget blodprøver den 5. maj 2000, hvilket læge <****> havde ordineret han skulle.

Det fremgår dog af journalen den 29. januar 2001, at <****> henvendte sig til læge <****> for at få udstedt en kørekortsattest.

Videre fremgår det af journalen den 25. juni 2003, at <****> atter var til konsultation hos læge <****> på grund af en hudlidelse (erythrasma).

Han fik målt sit blodtryk og fik ordineret et middel mod erektiv dysfunktion.

Det fremgår ligeledes af journalen den 9. marts 2004, at <****> blev undersøgt af læge <****> på grund af influenzasymptomer.

Det er nævnets opfattelse, at <****> med sikkerhed havde diabetes i 2000, og at en person, der allerede som 38-årig har haft blodprop i hjertet, er i højrisikogruppe for at udvikle yderligere problemer fra hjerte og kredsløb.

Det er videre nævnets opfattelse, at der i en situation som den beskrevne påhviler lægen en mere omfattende informationspligt, idet laboratorieværdierne umiddelbart var forbundet med truende helbredsmæssige problemer.

Endelig er det nævnets opfattelse, at læge <****> på egen foranledning burde have sikret sig, at <****> forstod den fulde konsekvens af blodprøveresultaterne, og at læge <****> burde have informeret <****> om, at han havde sukkersyge ved de efterfølgende henvendelser til praksis.

På denne baggrund finder nævnet, at læge <****> handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> i perioden fra den 28. juli 2001 til den 9. marts 2004 i sin klinik.