DK
Klage over manglende efterbehandling efter operation for kræft i nyren
Statutory Text (3 Articles)
Klage over manglende efterbehandling efter operation for kræft i nyren
Resumé
En 49-årig mand fik i december 2004 fjernet venstre nyre på grund af kræft, og i januar 2005 forelå resultatet af de vævsprøver, der blev taget under operationen.
Prøverne viste, at kræftsvulsten var vokset ud i nyrebækkenets fedtvæv.
En overlæge vurderede, at der ikke skulle foretages kontrol for genkomst af kræften, og patienten blev derfor afsluttet fra afdelingen.
Ved en efterfølgende konference på afdelingen blev det besluttet at indkalde patienten til 6 måneders kontrol i henhold til en ny behandlingsinstruks, som endnu ikke var trådt i kraft.
Der blev klaget over, at der ikke blev iværksat efterbehandling, da man fandt ud af, at kræftsvulsten var vokset ud i nyrebækkenets fedtvæv.
Nævnet fandt ikke grundlag for kritik af overlægen for manglende iværksættelse af kontrol eller efterbehandling.
Nævnet lagde vægt på, at overlæge handlede i overensstemmelse med en behandlingsinstruks, som var gældende på det tidspunkt.
Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen havde konfereret beslutningen om kontrol med en specielt onkologisk kompetent urologisk overlæge
Nævnet kunne oplyse, at der på alle sygehusafdelinger gælder den regel, at behandlingsinstrukser er gældende indtil en ny/revideret instruks er godkendt af ledelsen.
Enhver læge i afdelingen skal derfor henholde sig til instruksen, medmindre der i journalen specifikt argumenteres for, at vedkommende afviger herfra.
Nævnet kunne desuden oplyse, at grunden til at man de fleste steder indtil for få år siden afstod fra kontrol var, at der ikke fandtes relevant behandling at tilbyde ved tilbagefald (recidiv) af sygdommen.
Imidlertid har man de senere år kunnet tilbyde supplerende kirurgisk og immunmodulerende behandling, hvorfor det nu tilrådes at kontrollere patienter rutinemæssigt efter den primære operation.
Dette har været genstand for diskussion blandt urologiske speciallæger og efterfølgende anbefalinger fra videnskabelige selskaber.
Nævnet kunne yderligere oplyse, at alle læger har pligt til at holde deres viden ajour indenfor deres speciale.
Da væksten i vidensmængden er meget stor, kan det være svært at følge med i alle detaljer, men indenfor så væsentligt et område som kræftbehandling bør lægen som minimum være opmærksom på områder, hvor der er faglige nyheder og søge råd hos specielt opdaterede kolleger.