Legislator Case Law & Legislation
W20081042025 DK

Klage over manglende undersøgelse mht. følesans og blodcirkulation

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10420 Valid

Klage over manglende undersøgelse mht. følesans og blodcirkulation

KEN#LOKDOK23 2008 10420 Valid

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere fodterapeut <****> for hendes behandling af <****> den 18. oktober 2006 i <****>, jf. lov om fodterapeuter § 7.

KEN#LOKDOK23 2008 10420 Valid

Hændelsesforløb

Den 8. august 2006 fik <****> konstateret fodsvamp ved <****> i <****>.

Der blev iværksat Lamisilbehandling.

Den 18. oktober 2006 blev der foretaget endnu en undersøgelse, hvor der igen blev konstateret fodsvamp, hvorfor Lamisilbehandlingen blev gentaget.

Efterfølgende fik <****> konstateret koldbrand i venstre storetå, hvorfor denne blev amputeret.

KEN#LOKDOK23 2008 10420 Valid

Klagen

Der er klaget over følgende

at <****> ikke modtog korrekt behandling.

Det er herved anført, at statsautoriseret fodterapeut <****> lavede hul ved neglen på <****>s storetå, og at han aldrig tidligere har haft problemer med fødderne.

KEN#LOKDOK23 2008 10420 Valid

Nævnets afgørelse af klagen

Fodterapeut <****> har ikke overtrådt lov om fodterapeuter § 7 ved sin behandling af <****> den 18. oktober 2006 i <****>.

Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om <****> havde foretaget en undersøgelse, som angav føddernes tilstand med hensyn til følesans og blodcirkulation, og anført, om hun med hænderne kunne mærke puls i <****>s fødder.

KEN#LOKDOK23 2008 10420 Valid

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at <****> er kendt med diabetes type 2.

Det fremgår af journalen den 8. august 2006, at <****> ved undersøgelsen af fodterapeut <****> i <****>, fik konstateret svamp mellem tæerne.

Det fremgår videre, at fodterapeut <****> anbefalede behandling med Lamisil, og at han skulle tørre godt mellem tæerne efter et bad.

Det fremgår yderligere, at der blev givet vejledning om diabetesfødder og om nedsat følsomhed (neuropati), hvorfor han aldrig måtte gå med bare fødder.

Der blev endvidere givet vejledning om, at der måske var nedsat kredsløb i benene, hvorfor der kunne være dårlig sårheling, og af denne grund blev der også informeret om at være ekstra opmærksom på tryksteder fra sko og lignende.

Af journalen den 18. oktober 2006 fremgår, at der stadig var svamp mellem tæerne, og at Lamisilbehandlingen skulle gentages.

Det er nævnets opfattelse, at behandlingen kan indebære fjernelse af hård hud ved eller under neglekanten.

Ifølge <****> blev der ved behandlingen den 18. oktober 2006, lavet et hul ved neglen på venstre storetå.

Ifølge fodterapeut <****>, ville hun, hvis sådan et hul opstod, dels have behandlet det og dels have journalført behandlingen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra <****> og <****> om, hvorvidt der opstod et hul ved neglen på venstre storetå.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.

Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at der opstod et hul ved neglen ved venstre storetå ved behandlingen den 18. oktober 2006.

Nævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at <****> handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af <****> den 18. oktober 2006 i <****>.

Det havde dog været hensigtsmæssigt, om <****> havde foretaget en undersøgelse, som angav føddernes tilstand med hensyn til følesans og blodcirkulation, og anført, om hun med hænderne kunne mærke puls i fødderne.

Nævnet kan oplyse, at diabetespatienter har en livslang bevilling på tilskud til fodterapi, hvorved de har mulighed for at henvende sig til fodterapeuten ved eventuelle gener.

I denne situation gjorde <****> ikke brug af denne mulighed, og <****> har derfor ikke haft mulighed for at hjælpe ham.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →