Klage over biopsi af større knude i bryst i almen praksis
Statutory Text (3 Articles)
Klage over biopsi af større knude i bryst i almen praksis
Resumé
En 89-årig kvinde havde bemærket en knude i venstre bryst, og ved undersøgelse hos hendes praktiserende læge blev dette bekræftet.
Patienten ønskede dog ikke nærmere undersøgelse på sygehus, men hun indvilligede i, at hendes praktiserende læge foretog en åben biopsi.
Under biopsien forsøgte lægen at fjerne hele knuden, hvilket dog ikke var muligt, og lægen tog i stedet en stor vævsprøve.
Der blev blandt andet klaget over, at lægen foretog biopsien i sin praksis i stedet for at henvise patienten til sygehuset.
Nævnet fandt grundlag for kritik af lægen for at have foretaget biopsien i sin praksis.
Nævnet lagde vægt på, at der ikke bør foretages biopsier i almen praksis, når der er mistanke om en ondartet svulstdannelse i brystet, og at dette bør foretages af specialister på området, blandt andet fordi en biopsi kan foretages på forskellig vis og eventuelt ultralydsvejledt.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af, at lægen ikke havde henvist patienten til sygehuset for at få foretaget yderligere undersøgelser.
Nævnet lagde vægt på, at patienten klart havde givet udtryk for, at hun ikke ønskede dette.