Legislator Case Law & Legislation
W20081032425 DK

Klage over forkert dosis af kemoterapi

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10324 Valid

Klage over forkert dosis af kemoterapi

KEN#LOKDOK23 2008 10324 Valid

Resumé

En 52-årig mand skulle på grund af kræft i endetarmen have strålebehandling og kemoterapi.

Efter 2 behandlinger med kemoterapi, blev det af en overlæge besluttet at give yderligere én behandling med kemoterapi samtidig med strålebehandling.

Kemoterapien skulle gives i reduceret dosis, for at undgå bivirkninger på grund af den samtidige strålebehandling.

Dette fremgik af procedureskemaet for strålebehandling og kemoterapi.

12 dage senere påbegyndtes kemoterapien.

En reservelæge ordinerede kemoterapien, men foretog ikke reduktion af dosis.

En sygeplejerske startede kemoterapien, men foretog ikke en reduktion af dosis i forhold til den anden kemobehandling.

Der blev klaget over, at patienten modtog forkert behandling i forbindelse med behandling af endetarmskræft.

KEN#LOKDOK23 2008 10324 Valid

Nævnet fandt grundlag for at kritisere reservelægen for ikke at have foretaget reduktion af dosis, da han burde have kontrolleret procedureskemaet, som var vedlagt journalen.

Nævnet fandt grundlag for at kritisere sygeplejersken for ikke at have konsulteret en læge, da hun befandt sig en situation med modstridende oplysninger, dels ordinationen og dels en fast praksis, som ikke stemte overens.

Nævnet udtrykte i den forbindelse, at en sygeplejerske i en situation, hvor en medicinordination ikke opfattes entydigt, har pligt til at gøre opmærksom på dette eller sige fra.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere overlægen for ikke at have specificeret i journalen, at dosis skulle reduceres, da der forelå en fast procedure for, hvornår der skulle ske reduktion af dosis, men nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, om det havde været noteret i journalen, da procedureskemaet ikke var udformet, så det klart fremgik heraf.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →