Legislator Case Law & Legislation
W20081048825 DK

Klage over manglende imødekommelse af anmodning om aktindsigt

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10488 Valid

Klage over manglende imødekommelse af anmodning om aktindsigt

KEN#LOKDOK23 2008 10488 Valid

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere administrerende overlæge <****> i forbindelse med <****>s anmodning om aktindsigt i afdøde <****>s journal i februar 2003.

KEN#LOKDOK23 2008 10488 Valid

Hændelsesforløb

I februar 2002 anmodede <****> administrerende overlæge <****> om aktindsigt i journalen vedrørende <****>s indlæggelse på kirurgisk afdeling, <****>.

Den 23. marts 2002 klagede <****> til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, fordi administrerende overlæge <****> på daværende tidspunkt endnu ikke havde reageret på anmodningen om aktindsigt.

Den 29. april 2002 fik <****> fremsendt kopi af journalen.

KEN#LOKDOK23 2008 10488 Valid

Klagen

Der er klaget over følgende

At lægerne ikke reagerede på <****>s anmodning om aktindsigt i <****>s journal.

Nævnets afgørelse af klagen Administrerende overlæge <****>har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med <****>s anmodning i februar 2003 om aktindsigt i afdøde <****>s journal.

KEN#LOKDOK23 2008 10488 Valid

Begrundelse

Det fremgår af lov om patienters retsstilling § 21, stk. 3, at en sundhedsperson snarest skal tage stilling til en anmodning om aktindsigt.

Såfremt en anmodning om aktindsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 kalenderdage efter, at den er modtaget af vedkommende myndighed, institution eller sundhedsperson, skal denne underrette patienten om grunden hertil samt om, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Det fremgår endvidere af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Nævnet kan hertil oplyse, at bestemmelsen i § 28, stk. 1, er placeret i lovens kapitel 5 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen opremsede helbredsoplysninger.

Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt.

Videre kan nævnet oplyse, at bestemmelsen om 10 dages frist for besvarelse udelukkende gælder for besvarelse af anmodninger om aktindsigt, som fremsættes i henhold til bestemmelserne herom i kapitel 4 i lov om patienters retsstilling. 10-dages fristen gælder derimod ikke for videregivelsesbestemmelserne i kapitel 5.

På denne baggrund finder nævnet ikke at kunne statuere, at administrerende overlæge <****> har overtrådt lov om patienters retsstilling ved ikke at have besvaret <****>s anmodning om aktindsigt før den 29. april 2003.

Det skal bemærkes, at Patientklagenævnet ikke har taget stilling til, hvorvidt <****> er at betragte som nærmeste pårørende til <****>.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →