Legislator Case Law & Legislation
W20081044525 DK

Klage over praktiserende læges manglende diagnosticering af meningitis

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10445 Valid

Klage over praktiserende læges manglende diagnosticering af meningitis

KEN#LOKDOK23 2008 10445 Valid

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 29. marts 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

KEN#LOKDOK23 2008 10445 Valid

Hændelsesforløb

<****> konsulterede den 29. marts 2005 praktiserende læge <****> efter i to dage at have haft influenzalignende symptomer med ondt overalt, startende med kulderystelser, ondt i hovedet og mave, der var tynd.

Ved en undersøgelse fandt praktiserende læge <****> ikke tegn på noget udgangspunkt for betændelse.

<****> fik besked om at henvende sig igen ved ændring af situationen.

Den 30. marts 2005, var <****> igen hos lægen da hun havde tiltagende hovedpine og opkastninger.

Hun havde desuden nu ondt i nakken og nedsat hørelse samt en temperatur på. 39,9.

<****> blev akut indlagt på <****>.

<****> var indlagt på <****> fra den 30. marts 2005 til den 15. maj 2005 hvor hun modtog behandling for meningitis.

KEN#LOKDOK23 2008 10445 Valid

Klagen

Der er klaget over følgende

At <****> ikke modtog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling.

Det er herved anført, at <****> havde det alment dårligt med smerter i kroppen, hovedpine, feber, svimmelhed og at lægen trods disse oplysninger ikke fandt indikation for indlæggelse.

Videre er det anført, at <****> blev indlagt dagen efter, og at hun havde meningitis, og at hun pådrog sig en høreskade som følge af den sene diagnosticering.

KEN#LOKDOK23 2008 10445 Valid

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 29. marts 2005 i sin praksis.

KEN#LOKDOK23 2008 10445 Valid

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at praktiserende læge <****> den 29. marts 2005 i sin konsultation tilså <****> som havde influenza lignende symptomer med ondt overalt, tynd mave, hovedpine og kulderystelser.

Det fremgår videre af journalen, at praktiserende læge <****> ved en objektiv undersøgelse fandt, at der ikke var tegn på noget infektiøst focus det vil sige, at der ikke var mistanke om, at infektionen udgik fra bestemt organsystem.

Patientklagenævnet kan oplyse, at formuleringen ”ingen tegn på infektiøst focus” er et almindelig anerkendt udtryk for, at øre, næse, hals, lunger, hud og bevægeapparat er blevet undersøgt.

Patientklagenævnet kan yderligere oplyse, at meningitis i de tidlige stadier kan være meget vanskeligt at skelne fra almindeligt forekommende infektionssygdom, som for eksempel influenza.

I andre tilfælde er sygdommen overordentligt akut med indtræden af livstruende komplikationer i løbet af få timer.

I førstnævnte tilfælde vil diagnosen praktisk taget aldrig blive stillet, idet de for sygdommen typiske symptomer ikke er til stede.

Det er nævnets opfattelse, at det forhold, at <****> et døgn efter undersøgelsen hos praktiserende læge <****> havde symptomer på alvorlig og akut behandlingskrævende meningitis ikke var udtryk for, at praktiserende læge <****>s undersøgelse af <****> den 29. marts 2005 var utilstrækkelig, men et udtryk for sygdommen meningitis’ komplicerede natur.

Nævnet finder herefter, at praktiserende læge <****> ved sin undersøgelse af <****> den 29. marts 2005 i sin praksis handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →