Legislator Case Law & Legislation
W20081036525 DK

Klage over mangelfuld behandling ved operation for seneskrumpning (Dupuytrens kontraktur)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10365 Valid

Klage over mangelfuld behandling ved operation for seneskrumpning (Dupuytrens kontraktur)

KEN#LOKDOK23 2008 10365 Valid

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædisk kirurgi <****> for hans behandling af <****> den 13. november 2006 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

KEN#LOKDOK23 2008 10365 Valid

Hændelsesforløb

Den 7. november 2006 blev <****> undersøgt af speciallæge i ortopædisk kirurgi <****> på grund af seneskrumpning (Dupuytrens kontraktur) i venstre håndflade, der medførte bøjning af langfingeren i grund- og mellemled.

På baggrund af undersøgelsen foreslog speciallægen operation og informerede <****> om mulige komplikationer til operationen.

Den 13. november 2006 fik <****> foretaget den aftalte operation af speciallæge <****>.

Ved ambulant kontrol den 20. og 27. november 2006 instruerede speciallægen <****> i strækkeøvelser af fingrene.

KEN#LOKDOK23 2008 10365 Valid

Klagen

Der er klaget over følgende

At <****> ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i ortopædisk kirurgi <****>, i forbindelse med en operation af hendes finger.

Det er herved anført, at <****> fik skåret nogle nerver over i fingeren, og at hun ikke modtog nogen behandling efter operationen.

KEN#LOKDOK23 2008 10365 Valid

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> den 13. november 2006 i sin klinik.

KEN#LOKDOK23 2008 10365 Valid

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 13. november 2006, at hele det aromdannede væv (fibrose) blev frilagt.

En nervegren til langfingeren var indlejret i aragtigt væv, og kunne ikke skånes, hvis operationen skulle udføres.

Speciallæge <****> informerede herefter <****> om, at man ikke kunne skåne nerven, og at operationen ville medføre tab af følesans på en fjerdedel af langfingeren, hvilket hun accepterede, hvorfor operationen fortsattes.

Herefter fortsatte speciallægen med at fjerne fibrosen efter overskæring af nervegrenen.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det er meget almindeligt, at man i forbindelse med operation for Dupuytrens kontraktur støder på problemer i form af arvævsagtige forandringer ned omkring digitalnerverne.

Patienten skal således informeres om denne risiko, men normal praksis er, at man fjerner forandringerne, og skulle uheldet ske, at man, under fjernelsen af arvævsforandringerne, kommer til at skade en nerve, vil man som grundregel foretage en syning af nerven.

På baggrund af ovenstående er det nævnets vurdering, at speciallæge <****> under operationen burde have foretaget syning af digitalnerven i <****>s finger.

Nævnet kan videre oplyse, at det i håndkirurgiske kredse er almindelig praksis, at man efter en operation for Dupuytrens kontraktur henviser patienten til ergoterapeutisk optræning og forsyning med en natskinne.

Forsyning med en natskinne efter operation for Dupuytrens kontraktur, kan nedsætte risikoen for recidiv.

Det er almindelig anerkendt faglig standard at forsyne patienter med natskinne efter udført operation for Dupuytrens kontraktur.

Det er nævnets opfattelse, at speciallægen burde have udleveret en natskinne til <****>, og at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallægen havde henvist <****> til genoptræning hos en ergoterapeut

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der var tale om en førstegangsoperation på en enkelt finger, og at speciallægen selv gav <****> informationen om den nødvendige optræning.

Nævnet finder herefter, at speciallæge <****> handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <****> den 13. november 2006 i sin klinik.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →