Genoptagelse, nye væsentlige retlige oplysninger, opmandskendelse, ændring af nævnets tidligere afgørelse omkring selvforskyldt ledighed, bortvisning, dagplejemor, rygning i dagplejehjemmet, rygeloven
Statutory Text (5 Articles)
Genoptagelse, nye væsentlige retlige oplysninger, opmandskendelse, ændring af nævnets tidligere afgørelse omkring selvforskyldt ledighed, bortvisning, dagplejemor, rygning i dagplejehjemmet, rygeloven
Resumé
Ankenævnet havde tidligere truffet afgørelse om, at medlemmet var selvforskyldt ledig med en karantæne på 3 uger til følge, idet ankenævnet fandt, at afskedigelsen væsentligst skyldtes medlemmet.
Medlemmet var blevet bortvist fra sin arbejdsplads af arbejdsgiver, fordi medlemmet ikke havde efterkommet arbejdsgiverens tjenstlige ordre om, at der ikke måtte ryges i dagplejehjemmet i dagtimerne i henhold til rygeloven.
Det var medlemmets mand, der røg i dagplejehjemmet i dagtimerne, og således ikke medlemmet selv.
A-kassen oplyser i november måned 2008 ankenævnet om, at sagen har været rejst ved et afskedigelsesnævn, og at der nu foreligger en opmandskendelse.
A-kassen oplyser endvidere, at medlemmet som følge af kendelsen har ret til en erstatning for mistet løn i opsigelsesperioden på 6 måneder i henhold til funktionærloven, at medlemmet har ret til feriepenge af ovennævnte erstatning, og at medlemmet har ret til 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærloven.
A-kassen anmoder ankenævnet om at genoptage sagen på baggrund af disse nye oplysninger.
Ankenævnet fandt ud fra de nye oplysninger i sagen, at der var grundlag for at genoptage sagen.
Ankenævnet fandt videre, at der på baggrund af de nye oplysninger var grundlag for at ændre sin tidligere afgørelse, således at medlemmet ikke skulle anses for selvforskyldt ledig, og at hun derfor ikke skulle have en karantæne på 3 uger.
Ankenævnet fandt på baggrund af kendelsen, at medlemmets manglende overholdelse af rygeloven i dagplejehjemmet ikke kunne bebrejdes hende, idet det ikke stod i hendes magt at efterkomme den tjenstlige ordre, som følge af rygelovens indførelse.
Ankenævnet lagde vægt på, at det almindelige udgangspunkt i funktionærforhold er, at det er arbejdsgiveren, som er nærmest til at bære risikoen for indtræden af omstændigheder, der – uden at det kan bebrejdes nogen af parterne – indebærer, at den ansatte ikke kan overholde sine forpligtelser over for arbejdsgiveren.
Ankenævnet fandt herefter ikke, at medlemmet var afskediget af en grund, der væsentligst kunne tilregnes hende.
Ankenævnet ændrer således sin tidligere afgørelse.
Akassen
19. december 2008
Ankenævnet tiltrådte på møde den 12. juni 2008 Arbejdsdirektoratets afgørelse om, at XX var selvforskyldt ledig, og at hun skulle have en karantæne på 3 uger.
I brev af den 27. november 2008 anfører a-kassen, at
Ankenævnet har på møde den 18. december 2008 taget stilling til, om disse forhold giver grundlag for at genoptage sagen.
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder, at der er grundlag for at genoptage sagen.
Ankenævnet finder, at der er grundlag for at ændre nævnets tidligere afgørelse, således at XX ikke skal anses for selvforskyldt ledig den 31. oktober 2007, og at hun ikke skal have en karantæne på 3 uger.
Ankenævnet ændrer således sin afgørelse af den 16. juni 2008.
B E G R U N D E L S E
Afgørelsen af, om der skal ske genoptagelse af en sag, beror på en vurdering af, om der er fremkommet nye væsentlige retlige eller faktiske oplysninger i forhold til det oplysningsgrundlag, der forelå, da den afgørelse, der ønskes genoptaget, blev truffet, eller der er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Ankenævnet har vurderet, at der ved brev af den 27. november 2008 er fremkommet nye væsentlige oplysninger vedrørende de retlige forhold, der giver grundlag for at genoptage sagen.
Ankenævnet har herefter vurderet, at de nye oplysninger giver grundlag for at ændre ankenævnets afgørelse af den 16. juni 2008.
Ankenævnet finder på baggrund af kendelsen, at XX’s manglende overholdelse af rygeloven i dagplejehjemmet ikke kan bebrejdes hende, idet det ikke stod i hendes magt at efterkomme den tjenstlige ordre, som følge af rygelovens indførelse.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at det almindelige udgangspunkt i funktionærforhold er, at det er arbejdsgiveren, som er nærmest til at bære risikoen for indtræden af omstændigheder, der – uden at det kan bebrejdes nogen af parterne – indebærer, at den ansatte ikke kan overholde sine forpligtelser over for arbejdsgiveren.
Ankenævnet finder herefter ikke, at medlemmet er afskediget af en grund, der væsentligst kan tilregnes hende.
XX skal derfor ikke anses for selvforskyldt ledig den 31. oktober 2007.
På ankenævnets vegne
For så vidt angår afgørelsens faktiske og retlige grundlag henvises til ankenævnets afgørelse af den 16. juni 2008.
Kopi til
Arbejdsdirektoratet
–
sagen har været rejst ved et afskedigelsesnævn,
–
der nu foreligger en opmandskendelse i sagen,
–
XX har ret til erstatning for mistet løn i opsigelsesperioden på 6 måneder i henhold til funktionærloven,
–
XX har ret til feriepenge af ovennævnte erstatning, og
–
XX har ret til 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse.