Legislator Case Law & Legislation
W20081053925 DK

Klage over praktiserende læges manglende reaktion på symptomer på blodprop i hjernen

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10539 Valid

Klage over praktiserende læges manglende reaktion på symptomer på blodprop i hjernen

KEN#LOKDOK23 2008 10539 Valid

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 6. november 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 16. oktober 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6

KEN#LOKDOK23 2008 10539 Valid

Hændelsesforløb

Den 16. oktober 2006 blev <****> set af sin praktiserende læge <****>, som fandt, at der var tale om slidgigt i begge skulderled.

Desuden var <****> træt og svimmel, og hans blodsukker var 11,8 mindre end to timer efter måltid.

Den 6. november 2006 blev <****> atter set i konsultationen af læge <****>.

Der var manglende kraft i højre hånd, og dette var begyndt i første og anden finger og var ledsaget af styringsbesvær.

Den 10. november 2006 blev <****> set af en reumatolog, som fandt normale forhold ved albueleddet, men let lammelse af første og anden finger.

Den 9. december 2006 blev <****> indlagt akut på neurologisk afdeling, <****>.

Der var da svær kraftnedsættelse i højre arm og ben samt manglende evne til at tale.

En CT-scanning viste et friskt og et lidt ældre infarkt, og derudover blev der ved ultralydsundersøgelse konstateret total aflukning af en pulsåre på halsen på venstre side og svær forsnævring på højre side.

KEN#LOKDOK23 2008 10539 Valid

Klagen

Der er klaget over følgende

At lægen ikke behandlede <****> korrekt i perioden fra midten af oktober 2006 til slutningen af november 2006.

Det er herved anført, at <****> henvendte sig hos lægen, idet han havde funktionstab i højre arm og smerter i begge skuldre.

Lægen satte <****> i behandling for gigt med to præparater, der øger risikoen for blodpropper.

Det er ligeledes anført, at <****> flere gange bad lægen om en henvisning til sygehus, men at lægen kun ville henvise til reumatolog.

Det er endvidere anført, at <****>s søn selv tog kontakt til lægen, og oplyste om, at der i familien var tendens til blodpropper, og at sønnen derfor var utryg ved den medicinske behandling, og at han mente, at <****> burde scannes.

Lægen reagerede ikke herpå.

Desuden er det anført, at <****> den 8. december 2006 blev indlagt akut, hvor man konstaterede en blodprop i venstre side af hjernen.

En scanning af <****> viste, at en mindre blodprop var årsag til den nedsatte funktion i højre arm.

KEN#LOKDOK23 2008 10539 Valid

Nævnets afgørelse af klagepunktet

Læge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 6. november 2006.

Læge <****> har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 16. oktober 2006 i sin klinik.

KEN#LOKDOK23 2008 10539 Valid

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 16. oktober 2006, at <****>, der havde type 2-sukkersyge og var i behandling for forhøjet blodtryk, henvendte sig til læge <****> på grund af smerter i skuldre, træthed og svimmelhed.

Læge <****> konkluderede, at det drejede sig om slidgigt i begge skulderled (periatrosis humeroscapularis bilateralis) og iværksatte behandling med såkaldt gigtmedicin.

Det er nævnets opfattelse, at læge <****> ved denne konsultation foretog en relevant behandling på baggrund af <****>s symptomer.

Det fremgår af journalen den 6. november 2006, at ved en fornyet undersøgelse blev det konstateret, at <****> havde manglende kraft i højre hånd og styringsbesvær.

Læge <****> fandt ved sin undersøgelse normal følesans og normal refleks over albuen, og konkluderede, at der var tale om svækket muskelkraft som følge af den føromtalte skulderlidelse.

En kompressionstest var negativ, og Babinskirefleksen, som er en refleks, der udløses ved stimulering af fodsålerne, og som kan vise tegn på hjernesygdom, var også negativ.

<****> blev henvist til en speciallæge i reumatologi.

Ifølge journalen den 9. november 2006 blev <****> indlagt på grund af udtalt kraftnedsættelse i højre arm og fik ved en CT-scanning påvist total aflukning af den ene halspulsåre samt blodpropper i hjernen.

<****> havde da svær kraftnedsættelse i højre arm og ben samt manglende evne til at tale (ekspressiv afasi).

Det fremgår af udtalelse til sagen fra læge <****>, at der er tale om en negativ nakkekompressionstest.

Det fremgår videre af udtalelsen, at <****> ikke havde henvendt sig til ham siden den 6. november 2006.

Læge <****> har ingen erindring om, at <****>s søn skulle have kontaktet ham telefonisk vedrørende behandling med præparaterne Todolac og Arthrotec.

Nævnet kan oplyse, at en person med type 2-sukkersyge har betydeligt øget risiko for åreforkalkning og blodpropper.

Det er nævnets opfattelse, at læge <****> burde have mistænkt, at de symptomer, som <****> præsenterede den 6. november 2006 var udløst fra centralnervesystemet, indtil andet var bevist.

Det er videre nævnets opfattelse, at læge <****> uden unødig forsinkelse burde have indlagt <****> til videre udredning.

Nævnet finder, at læge <****> handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 6. november 2006 i sin klinik.

Nævnet finder videre, at læge <****> handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 16. oktober 2006 i sin klinik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →