Klage over manglende information om resultatet af en undersøgelse
Statutory Text (3 Articles)
Klage over manglende information om resultatet af en undersøgelse
Resumé
En 66-årig mand fik på baggrund af mistanke om kræft i blæren ordineret en undersøgelse af urinen.
Det blev i forbindelse med undersøgelsen aftalt, at overlægen skulle give patienten besked enten på e-mail eller telefonisk om resultaterne af undersøgelserne.
Patienten skulle så efterfølgende melde tilbage om, der var virkning af den ordinerede medicin.
Der blev efter ønske fra patienten ikke aftalt en ny konsultation.
Undersøgelsen af urinen viste tilstedeværelsen af svulstceller, men patienten blev ikke efterfølgende informeret af overlægen om resultatet af de foretagne prøver.
Der blev klager over, at patienten ikke modtog information om resultatet af de foretagne prøver.
Nævnet fandt grundlag for at kritisere overlægen for hans information til patienten om resultaterne af de foretagne prøver.
Nævnet oplyste, at det er nævnets opfattelse, at en læges pligt til at handle omsorgsfuldt og samvittighedsfuldt i medfør af lægelovens § 6 også omfatter efterfølgende information til patienten om resultater af foretagne prøver.
Nævnet lagde ved afgørelsen af sagen vægt på, at i fald der mellem en patient og en læge aftales svar på undersøgelser på anden måde end patientens fremmøde hos lægen, er det lægens ansvar at drage omsorg for at aftalen overholdes, og at der, når undersøgelsessvaret foreligger, bliver givet besked til patienten.