Legislator Case Law & Legislation
W20081054925 DK

Klage over manglende udtagelse af spiral trods viden om en i forvejen opsat spiral

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10549 Valid

Klage over manglende udtagelse af spiral trods viden om en i forvejen opsat spiral

KEN#LOKDOK23 2008 10549 Valid

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge <****> for hendes behandling af <****> den 10. september 2007 på gynækologisk afdeling, <****>, jf. autorisationsloven § 17.

KEN#LOKDOK23 2008 10549 Valid

Hændelsesforløb

<****> blev den 10. september 2007 indlagt på gynækologisk afdeling, <****> for at få foretaget en abort.

Af henvisningen fra <****>s egen læge fremgik det blandt andet, at lægen havde set en spiraltråd under udførelsen af en gynækologisk undersøgelse, og at <****> ønskede at få opsat en spiral i forbindelse med abortindgrebet.

Inden abortindgrebet foretog læge <****> en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsskanning, men ingen af undersøgelserne viste, at der var en spiral i livmoderen, og abortindgreb samt opsættelse af ny spiral blev derfor foretaget uden udtagelse af den tilstedeværende spiral.

Ved forundersøgelsen til indgrebet viste <****> ingen tegn på smerter og forløbet var ukompliceret.

KEN#LOKDOK23 2008 10549 Valid

Klagen

Der er klaget over følgende

At <****> ikke modtog en korrekt behandling i september 2007 på gynækologisk afdeling, <****>.

Det er herved anført, at <****> skulle have foretaget en abort, og at hun i den forbindelse havde aftalt med lægerne, at hendes spiral skulle fjernes, og at der skulle opsættes en ny spiral.

<****> har videre anført, at spiralen ikke blev fjernet, men at der blev opsat en ny.

Det er tillige anført, at <****> 3 uger efter fik konstateret en svær underlivsbetændelse i og uden for livmoderen og på begge æggestokke, og at underlivsbetændelsen måtte være overset i forbindelse med foretagelsen af abort og opsætning af ny spiral.

KEN#LOKDOK23 2008 10549 Valid

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge <****> har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af <****> den 10. september 2007 på gynækologisk afdeling, <****>.

KEN#LOKDOK23 2008 10549 Valid

Begrundelse

Det fremgår af lægehenvisningen den 29. august 2007, at <****>s egen læge i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse havde noteret, at der var en synlig spiraltråd i <****>s livmoder, og at hun ønskede at få sat en Levo-Nova spiral op efter det forestående abortindgreb.

Det fremgår videre af journalen den 29. august 2007, at <****> blev informeret om, at en provokeret abort kan forårsage underlivsbetændelse.

Det fremgår af journalen den 10. oktober 2007, at læge <****> foretog en gynækologisk undersøgelse på <****> samt en ultralydsskanning inden indgrebet, og at der ved disse undersøgelser ikke var mistanke om en spiral i livmoderen.

Nævnet kan oplyse, at spiraltråde kan trække sig op i livmoderen, så den ikke kan ses ved en gynækologisk undersøgelse.

Nævnet kan videre oplyse, at en spiral også kan overses ved ultralydsscanning af livmoderen, hvis man ikke er opmærksom på, at den kan være til stede.

Det fremgår af journalen den 10. september 2007, at <****> ikke havde smerter, samt at abortindgrebet forløb ukompliceret uden iagttagelse af infektioner.

Det fremgår videre af journalen den 10. september, at <****> ligeledes fik opsat Lovo-Nova spiral uden komplikationer.

Det er nævnets opfattelse, at læge <****> foretog en gynækologisk undersøgelse som ikke viste tegn på underlivsbetændelse, og at der under indgrebet heller ikke var tegn på dette.

Det er videre nævnets opfattelse, at en spiral kan være let at overse og at læge <****> derfor, da det var noteret at der var set en spiraltråd, burde have sikret sig, at spiralen ikke stadig sad i livmoderen ved at være specifikt opmærksom på den til forundersøgelsen samt have spurgt <****> om den var fjernet.

Nævnet finder herefter, at læge <****> handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 10. september 2007 på gynækologisk afdeling, <****>.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →