Klage over, at man ophørte med behandling med Marevan og Digoxin hos patient med uregelmæssig hjerteflimmer og blodprop i hjernen

Klage over, at man ophørte med behandling med Marevan og Digoxin hos patient med uregelmæssig hjerteflimmer og blodprop i hjernen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 6. marts 2007 på medicinsk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

<****> blev den 5. marts 2007 kl. 21.50 indlagt akut fra skadestuen på medicinsk afdeling, <****>, efter at han var faldet i hjemmet.

<****> havde to år tidligere haft en blodprop i hjernen og havde siden haft nedsat kraft i højre side og problemer med at tale.

Han havde endvidere uregelmæssig hjertefunktion og var de sidste to år blevet behandlet med blodfortyndende medicin, Marevan og med Digoxin.

Derudover blev <****> behandlet med vanddrivende medicin, medicin for blodtrykket, for mavesyre og for urinsyregigt.

Blodprøverne viste tegn på væskemangel.

INR, som er et mål for den blodfortyndende behandling, var på 6,8.

Den 6. marts 2007 gennemgik overlæge <****> ved stuegang <****>s medicin, og besluttede, at behandlingen med blodfortyndende medicin burde ophøre, idet han fandt, at der på grund af <****>s hyppige faldepisoder var for stor risiko ved behandlingen.

Behandlingen med Digoxin ophørte ligeledes, idet <****>s puls var forholdsvis lav, og det derfor var yderst tvivlsomt, om han havde behov for Digoxin.

Den 15. marts 2007 blev <****> udskrevet.

Han var da mobiliseret med rollator.

Den 27. april 2007 døde <****>.

Klagen

Der er klaget over følgende

At <****> ikke modtog korrekt behandling i marts 2007 på medicinsk afdeling, <****>.

Det er herved anført, at lægen tog <****>s blodfortyndende medicin fra ham til trods for, at han tidligere havde haft en del blodpropper.

<****> døde den 27. april 2007 af en blodprop.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge <****> har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af <****> den 6. marts 2007 på medicinsk afdeling, <****>.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 5. marts 2007, at <****> blev indlagt efter et fald i hjemmet.

<****> havde i 2005 haft en blodprop i hjernen og havde senfølger i form af nedsat kraft i højre side.

Ifølge journalen blev <****> indlagt på grund af faldepisoder og tiltagende mobiliseringsbesvær i hjemmet.

Han var ved indlæggelsen dehydreret og med en meget forhøjet INR-værdi, som er et mål for den blodfortyndende behandling.

<****> var i blodfortyndende medicinsk behandling med Marevan og hjerterytmereducerende behandling med Digoxin.

Ved indlæggelsen viste et elektrokardiogram (EKG), at hjerterytmen var uregelmæssig og med en frekvens på 68.

Det fremgår af journalen den 6. marts 2007, at overlæge <****> gik stuegang og gennemgik i forbindelse hermed medicinlisten.

Behandlingen med Marevan og Digoxin blev stoppet.

Det fremgår af journalen den 7. marts 2007, at der i stedet blev iværksat behandling med Magnyl som forebyggende behandling af blodpropper (tromboseprofylakse).

Det fremgår af udtalelse til sagen fra overlæge <****>, at da <****> fik mindste dosis Digoxin, og da hjerterytmen var så lav, blev denne behandling stoppet, idet præparatet benyttes til at nedregulere hjerterytmen.

Det fremgår videre af udtalelsen, at behandling med Marevan er velindiceret hos patienter med blodprop i hjernen, men at Marevan på den anden side kan fremkalde livsfarlige blødninger.

Da <****> havde haft ophobede faldepisoder, valgte overlæge <****> derfor at stoppe med Marevan, hvilket man i øvrigt var enig i under den efterfølgende indlæggelse på neurologisk afdeling.

Ifølge journalen den 15. marts 2007 blev <****> udskrevet.

Han døde den 27. april 2007, ifølge klagen efter en blodprop.

Af overlæge <****>s udtalelse fremgår, at dødsårsagen ikke blev fastslået med sikkerhed.

En CT-scanning foretaget på neurologisk afdeling havde ikke kunnet påvise en ny blodprop.

Nævnet kan oplyse, at hos alle patienter, der er i medicinsk behandling, er det almindelig praksis, at lægen vurderer, om det præparat, som patienten får, stadig er relevant.

Det er nævnets vurdering, at Marevan er velindiceret hos patienter med uregelmæssig hjerteaktion, men at man altid skal opveje fordele mod ulemper.

Hos en patient, der falder og dermed er i risiko for alvorlig blødningskomplikation, er det kontraindiceret at fortsætte med Marevan, også selvom der fortsat er uregelmæssig hjerterytme.

Det er videre nævnets vurdering, at Digoxin, som anført, gives for at reducere hjerterytmen, og da hjerterytmen var lav hos <****>, er det i overensstemmelse med almindelig praksis at stoppe med Digoxin.

Nævnet finder således, at overlæge <****> handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 6. marts 2007 på medicinsk afdeling, <****>.