Legislator Case Law & Legislation
W20081031925 DK

Klage over utilstrækkelig anlæggelse af støttestrømper

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10319 Valid

Klage over utilstrækkelig anlæggelse af støttestrømper

KEN#LOKDOK23 2008 10319 Valid

Resumé

En 56-årig mand fik på grund af psoriasis på underbenene ordineret klasse 3 støttestrømper af sin praktiserende læge, som skulle anlægges af en bandagist.

Efter undersøgelse og måltagning blev den første bestilling af støttestrømper afgivet den 26. maj 2004 af bandagisten.

Strømperne var imidlertid for lange og klemte om tæerne, hvorfor bandagisten afgav en ny bestilling af støttestrømper den 3. januar 2005.

Ved denne bestilling undlod bandagisten den ekstra længde på strømperne.

Der blev klaget over, at bandagisten havde foretaget en utilstrækkelig anlæggelse af støttestrømperne.

KEN#LOKDOK23 2008 10319 Valid

Det var nævnets opfattelse, at bandagisten forud for bestillingen af støttestrømperne henholdsvis den 26. maj 2004 og 3. januar 2005 havde foretaget relevante undersøgelser af patienten og havde reageret relevant ved undersøgelserne.

Nævnet lagde herved vægt på, at bandagisten havde foretaget mundtlig eksamination af patienten med henblik på bekræftelse af lægens diagnose, samt havde foretaget en visuel undersøgelse af huden, der også omfattede undersøgelse af, hvorvidt der eventuelt var væskeophobning.

Nævnet lagde videre vægt på, at der kan forekomme forskelle mellem målinger til støttestrømper, som kan skyldes vægtforandringer eller eventuel brug af strømper med komprimerende effekt.

Afhængig af konsistens og eventuel væskeophobning, kan målene derfor variere med måneders mellemrum.

Såfremt der forekommer uoverensstemmelser mellem mål og strømpe, er det nødvendigt at foretage en tilretning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →