Manglende sikkerhed ved krogsystem monteret på traktor omfattet af traktordirektivet

Manglende sikkerhed ved krogsystem monteret på traktor omfattet af traktordirektivet – Kan påbud gives med hjemmel i bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler Kap. 3 om andre tekniske hjælpemidler

Resumé

Baggrunden for sagen var en leverandørindberetning vedrørende en Case IH MXU traktor og en alvorlig arbejdsulykke den 4. juni 2004, hvor en person fik knust hånden, da vedkommende under arbejdet med hitchkrogsystemet blev fanget.

Arbejdstilsynet vurderede bl.a. følgende

- at traktorer med hitchkrogsystemer er et teknisk hjælpemiddel omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561 af 24. juni 1994 med ændringer, kapitel 3,

- at der opstår et potentielt og ubeskyttet klemningssted, når det er monteret på en traktor som Case IH MXU med det besigtigede 3 - punktsophæng.

Klager anførte bl.a., at det af Rådsdirektiv 89/173/EEC af 21. december 1988 om landbrugs- og skovbrugsmaskiner fremgår, at en EEC typegodkendt traktor ikke må nægtes godkendt, indregistreret eller taget i brug i et medlemsland, at den pågældende traktor, herunder hitchkrogsystemet er EEC Typegodkendt, at hitchkrogsystemet er en integreret og godkendt del af traktoren, og derfor ikke skal klassificeres som et teknisk hjælpemiddel.

Nævnet ophævede Arbejdstilsynets afgørelse, idet der var anvendt en forkert hjemmel for påbuddet og procedure i forbindelse med påbuddet, idet man skulle have anvendt beskyttelsesklausulen i direktivet.

Advokatfirma

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 16. december 2008 behandlet L klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 10. april 2006 med påbud om at virksomheden ved fremtidig levering af traktorer af typen Case IH MXU monteret med hitchkrogsystem H. Sauermann, type HS 3000-3-NH skal sikre, at det er udelukket, at 3 - punktsophæng med hitchkrog kan frembyde en farlig situation ved at ophænget, uden påvirkning af betjeningsorganer bevæger sig, mens traktoren holder stille, og for så vidt angår tidligere leverede traktorer af samme type med samme type hitchkrogsystem, der er leveret for 5 år siden eller senere, skal virksomheden tilbyde afhjælpning af de forhold, der kan frembyde en farlig situation ved at ophænget, uden påvirkning af betjeningsorganer, bevæger sig mens traktoren holder stille.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdstilsynets afgørelse af 10. april 2006 ophæves.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt følgende til grund

Ved Arbejdstilsynets besøg den 29. august 2005 hos L blev en traktor med hitchkrogsystem beset.

Baggrunden herfor var en leverandørindberetning vedrørende en Case IH MXU traktor.

Leverandørindberetningen kom på baggrund af en alvorlig arbejdsulykke den 4. juni 2004, hvor en person fik knust hånden, da vedkommende under arbejdet med hitchkrogsystemet blev fanget.

Ved betjening af 3-punktsophæng med hitchkrogsystemet kunne bl.a. konstateres at

Det blev oplyst, at hitchkrogsystemet udelukkende bevæges af det på traktoren monterede 3-punkts­ophæng, og at 3-punktsophænget kan betjenes fra førerpladsen.

Det er over for Arbejdstilsynet angivet, at trækbelastningshjulet skal indstilles på laveste indstilling, for at 3-punktsophænget og hitchkrogsystemet ikke driver.

Ved besøget modtog Arbejdstilsynet bl.a.

De ovennævnte mærkater og tillæg til brugsanvisningen er leverandørens reaktion på Arbejdstilsynets strakspåbud afgivet ved ulykken 4. juni 2004.

Arbejdstilsynet har d. 21. oktober 2005 fremsendt en høring vedrørende de ovennævnte oplysninger i sagen, og modtaget svar, hvoraf følgende fremgår

Arbejdstilsynet vurderede på den baggrund

L klagede den 16. maj 2006 og anførte bl.a.

I brev af 7. april 2008 oplyste Arbejdstilsynet, at spørgsmålet har været stillet til EU-Kommissionen, DG Enterprise (Directorate-General), som i svar af 1. april 2008 oplyser, at andre lande anvender nationale regler (baseret på direktiv 89/655/EF) i forhold til typegodkendte traktorer, da traktordirektiverne pt. ikke dækker alle mulige risici.

Arbejdstilsynet fandt derfor fortsat, at bestemmelserne i kap. 3 i bekendtgørelse nr. 561 af 4. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret bl.a. ved bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, fandt anvendelse på det pågældende forhold.

Arbejdstilsynet fastholdt dermed påbuddet af 10. april 2006 om udbedring af mangler ved hitchkrogsystem, fabrikat H. Sauermaim GmbH, type HS 3000-3-NH, som det er monteret på traktor Case IH MXU.

I brev af 30. juni 2008 oplyser Advokatfirma som indtrådt partsrepræsentant for L bl.a. følgende

I sidstnævnte forbindelse har Advokatfirma indhentet et responsum fra professor dr. jur. fra Universitet, hvilket De vedlagde Deres brev.

Af det af professor dr.

Jur. udarbejdede responsum fremgår bl.a.

”Vurdering af EU-rettens betydning for påbuddets gyldighed

Spørgsmålet er, om direktiv 74/150 - og siden direktiv 2003/37 - udtømmende har reguleret kravene på påhængsanordningen.

Arbejdstilsynet har hertil principielt anført, at der ikke kan stilles yderligere krav i de tilfælde, hvor direktiverne har gjort op med problemstillingen, men herefter antaget, at der ikke i traktordirektivet er taget stilling til den foreliggende problemstilling.

Som begrundelse herfor har Arbejdstilsynet henvist til, at direktiv 89/173 alene regulerer en sikker forbindelse/fastholdelse af påhængsanordningen, og at direktiv 86/415 alene stiller krav om, at trepunktsophænget kun må betjenes fra et sted uden for fare, men ikke omhandler det forhold, at der kan være automatik, der hæver og sænker trepunktsophænget.

Det kan tiltrædes, at direktiv 89/173 ikke er relevant for den foreliggende problemstilling.

Derimod stiller sagen sig anderledes i forhold til direktiv 86/415 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

Arbejdstilsynet lægger til grund, at hitchkrogsystemet er en betjeningsanordning, omfattet af direktiv 86/415, men med den modifikation, at direktivet ikke særskilt regulerer automatik, der sænker og hæver trepunktsophænget ud over at stille krav om, at det ikke frembyder fare, hvorfor direktivet ikke hindrer Arbejdstilsynets påbud.

Denne fortolkning kan ikke tiltrædes.

Som Arbejdstilsynet selv anfører, må hitchkrogsystemet anses som en betjeningsanordning omfattet af direktiv 86/415, hvor for direktivets regler også må anses for udtømmende at have gjort op med, hvilke krav der stilles til EF-typegodkendelse og dermed for markedsføring af traktorer med en sådan betjeningsanordning.

Den af Arbejdstilsynet anførte reservation for automatik, der hæver og sænker trepunktsophænget modsiges af direktivets præambel, som er sålydende

“De tekniske forskrifter, som landbrugs- og skovbrugshjultraktorer skal opfylde i henhold til national lovgivning, omfatter blandt andet montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordningerne;

disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; det er derfor nødvendigt, at samtlige medlemsstater vedtager ensartede forskrifter enten som tillæg til eller i stedet for deres nuværende bestemmelser, bl.a. med henblik på at fremgangsmåden for EØF-standardtypegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 74/150 kan anvendes på alle traktortyper;

en harmonisering af disse forskrifter er et klart bidrag til sikkerheden og muliggør for så vidt angår placering af og symbolbetegnelse for betjeningsorganerne en løsning af problemerne i forbindelse med påskrifter på de forskellige sprog;

den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende landbrugs- og skovbrugshjultraktorer indebærer en gensidig anerkendelse af den kontrol, som hver medlemsstat udfører på grundlag af fællesforskrifter”.

Som det fremgår af præamblen, indebærer harmoniseringen af betjeningsanordninger som hitchkrogsystemet, at medlemsstaterne er afskåret fra at stille supplerende krav.

Samme udlægning følger af artikel 2 og artikel 3 i direktiv 86/415, hvorefter

“Artikel 2.

Medlemsstaterne kan ikke nægte EØF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af en traktor eller nægte eller forbyde salg, registrering, ibrugtagning eller brug af traktorer af grunde, der vedrører montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordningerne, såfremt disse opfylder forskrifterne i bilag I, II, III og IV.

Artikel 3.

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for inden for traktatens rammer at foreskrive de krav, som de finder nødvendige for at sikre beskyttelse af arbejdstagere ved brug af de pågældende traktorer, for så vidt dette ikke indebærer ændringer af traktorerne i forhold til dette direktivs forskrifter.”

Da det må lægges til grund, at hitchkrogsystemet er etableret i overensstemmelse med forskrifterne i direktivets bilag, kan medlemsstaterne ikke stille andre konstruktionskrav, hvorfor forbeholdet for arbejdssikkerhed i artikel 3 alene angår krav, som ikke er rettet mod betjeningsanordningernes konstruktion, fx i form af krav om særlige værnemidler eller særlige procedurer for arbejdstagerens brug af traktoren.

Såfremt EU-reglerne om betjeningsanordninger alligevel anses for utilstrækkelige, fordi der opdages nye farer ved brug af disse anordninger, er der med beskyttelsesklausulen i direktiv 74/150 taget stilling til, hvordan sådanne nye opdagelser skal håndteres.

Med beskyttelsesklausulen er medlemsstaten sikret den fornødne mulighed for at gribe ind, hvis blot medlemsstaten anvender den foreskrevne fremgangsmåde, hvorefter Kommissionen tager endelig stilling.

Der er således hverken i særdirektiv 86/415 eller i rammedirektivet 74/150 støtte til den af Arbejdstilsynet anførte indskrænkende fortolkning af EF-typegodkendelsens rækkevidde.

Det må herefter lægges til grund, at de tekniske krav til indretning af traktorers betjeningsanordning udtømmende var og er udtømmende harmoniseret med direktiv 86/415.

En medlemsstat har derfor alene mulighed for at stille supplerende krav af hensyn til arbejdssikkerheden, hvis medlemsstaten iagttager den procedure, der er foreskrevet i beskyttelsesklausulen.

Da denne procedure efter det oplyste ikke er iagttaget, må påbuddet af 10. april 2006 fra Arbejdstilsynet anses som ugyldig.

”

Vedrørende det svar fra Kommissionen, som Arbejdstilsynet fremsendte til Arbejdsmiljøklagenævnet anføres i responsummet følgende

” I det svar fra en medarbejder ved Kommissionen, Arbejdstilsynet har fremsendt til Arbejdsmiljøklagenævnet, er ganske vist antydet, at EU ikke har vedtaget en udtømmende harmonisering af traktorer mht. arbejdsmæssige risici, hvorved supplerende er henvist til, at dette vil blive løst med direktiv 2006/42, og at enkelte medlemsstater har vedtaget supplerende regler.

Hertil må imidlertid for det første anføres, at den omstændighed, at andre medlemsstater har tilsidesat den udtømmende harmonisering er uden betydning for, om disse regler er gyldige.

For det andet bemærkes, at udsagnet ikke er underbygget af en praksis eller på anden vis understøttet af en fortolkning af direktiv 74/150 eller direktiv 2003/37.”

…

”

Hvad angår henvisningen til direktiv 2006/42 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16, er det ganske vist korrekt, at direktivet, der skal være gennemført om nogle år, i præamblens 8. betragtning anfører

“For så vidt angår landbrugs- eller skovbrugstraktorer bør dette direktivs bestemmelser vedrørende de risici som i øjeblikket ikke er dækket af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, ikke længere finde anvendelse, når disse risici bliver dækket af direktiv 2006/42….

”

Udsagnet kunne antyde, at direktiv 2003/37 ikke dækker alle risici fra traktorer.

Studerer man imidlertid direktivet nærmere, fremgår det af bilaget, der indeholder de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, at der i relation til traktorer ikke sigtes til traktorernes tekniske indretning, men til de maskiner, der tilkobles traktoren, og som ikke er dækket af direktiv 2003/37.

I dette tilfælde har Arbejdstilsynet lagt til grund, at hitchkrogsystemet ikke anses som en selvstændig maskine, hvorfor direktiv 2006/42 ikke kan begrunde - men tværtimod understøtter - at der med EF - typegodkendelsen af landbrugstraktorer er sket en udtømmende harmonisering af de tekniske krav til traktorens indretning, når bortses fra tilkoblede maskiner, som reguleres ved direktiv 2006/4.”.

I brev af 3. oktober 2008 er Arbejdstilsynet enig i de betragtninger, der fremgår af professor dr.

Jur. responsum om, at der i relation til den aktuelle problemstilling er gjort udtømmende op med, hvilke krav der stilles til EF-typegodkendelse og dermed for markedsføring af traktorer med en sådan betjeningsanordning.

Arbejdstilsynet oplyser, at der er anvendt en forkert hjemmel for påbuddet og procedure i forbindelse med påbuddet, idet man skulle have anvendt beskyttelsesklausulen i direktivet.

Arbejdsmiljøklagenævnets vurdering

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 45.

Ifølge bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler omfattes landbrugs- eller skovbrugstraktorer ikke af bekendtgørelsens kapitel 2, som vedrører krav efter maskindirektivet.

Det følger af bekendtgørelsens § 5, jf. bilag VIII, Pkt. 3.

Tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af nævnte kapitel 2 er omfattet af bekendtgørelsens kap. 3 om andre maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler.

Ifølge bekendtgørelsens kap. 3, § 19, stk. 2, jf. bilag IX gælder for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer de særlige bestemmelser, som fremgår af bekendtgørelsen om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

En landbrugs- og skovbrugshjultraktor kan ikke nægtes godkendt under henvisning til, at den ikke opfylder danske bestemmelser om traktorers indretning og udstyr m.v., såfremt traktoren opfylder de modsvarende bestemmelser i et EF-direktiv.

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelsen om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund, at Arbejdstilsynets påbud af 10. april 2006 må anses for ugyldigt og skal ophæves.

Arbejdsmiljøklagenævnet har herved lagt vægt på,

Arbejdsmiljøklagenævnet har desuden lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er fastsat i beskyttelsesklausulen i direktiv 74/150 kunne forhindre salg og anvendelse af disse traktorer.

Den omstændighed, at direktiv 74/150 fra 1. juli 2005 er afløst af direktiv 2003/37 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf må det meddelte påbud af 10. april 2006 anses for ugyldigt.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, § 30, § 45, § 46, § 77, stk. 1 og 3 og § 89, stk. 1 og 2.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 5, jf. BILAG VIII , Pkt. 3, § 19, stk. 2 jf. bilag IX, Pkt.

1

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer, § 3 B, Pkt. 28.

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 475 af 18. september 1975 om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, § 1, Pkt. 2.

Rådets direktiv 74/150/EF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, artikel 7(1) og artikel 9.

Rådsdirektiv 86/415 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, artikel 2 og artikel 3

Rådsdirektiv 89/173/EEC af 21. december 1988 om landbrugs- og skovbrugsmaskiner

Rådets direktiv 2003/37 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer, artikel 24 og Bilag II, kapitel B, del I

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og høringssvar fra klagers advokat.

På klagenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 med senere ændringer.

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

§ 30.

Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7.

Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2.

Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.

Stk. 3.

Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Stk. 4.

Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.

§ 35.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.

Stk. 2.

Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 46.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning, forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling, godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug, anvendelse, vedligeholdelse og pasning.

§ 47.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler.

….

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder at de tilstedeværende øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller at arbejde i øvrigt standses.

Stk. 3.

Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf.

Det kan herunder påbydes, at levering eller markedsføring standses, at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

....

§ 89.

Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri ophæves.

Stk. 2.

For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere regler administrativt, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at reglerne herom i de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Det samme gælder regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler med senere ændringer

Kapitel 2

CE - mærkede maskiner og sikkerhedskomponenter

§ 5.

Reglerne i dette kapitel gælder for maskiner og særskilt markedsførte sikkerhedskomponenter, således som defineret og afgrænset i bilag VIII.

….

BILAG VIII

OMRÅDET FOR KAPITEL 2

…

3.

Følgende maskiner omfattes ikke af kapitel 2

…

….

Kapitel 3

Andre maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler

Konstruktion, fremstilling, udstyr og udformning

§ 19.

Reglerne i dette kapitel gælder for tekniske hjælpemidler, der ikke er omfattet af kapitel 2, herunder maskiner, der er leveret til brug før ikrafttrædelsen af kapitel 2, jf. bilag VIII.

Stk. 2.

For tekniske hjælpemidlers konstruktion, fremstilling, udstyr, udformning samt brugsanvisning gælder de almindelige bestemmelser i §§ 20-34.

Herudover gælder for visse tekniske hjælpemidler særlige bestemmelser.

Disse bestemmelser er anført i bilag X, og i de bekendtgørelser som er nævnt i bilag IX.

§ 20.

Et teknisk hjælpemiddel skal være forsvarligt konstrueret og forsvarligt udført af egnede materialer under hensyn til de påvirkninger, som det kan påregnes at blive udsat for, så det har den ud fra sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn fornødne styrke og holdbarhed.

Stk. 2.

Et teknisk hjælpemiddel, hvori der er eller kan opstå tryk, temperaturer, mate-rialespændinger eller andre påvirkninger, som kan forårsage farlige tilstande, skal være således konstrueret og udført eller være forsynet med sådant udstyr til begrænsning af påvirkningerne, at de forsvarlige og evt. fastsatte grænser herfor ikke overskrides.

Om nødvendigt skal hjælpemidlet være forsynet med et varslingsudstyr, der automatisk træder i funktion, hvis sådanne grænser overskrides.

§ 21.

I konstruktionen af et teknisk hjælpemiddel skal indgå sikring mod farer ved hjælpemidlet.

Det skal herunder sikres, at personer ikke kan komme i berøring med farlige maskindele eller stoffer værktøj, emner eller dele heraf, stænk o.l. ikke kan udslynges til fare for sikkerhed og sundhed, og varme, kulde, stråling, støj, vibrationer, støv, fugtighed, røg, dampe, gasser eller andet, som udvikles ved anvendelsen af hjælpemidlet, ikke afgives på en sådan måde, at det frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2.

Hvis fornøden sikring ikke kan opnås gennem konstruktionen, skal den gennemføres på betryggende måde ved afskærmning, udsugning, andet sikkerhedsudstyr eller andre sikkerhedstekniske forholdsregler.

Stk. 3.

Afskærmninger og andre beskyttelsesanordninger skal være solidt fremstillet, må ikke forårsage yderligere risici, må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift, skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det farlige område, må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt, og skal muliggøre absolut nødvendig indgriben til anbringelse og udskiftning af dele såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, og så vidt muligt uden afmontering af afskærmning eller anden beskyttelsesanordning.

§ 22.

Udrustning for energitilførsel skal være således konstrueret, udført og monteret, at den ikke frembyder fare for sikkerhed eller sundhed.

§ 23.

Et teknisk hjælpemiddel skal være konstrueret, udført og udstyret således, at betjening af det kan udføres uden fare for sikkerhed eller sundhed, og uden at andre udsættes for fare.

Stk. 2.

For ethvert andet ved hjælpemidlet forekommende arbejde finder stk. 1 tilsvarende anvendelse i det omfang, det er muligt, under hensyn til hjælpemidlets art.

§ 24.

Den måde, hvorpå indkobling, styring og afbrydelse af energi til et teknisk hjælpemiddel eller andre former for påvirkning af funktioner eller arbejdsprocesser i dette sker, skal i videst muligt omfang sikre, at der ikke opstår fare for sikkerhed eller sundhed.

Det skal herunder sikres, at betjeningen kan ske under de bedst mulige oversigts- og kontrolforhold, og om nødvendigt skal hjælpemidler være forsynet med udstyr, som automatisk giver signal forud for igangsætning, standsning eller andre påvirkninger.

Igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udført på et styresystem, der er beregnet hertil.

Stk. 2.

Standsning af funktioner eller arbejdsprocesser skal, medmindre afbrydelse af disse kan frembyde fare, kunne ske hurtigt fra hensigtsmæssige steder på eller ved hjælpemidlet.

Hvor sikkerhedsmæssige grunde taler for det, skal standsning kunne indtræde automatisk.

Om fornødent skal standsning være kombineret med en bremsning.

Stopordre skal have højere prioritet end igangsætningsordre.

Stk. 3.

Hvis unormale driftsforhold, herunder variationer eller afbrydelse i energitilførslen til et teknisk hjælpemiddel, kan frembyde fare, skal hjælpemidlet have effektiv sikring herimod.

Om nødvendigt skal hjælpemidlet være forsynet med automatisk og hensigtsmæssigt virkende varslingsanordning.

§ 25.

Belysning, der er indbygget eller påmonteret et teknisk hjælpemiddel, skal være hensigtsmæssigt udformet, herunder blændfri.

§ 26.

Betjeningsanordninger og styresystemer skal være således konstrueret, udført og udformet, at risiko for utilsigtet eller fejlagtig udløsning, ændring eller standsning af funktioner, hvorved der kan opstå fare, er forhindret eller imødegået.

Stk. 2.

Styresystemer skal være sikre og skal være valgt under hensyn til de svigt, forstyrrelser og belastninger, som kan forudses i forbindelse med den påtænkte anvendelse.

Stk. 3.

Betjeningsanordninger skal være let tilgængelige, tydelige, lette at få øje på, passende afmærket og være anbragt og udformet ergonomisk hensigtsmæssigt samt være godt belyst.

Særligt udstyr

§ 27.

Automatisk drevne, styrede eller overvågede tekniske hjælpemidler skal, i det omfang det kan have sikkerhedsmæssig betydning, være udstyret med anordninger til nedregulering af processerne, udkobling af den automatiske styring og udstyr til manuel betjening samt evt. nødstop.

Stk. 2.

Et sådant hjælpemiddel skal desuden være forsynet med anvisninger, diagrammer, planer e.l. materiale, som i tilfælde af automatikkens svigten eller andre ekstraordinære situationer giver grundlag for fuldt ud at vurdere den sikkerhedsmæssige betydning heraf og at gennemføre de foranstaltninger eller indgreb, som måtte være nødvendige til afværgelse af fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 3.

Materialets tekst og de instruktioner, der knytter sig hertil, skal være på dansk, medmindre andet følger af særregler eller bestemmes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Stk. 4.

Materialet skal befinde sig på hjælpemidlet eller i tilknytning til dette på en måde, der er hensigtsmæssig for dets anvendelse.

§ 28.

Tekniske hjælpemidler, hvis sikkerhed er afhængig af driftstilstanden, skal i nødvendigt omfang være forsynet med udstyr til overvågning, kontrol og beherskelse heraf.

Stk. 2.

Overvågnings- og kontrolorganer skal være forsvarligt konstrueret og forsvarligt udført af egnede materialer, så de fungerer pålideligt på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Stk. 3.

Overvågnings- og kontrolorganer skal være konstrueret og anbragt således, at de ikke uforsætligt kan bringes ud af indstilling.

Deres visning skal være korrekt, tydelig og godt belyst.

Aflæsning og indstilling skal kunne foretages fra et let tilgængeligt sted, og det skal være muligt at foretage nødvendige justeringer eller udskiftninger.

….

Bilag IX - Oversigt over øvrige gældende arbejdsmiljøbekendtgørelser med bestemmelser vedr. indretning af tekniske hjælpemidler, pr. 1. december 1998, jf. § 19, stk. 2

….

Traktorer til landbrug og skovbrug

Bekendtgørelse nr. 475 af 18. september 1975 om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

….

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden

(Ikraftholdelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer

….

Administrative regler

§ 3.

Følgende administrative regler forbliver i kraft, således som de var gældende efter arbejderbeskyttelseslovgivningen, medmindre andet er angivet

B.

Bekendtgørelser

….

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 475 af 18. september 1975 om EF-direktiver om landbrugs- og skovbrugshjultraktorer

I medfør af §§ 17, 19 og 29 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse, §§ 9 og 11 i lov om arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og §§ 9, 11 og 21 i lov om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri, jfr. lovbekendtgørelserne nr. 297, 298 og 299 af 4. juli 1968, som ændrede ved lov nr. 216 af 19. maj 1971 fastsættes

§ 1.

En fabriksny traktor kan ikke nægtes godkendt under henvisning til, at den ikke opfylder danske bestemmelser om traktorers indretning og udstyr m.v., der fastsættes i medfør af de nævnte lovbestemmelser, såfremt

traktoren opfylder de modsvarende bestemmelser i et EF-direktiv, og

fremstilleren (ansøgeren) fremsætter begæring om, at EF-bestemmelserne lægges til grund ved meddelelse af den danske godkendelse.

§ 2.

Begæringen efter § 1 skal kun imødekommes, såfremt den omfatter alle de bestemmelser i det pågældende EF-direktiv, der vedrører arbejderbeskyttelseslovgivningen.

§ 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1975.

….

Rådets direktiv 74/150/EF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

Ændret ved

Rådets direktiv 79/694/EØF af 24. juli 1979 L 205 17 13.8.1979

Rådets direktiv 82/890/EØF af 17. december 1982 L 378 45 31.12.1982

Rådets direktiv 88/297/EØF af 3. maj 1988 L 126 52 20.5.1988

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/54/EF af 23. september 1997 L 277 24 10.10.1997

….

KAPITEL I

Definitioner

Artikel 1

1.

Ved (landbrugs- eller skovbrugs-) traktor forstås ethvert motordrevet køretøj, med hjul eller med bælter, der har mindst to aksler, og hvis funktion i det væsentlige ligger i dets trækkraft, og som er særlig konstrueret til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøj bestemt til benyttelse i landbrugs- eller skovbrugsbedrifter.

Det kan være indrettet til transport af gods og ledsagere.

….

KAPITEL II

EØF-standardtypegodkendelse af traktorer

Artikel 3

Begæring om udstedelse af en EØF-standardtypegodkendelse indgives af fabrikanten eller dennes repræsentant i en medlemsstat.

Med begæringen skal følge en fuldstændig liste med oplysninger eller et oplysningskort, jf. modellerne i bilag I, og de dokumenter, der er anført på dette kort.

For samme traktortype kan begæring om standardtypegodkendelse kun indgives i en medlemsstat.

Artikel 4

1.

Den enkelte medlemsstat godkender enhver traktortype (jf. definitionerne af køretøjsklasser og -typer i bilag II), der opfylder følgende betingelser

2.

Den medlemsstat, der foretager godkendelsen, træffer – om nødvendigt i samarbejde med de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater – de nødvendige foranstaltninger med henblik på i fornødent omfang at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte prototype.

Kontrollen foretages ved stikprøver.

For hver enkelt godkendt traktortype udfylder den pågældende medlemsstat samtlige rubrikker på standardtypegodkendelsesskemaet.

Artikel 5

1.

De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tilsender inden en måned de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater kopier af oplysningskort samt kopier af standardtypegodkendelsesskemaer for alle traktortyper, for hvilke de meddeler eller nægter godkendelse.

2.

For hver traktor, der fremstilles i overensstemmelse med den godkendte prototype, udstedes der af fabrikanten eller dennes repræsentant i registreringslandet en typeattest som gengivet i bilag III.

3.

Medlemsstaterne kan dog med henblik på beskatning af traktoren eller udstedelse af registreringsdokumenter kræve, at typeattesten indeholder oplysninger ud over de i bilag III anførte, når disse udtrykkeligt fremgår af beskrivelsen eller ved en simpel beregning kan udledes deraf.

Artikel 6

1.

Den medlemsstat, der har udstedt EØF-standardtypegodkendelsen, skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at holde sig underrettet om eventuel indstilling af produktionen samt om enhver ændring med hensyn til de i oplysningskortet anførte oplysninger.

2.

Nødvendiggør en sådan ændring efter den pågældende medlemsstats opfattelse ikke ændring i det udstedte standardtypegodkendelsesskema eller udstedelse af et nyt standardtypegodkendelses-skema, underretter de kompetente myndigheder i denne stat fabrikanten herom og tilsender i regelmæssige samlede forsendelser de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater kopier af de ændringer, der er foretaget i de tidligere udsendte oplysningskort.

3.

Konstaterer den pågældende medlemsstat, at der som følge af en i oplysningskortet foretaget ændring er grund til nye forsøg eller nye undersøgelser, og at dette medfører ændring af det pågældende standardtypegodkendelsesskema eller udstedelse af et nyt standardtypegodkendelsesskema, underretter de pågældende myndigheder i denne stat fabrikanten herom og tilsender de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater disse nye dokumenter inden en måned efter deres udstedelse.

4.

Bliver standardtypegodkendelses-skemaet ændret, erstattet af et andet eller såfremt produktionen af den godkendte type indstilles, meddeler de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har meddelt denne godkendelse, inden en måned de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater serienumrene på den sidste traktor, der er fremstillet i overensstemmelse med det gamle skema, og i givet fald serienumrene på den første traktor, der er fremstillet i overensstemmelse med det nye eller det ændrede skema.

Artikel 7

1.

Medlemsstaterne må ikke af grunde, der har forbindelse med traktorens konstruktion eller funktion, nægte indregistrering eller forbyde salg, ibrugtagning eller benyttelse af en ny traktor, der er ledsaget af en typeattest.

2.

Denne attest er dog ikke til hinder for, at en medlemsstat træffer sådanne foranstaltninger over for traktorer, der ikke er i overensstemmelse med den godkendte prototype.

Manglende overensstemmelse med den godkendte prototype foreligger, når der i forhold til oplysningskortet konstateres afvigelser, der ikke i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2 eller 3, er godkendt af den medlemsstat, der har meddelt godkendelsen.

For så vidt der i særlige direktiver er anført grænseværdier, foreligger der ikke afvigelser fra den godkendte type, såfremt afvigelserne ikke går ud over grænseværdierne.

Artikel 8

1.

Såfremt den medlemsstat, der har meddelt en EØF-standardtypegodkendelse, konstaterer, at flere traktorer, der er ledsaget af typeattest, ikke svarer til den type, for hvilken der er meddelt godkendelse, træffer den de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre overensstemmelse mellem produktionen og den godkendte type.

De kompetente myndigheder i denne stat underretter de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater om de trufne foranstaltninger, der i givet fald kan udstrækkes til tilbagekaldelse af EØF-standardtypegodkendelsen.

De nævnte myndigheder træffer de samme foranstaltninger, når de får meddelelse fra de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat om en sådan manglende overensstemmelse.

2.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder giver inden en måned hinanden meddelelse om tilbagekaldelse af en meddelt EØF-standardtypegodkendelse og grundene hertil.

3.

Bestrider den medlemsstat, der har meddelt EØF-standardtypegodkendelse, rigtigheden af en meddelelse om manglende overensstemmelse, skal de pågældende medlemsstater bestræbe sig på at bilægge uoverensstemmelsen.

Kommissionen holdes løbende orienteret herom.

Om fornødent foranstalter den konsultationer, der er egnede til at hidføre en løsning.

Artikel 9

1.

Konstaterer en medlemsstat, at traktorer af en bestemt type er en fare for færdselssikkerheden eller for sikkerheden under arbejdet, skønt de er ledsaget af behørigt udstedte typeattester, kan den for et tidsrum af højst 6 måneder nægter registrering af disse eller forbyde salg, ibrugtagning eller benyttelse af dem på sit område.

Den pågældende medlemsstat underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen om beslutningen og begrundelsen herfor.

2.

Inden for en frist af seks uger indhenter Kommissionen udtalelser fra de pågældende medlemsstater.

Den afgiver straks udtalelse og træffer hensigtsmæssige forholdsregler.

I tilfælde af at en ændring som i artikel 11 anført måtte forekomme den nødvendig, forlænges den i stykke 1 nævnte frist indtil afslutningen af den i artikel 13 fastlagte procedure.

….

Rådsdirektiv 86/415 af 24. juli 1986 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer, artikel 2 og artikel 3

Ændret ved Rådets direktiv 97/54/EF af 23. september 1997

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR –

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske

Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg (2),

og ud fra følgende betragtninger

De tekniske forskrifter, som landbrugs- og skovbrugshjultraktorer skal opfylde i henhold til national lovgivning, omfatter blandt andet montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordningerne; disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat; det er derfor nødvendigt, at samtlige medlemsstater vedtager ensartede forskrifter enten som tillæg til eller i stedet for deres nuværende bestemmelser, bl. a. med henblik på at fremgangsmåden for EØF-standardtypegodkendelse i henhold til Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

….

Artikel 1

1.

Ved landbrugs- eller skovbrugstraktor forstås ethvert motordrevet køretøj med hjul eller med bælter, der har mindst to aksler, og hvis funktion i det væsentlige ligger i dets trækkraft, og som er særlig konstrueret til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer bestemt til benyttelse i landbrugs- eller skovbrugsbedrifter.

Den kan være indrettet til transport af gods og passagerer.

….

Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke nægte EØF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af en traktor eller nægte eller forbyde salg, registrering, ibrugtagning eller brug af traktorer af grunde, der vedrører montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordningerne, såfremt disse opfylder forskrifterne i bilag I, II, III og IV.

Artikel 3

Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for inden for traktatens rammer at foreskrive de krav, som de finder nødvendige for at sikre beskyttelse af arbejdstagere ved brug af de pågældende traktorer, for så vidt dette ikke indebærer ændringer af traktorerne i forhold til dette direktivs forskrifter.

….

BILAG I

DEFINITIONER, ANSØGNING OM EØF-STANDARDTYPEGODKENDELSE,

EØF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

1.

DEFINITIONER

1.1.

Traktortype

Ved »traktortype for så vidt angår montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger« forstås traktorer, som med hensyn til den indre indretning ikke udviser indbyrdes forskelle, som kan påvirke monteringen, placeringen, virkemåden og identifikationen af betjeningsan ordningerne.

1.2.

Betjeningsanordning

Ved »betjeningsanordning« forstås enhver del, hvis aktivering umiddelbart ændrer traktorens eller et med denne sammenkoblet redskabs tilstand eller virkemåde.

2.

ANSØGNING OM EØF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

2.1.

Ansøgning om EØF-standardtypegodkendelse af en traktortype for så vidt angår montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger skal indgives af traktorfabrikanten eller dennes befuldmægtigede.

2.2.

Ansøgningen skal vedlægges en beskrivelse (fotos eller tegninger) i tre eksemplarer af de dele af traktoren, som omfattes af forskrifterne i dette direktiv.

2.3.

En traktor, der er repræsentativ for den type, som ønskes standardtypegodkendt, eller den (eller de) del(e) af traktoren, som anses for at være væsentlig(e) for gennemførelsen af de i nærværende direktiv fastsatte kontrolforanstaltninger, skal fremstilles for den tekniske tjeneste, som foretager standardtypegodkendelsen.

3.

EØF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

En attest, der er i overensstemmelse med den i bilag V viste model, vedlægges EØF-standardtypegodkendelsesskemaet.

BILAG II

TEKNISKE KRAV

1.

GENERELLE FORSKRIFTER

1.1.

Betjeningsanordningerne skal være let tilgængelige og må ikke frembyde fare for føreren, der skal kunne aktivere dem let og uden risiko; de skal være udformet og anbragt eller beskyttet således, at enhver uoverlagt omskiftning eller utilsigtet fremkaldelse af en bevægelse eller anden form for farlig manøvre, er udelukket.

1.2.

Når identifikationen af betjeningsanordningerne sker ved hjælp af symboler, skal de anvendte symboler være i overensstemmelse med de i bilag III gengivne.

1.3.

Andre symboler end dem, der er gengivet i bilag III, kan anvendes til andre formål, såfremt det ikke er muligt at forveksle dem med de symboler, der er gengivet i nævnte bilag.

1.4.

Symbolerne anses for at være i overensstemmelse med direktivet, såfremt forholdet mellem dimensionerne, således som vist i bilag IV, er overholdt.

1.5.

Symbolerne skal anbringes på betjeningsanordningerne eller i umiddelbar nærhed af disse.

1.6.

Symbolerne skal være tydeligt synlige på deres baggrund.

1.7.

For så vidt der i punkt 2 er fastsat særlige forskrifter vedrørende montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordningerne, skal disse være i overensstemmelse med de særlige forskrifter i punkt 2.

Andre løsninger kan tillades, såfremt fabrikanten godtgør, at disse opfylder de ovenfor opregnede krav mindst lige så godt.

