For sen klage over tre strakspåbud og et rådgiverpåbud

For sen klage over tre strakspåbud og et rådgiverpåbud

Resumé

Arbejdstilsynet var i november 2007 på tilsynsbesøg på en byggeplads, hvor der blev opført et kontorhus i flere etager.

De talte med en sikkerhedskoordinator, samt med andre ansatte på pladsen.

Besøget gav anledning til afgivelse af tre strakspåbud og et rådgiverpåbud.

De tre strakspåbud var vedrørende 1) ergonomisk belastning ved isætning af vinduer, 2) adskillelse af gående og kørende trafik, samt ajourføring af plan for sikkerhed og sundhed og 3) sikring af adgangsveje på byggepladsen.

Arbejdstilsynet træffer afgørelse om de tre strakspåbud og rådgiverpåbudet den 14. november 2007.

Der klages over afgørelsen ved udateret klage modtaget hos Arbejdstilsynet pr. mail den 10. januar 2008, hvilket er en overskridelse af klagefristen, som var angivet i Arbejdstilsynets afgørelse til den 14. december 2007.

Efter modtagelse af klagen træffer Arbejdstilsynet afgørelse om en delvis ændring af strakspåbud nr. 2, således at påbud om ajourføring af plan for sikkerhed og sundhed ophæves.

Arbejdstilsynet finder ikke, at der er særlige grunde til at realitetsbehandle den for sent modtagne klage og oversender sagen til Klagenævnet.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at klagen var indgivet for sent.

Klagenævnet kan behandle en for sen indgivet klage, hvis der er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen.

Klagenævnet vurderer, at der vedrørende Arbejdstilsynets afgørelse om 1) ergonomisk belastning ved isætning af vinduer ikke er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen.

Klagenævnet har herved lagt vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse ikke ses at være åbenbart urigtig, idet påbudene er givet til virksomheden i egenskab af arbejdsgiver over for de håndværkere, som virksomheden havde indlejet.

Der henvises i den forbindelse til § 21 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Klagenævnet finder, at der er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen for så vidt angår Arbejdstilsynets afgørelser 2) Adskillelse af gående og kørende trafik, og 3) Sikring af adgangsveje på byggepladsen, idet nævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt påbudene, som drejer sig om forholdene i fællesområderne, kan gives over for virksomheden som arbejdsgiver med hjemmel i bekendtgørelsen indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, har en sådan principiel karakter, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen.

Klagenævnet finder desuden, at der for så vidt angår Arbejdstilsynets afgørelse 4) Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver tillige skal ses bort fra fristoverskridelsen, idet dette påbud er givet med baggrund i det foregående påbud om sikring af adgangsveje på byggepladsen.

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 16. december 2008 behandlet [navn udeladt]’s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 14. november 2007 med tre strakspåbud om, 1) at mindske ergonomiske belastninger ved isætning af vinduer, 2) at adskille gående og kørende trafik, 3) at sikre adgangsveje på byggepladsen, samt påbud om 4) brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at sikre at overtrædelse af reglerne om sikring af adgangsveje på byggepladsen ikke gentager sig.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet vil ikke behandle [navn udeladt]’s klage om 1) ergonomiske belastninger ved isætning af vinduer, da klagefristen på 4 uger er overskredet.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Deres klage over strakspåbud, om 2) at adskille gående og kørende trafik, 3) at sikre adgangsveje på byggepladsen, samt påbud om 4) brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at sikre at overtrædelse af reglerne om sikring af adgangsveje på byggepladsen ikke gentager sig, skal realitetsbehandles.

De vil høre nærmere fra Arbejdstilsynet.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt følgende oplysninger til grund

Ad 1) Ergonomisk belastning ved isætning af vinduer

Det blev oplyst af tømrerlærlingen, at han var 17 år gammel, at ovennævnte blev bekræftet af sikkerhedskoordinator, som oplyste at han havde indlejet tømreren og tømrerlærlingen og samtidig instrueret dem i arbejdsopgaven.

Sikkerhedskoordinator oplyste ligeledes, at der ved isætning af andre vinduer og døre på pladsen havde været anvendt tekniske hjælpemidler i form af kran.

Ad. 2) Adskillelse af gående og kørende trafik

Ad. 3) Sikring af adgangsveje på byggepladsen.

Sikkerhedskoordinator oplyste,

Ad. 4 Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, at klager over Arbejdstilsynets afgørelser efter loven kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er kommet frem ved kontortids ophør hos den myndighed, der skal modtage klagen.

En afgørelse anses for at være kommet rettidig frem, hvis den er modtaget 2 hverdage + 4 uger efter afgørelsens datering og afsendelse.

Klagefristen udløb således ved kontortids ophør den 14. december 2007.

Klagenævnet finder, at Arbejdstilsynets afgørelser ad. 1 – 4 er indgivet for sent, idet nævnet har lagt vægt på, at afgørelsen er dateret den 14. november 2007, at klagen er modtaget hos Arbejdstilsynet pr. mail den 10. januar 2008, at selve klagen er udateret, og at det fremgår af Arbejdstilsynets afgørelse, at klagefristen udløb den 14. december 2007.

Klagenævnet kan behandle en for sen indgivet klage, hvis der er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen.

Klagenævnet vurderer, at der vedrørende Arbejdstilsynets afgørelse om 1) ergonomisk belastning ved isætning af vinduer ikke er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen.

Klagenævnet har herved lagt vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse ikke ses at være åbenbart urigtig, idet påbudene er givet til virksomheden [navn udeladt] i egenskab af arbejdsgiver overfor de håndværkere, som virksomheden havde indlejet.

Der henvises i den forbindelse til § 21 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Klagenævnet finder, at der er en særlig grund til at se bort fra fristoverskridelsen for så vidt angår Arbejdstilsynets afgørelser 2) Adskillelse af gående og kørende trafik, og 3) Sikring af adgangsveje på byggepladsen, idet nævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt påbudene, som drejer sig om forholdene i fællesområderne, kan gives over for [navn udeladt] som arbejdsgiver med hjemmel i bekendtgørelsen indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, har en sådan principiel karakter, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen.

Klagenævnet finder desuden, at der for så vidt angår Arbejdstilsynets afgørelse 4) Brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, tillige skal ses bort fra fristoverskridelsen, idet dette påbud er givet med baggrund i det foregående påbud om sikring af adgangsveje på byggepladsen.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

fuldmægtig

Kopi til

Virksomheden

Virksomheden, att.

Sikkerhedsrepræsentant

Arbejdstilsynet

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18 marts 2005

...

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

...

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

.....

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Stk. 2.

....

§ 81.

Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

…

Stk. 4.

Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

...

§ 3.

Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås ved hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet, herunder anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Stk. 3.

....

§ 6.

Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.

...

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

...

§ 7.

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

...

§ 17.

Unødige fysiske belastninger samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller bevægelser skal undgås.

Belastningen under arbejdet skal derfor være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænser skal overholdes.

...

§ 21.

En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.

Stk. 2.

....

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

...

§ 35.

Byggepladsen skal være indrettet med et tilstrækkeligt antal adgangsveje og transportveje af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen kan foregå uden fare for sikkerhed eller sundhed.

Adgangs-, transport- og færdselsarealer skal i fornødent omfang være indrettede, så egnede tekniske hjælpemidler kan anvendes.

Stk. 2.

...

Stk. 3.

Det skal så vidt muligt tilstræbes, at adgangs- og transportvejene for kørende og gående trafik holdes adskilt, og at køreveje er ensrettede.

Hvor dette ikke er muligt, skal der etableres en passende sikkerhedsafstand mellem den kørende og gående trafik.

Stk. 4.

Det skal sikres,

...

§ 37.

...

Stk. 2.

Færdselsveje og -arealer skal holdes jævne og fri for materialer eller genstande, der kan være til fare for færdslen.

Skakter, huller og lign. skal overdækkes eller afspærres.

...

§ 44.

Der skal på byggepladsen være orden og ryddelighed, så forholdene til stadighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Det skal herunder navnlig iagttages,

Stk. 2.

....

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

...

Kapitel 2 - Påbud om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere

...

§ 6.

Arbejdsgiveren skal efterkomme påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet afgiver en eller flere afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen om et eller flere komplekse og alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der indebærer risiko for sikkerhed og sundhed og som angivet i kapitel 3, når overtrædelserne er konstateret ved et enkeltstående tilsyn eller ved et tilsynsforløb bestående af screening og et deraf efterfølgende tilsyn, og konstateret ved tilsyn med arbejde tilknyttet én produktionsenhed.

Stk. 2.

Der afgives ikke påbud efter stk. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og løsningen umiddelbart kan overføres.

...

Kapitel 3 - Komplekse og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen...

...

Det fysiske område

...

§ 21.

Adgangs- og transportveje for gående og kørende på en byggeplads, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til sikring af, at de er bæredygtige uanset vejrlig og færdsel, eller hvor de ikke er holdt jævne og fri for materialer eller genstande, der kan være til fare for færdslen.

...

Kapitel 4 – Rådgivningspligt

§ 37.

Modtageren af påbud efter kapitel 2 og 3 har pligt til at bruge en arbejdsmiljørådgiver, der er autoriseret til at yde rådgivning i relation til de nævnte arbejdsmiljøforhold.

Stk. 2.

Påbud om brug af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan ikke efterkommes ved at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet.

§ 38.

Ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 har arbejdsgiveren pligt til at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med rådgivning til henholdsvis løsning af den eller de konkrete overtrædelser, der har udløst rådgivningspåbuddet, og til en revision af produktionsenhedens arbejdspladsvurdering for så vidt angår de konstaterede overtrædelser med henblik på at sikre, at disse overtrædelser fremover forebygges.

...

§ 42.

Modtageren af påbud om rådgivning skal indgå en skriftlig aftale med en autoriseret arbejdsmiljørådgiver om rådgivning.

Stk. 2.

Aftalen skal indeholde angivelser af, hvordan pligter i forbindelse med rådgivningspåbud efterkommes.

Stk. 3.

Aftalen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

§ 43.

Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af en aftale om rådgivning senest 6 uger efter, at påbuddet om rådgivning er modtaget.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen påtegnes af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 3.

Modtageren af påbud om rådgivning skal sørge for, at tilbagemeldingen påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, som herved bekræfter, at der er indgået en aftale i henhold til § 43.

Stk. 4.

Bygherren er undtaget fra pligten i stk. 2.

§ 44.

Modtageren af påbud om rådgivning skal indhente en redegørelse fra den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, når rådgivningspåbuddet og forhold, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet.

Stk. 2.

Redegørelsen skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren har pligt til at videregive redegørelsen til sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere sikkerhedsorganisation, til en repræsentant for de ansatte.

Stk. 4.

Redegørelsen til bygherren skal i hele byggeperioden være tilgængelig for de ansatte og arbejdsgiverne på byggepladsen samt for Arbejdstilsynet.

§ 45.

Redegørelsen skal ved rådgivningspåbud efter §§ 3 og 6 indeholde følgende elementer

hvordan rådgivningspåbuddet og den eller de afgørelser, der førte til rådgivningspåbuddet, er efterkommet, hvordan sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget i rådgivningsprocessen, hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden, og resultatet af den revision af arbejdspladsvurderingen for det eller de pågældende problemer, som rådgivningen skal tage udgangspunkt i.

Stk. 2.

Redegørelsen for rådgivningspåbud efter § 3 skal ikke tage stilling til en rapport om psykisk arbejdsmiljø uanset, at en rapport om psykisk arbejdsmiljø kan være en del af grundlaget for afgivelse af et rådgivningspåbud efter § 3.

...

§ 49.

Modtageren af påbud om rådgivning skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og de dertil knyttede afgørelser er efterkommet.

Stk. 2.

Tilbagemeldingen påtegnes af rådgiveren, der herved bekræfter, at rådgivningspåbuddet og forhold, der udløste rådgivningspåbuddet, jf. de pligter, der fremgår af §§ 37-48, er efterkommet.

Stk. 3.

Overtrædelser, der har udløst et rådgivningspåbud efter § 4, skal ikke selvstændigt påtegnes af den autoriserede arbejdsmiljørådgiver.

Stk. 4.

Tilbagemeldingen skal være påtegnet af sikkerhedsorganisationen eller, i virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, af en repræsentant for de ansatte.

Stk. 5.

Tilbagemeldingen for påbud efter § 5 skal endvidere indeholde resultatet af undersøgelsen af forholdene i det psykiske arbejdsmiljø, jf. § 47, stk. 1.

Stk. 6.

Bygherren er undtaget for pligten i stk. 4.

–

at afgørelserne er dateret den 14. november 2007,

–

at klagen er modtaget hos Arbejdstilsynet pr. mail den 10. januar 2008,

–

at selve klagen er udateret, og

–

at det fremgår af Arbejdstilsynets afgørelser, at klagefristen udløb den 14. december 2007.

–

at Arbejdstilsynets tilsynsførende ud over sikkerhedskoordinatoren talte med en tømrer og en tømrerlærling, som skulle isætte et vindue inde fra i stueetagen i det kontorhus, som var under opførelse,

–

at vinduet, der skulle isættes, ifølge mærkat på vinduet målte 130x128,2 cm

–

at vægt angivet på mærket på vinduet var 56 kg,

–

at underkant i vindueslysning/-hul blev målt til 95 cm,

–

at underlaget var støbt, jævnt betongulv,

–

at tømrer og tømrer lærling under besøget oplyste, at de ikke havde tekniske hjælpemidler til rådighed ved isætningen udover manuelt sug,

–

at vinduet skulle isættes ved at tømrer og lærling manuelt løftede vinduet fra gulv til vindueslysning.

–

at Arbejdstilsynet talte med sikkerhedskoordinator [navn udeladt], som oplyste, at der på byggepladsen forekom kørsel med tung trafik, blandt andet diverse lifte, lastbiler, som kom med materialer, samt kørsel med gravko,

–

at der ikke var lavet en adskillelse mellem gående og den kørende trafik på byggepladsen, hverken fra offentlig vej til skurvognene, ej heller fra skurvognene til arbejdsområderne,

–

at færdselsområderne ikke var angivet i byggepladstegningen og ej heller var beskrevet utvetydigt i plan for sikkerhed og sundhed.

–

at der på de fælles adgangsveje på dette tidspunkt af byggeriet færdedes tømrere, zinkfolk, ventilationsfolk, samt jordmænd,

–

at de fælles adgangsveje for gående og kørende var dækket af mudder og vandhuller, samt at der flere steder var mangelfuld oprydning.

Dette gjaldt både adgangsveje fra offentlig vej og til skurene, samt fra skurene og til arbejdsområderne, at der på murkronen, på 1. sals terrasse, lå byggematerialer, der ikke var sikret mod nedfald.

Det blev oplyst, at der nedenfor murkronen var færdsel af gående og kørende trafik.

–

at virksomheden på baggrund af påbuddet om at sikre adgangsveje på byggepladsen, som er et påbud, der er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver, får påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå sig med at forebygge at overtrædelsen gentager sig.

–

§ 38, § 77, stk. 1, § 77a, stk. 1 og § 81, stk. 1 og stk. 4 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005

–

§ 3, stk. 1 og 2 samt § 6 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

–

§ 7, § 17 og § 21, stk. 1 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

–

§ 35 stk. 1, 3 og 4, § 37, stk. 2 og § 44, stk. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

–

§ 6, § 21, § 37-38, § 42-45 og § 49 i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 259 af 20. marts 2007 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere.

–

at veje er bæredygtige, når de benyttes, uanset vejrliget,

–

at adgangsveje fra offentlig vej og parkeringsplads til omklædningsrum og veje mellem skure kan befærdes i normalt fodtøj, og

–

at adgangsveje fra omklædningsrum til arbejdspladser kan befærdes i arbejdsfodtøj.

–

at veje, færdselsarealer, tekniske installationer og sikkerhedsforanstaltninger holdes i forsvarlig stand,

–

at materialer, redskaber, ledninger m.v. ikke henlægges til fare for arbejdet eller færdslen,

–

at veje, færdselsarealer og arbejdssteder holdes fri for spild og lign. samt ryddes og gruses ved sne og frost, og

–

at affald og lign. henlægges på hensigtsmæssige steder og bortskaffes på forsvarlig måde.