2.

SÆRLIGE FORSKRIFTER

2.1.

Betjeningsanordning til start af motoren

Motoren må ikke kunne startes, hvis traktoren derved kan sættes i ukontrolleret bevægelse.

Dette krav anses for at være opfyldt, hvis motoren kun kan startes

2.2.

Betjeningsanordning til standsning af motoren

Aktivering af denne anordning skal uden konstant manuel påvirkning bringe motoren til standsning, og motoren må ikke kunne gå i gang på ny automatisk.

Er betjeningsanordningen til standsning af motoren ikke kombineret med betjeningsanordningen til start af motoren, skal den have en farve, der tydeligt kontrasterer med baggrunden og med de øvrige betjeningsanordninger.

Er den udformet som en kontaktknap, skal den være rød.

2.3.

Betjeningsanordning for differentiallås

For en monteret betjeningsanordning skal der angives identifikation.

Det skal være tydeligt angivet, når diferentiallåsen er aktiveret, såfremt betjeningsanordningens position ikke oplyser derom.

2.4.

Betjeningsanordning for trepunktsophæng

2.4.1.

Enten skal betjeningsanordningerne for trepunktsophænget være monteret således, at løfte- og sænkemanøvrer kan ske på betryggende måde, og/eller der skal på redskabernes tilkoblingsanordninger findes automatiske koblingsaggregater, som kan betjenes uden tilstedeværelse af en person mellem traktoren og redskaberne.

Er der monteret en sådan betjeningsanordning, skal dette angives ved identifikation.

2.4.2.

Sikkerhedskravene vedrørende løftning og sænkning af tilkoblede redskaber anses for overholdt, når følgende betingelser er opfyldt

2.4.2.1.

Hovedbetjeningsanordninger

Hovedbetjeningsanordningerne og deres eventuelle forbindelsessystem er anbragt eller beskyttet således, at de er uden for førerens rækkevidde, når han står på jorden mellem traktoren og det tilkoblede redskab, eller der skal være anbragt supplerende udvendige betjeningsanordninger.

2.4.2.2.

Supplerende udvendige betjeningsanordninger

2.4.2.2.1.

De supplerende udvendige betjeningsanordninger er anbragt således, at føreren kan aktivere dem fra et sted uden for fare, f. eks. hvis betjeningsanordningerne for det hydrauliske trepunktsophæng eller dets supplerende betjeningsanordninger befinder sig uden for de vertikale planer, der dannes af afskærmningens indersider, og

2.4.2.2.2. det kun er muligt at aktivere det hydrauliske trepunktsophæng ved hjælp af betjeningsanordninger, der for hver enkelt aktivering kun muliggør en bevægelse på højst 100 mm.

Målepunkterne herfor er tilkoblingspunkterne for trepunktsophængets trækstænger, eller

2.4.2.2.3. det hydrauliske trepunktsophæng aktiveres ved hjælp af supplerende betjeningsanordninger, der virker efter dødmandsknapprincippet.

Rådsdirektiv 89/173/EEC af 21. december 1988 om landbrugs- og skovbrugsmaskiner

Artikel 1

1.

Ved traktor (landbrugs- eller skovbrugstraktor) forstås ethvert motordrevet køretøj med hjul eller bælter, der har mindst to aksler, og hvis funktion i det væsentlige ligger i dets trækkraft, og som er særlig konstrueret til at trække, skubbe, bære eller drive visse redskaber, maskiner eller påhængskøretøjer bestemt til benyttelse i landbrugs- og skovbrugsbedrifter.

Det kan være indrettet til transport af gods og passagerer.

2.

Dette direktiv finder kun anvendelse på de i stk. 1 definerede traktorer, der er forsynet med luftgummiringe, og som har to aksler og en konstruktiv bestemt maksimalhastighed på mellem 6 og 40 km i timen.

Artikel 2

1.

Medlemsstaterne kan ikke nægte EØF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af en traktor, nægte indregistrering eller forbyde salg, ibrugtagning eller brug af en traktor af grunde, der vedrører

hvis disse forhold opfylder forskrifterne i de tilsvarende bilag, og hvis forruder og andre ruder samt de mekaniske forbindelser er forsynet med EØF-typegodkendelsesmærke.

2.

Uanset stk. 1 vedrørende brug af en traktor kan medlemsstaterne under hensyn til påhængskøretøjets(ernes) masse, fortsat anvende deres nationale forskrifter, navnlig i forbindelse med de særlige anvendelseskrav, der skal opfyldes af hensyn til deres områdes relief, dog under iagttagelse af begrænsningerne for påhængskøretøjets samlede masse i bilag I, nr. 2.2, hvis dette hverken indebærer ændringer af traktoren eller en yderligere national standardtypegodkendelse.

….

Rådets direktiv 2003/37 af 26. maj 2003 om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF

….

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved

a) »EF-typegodkendelse«

En fremgangsmåde, hvorved en medlemsstat attesterer, at en type køretøj, system, komponent eller teknisk enhed opfylder de tekniske krav i dette direktiv.

EF-typegodkendelsen kan også benævnes EF-komponenttypegodkendelse, når den vedrører systemer, komponenter eller tekniske enheder.

….

Artikel 4

Proceduren for ansøgning om EF-typegodkendelse

1.

Hver medlemsstat udsteder

a) en EF-typegodkendelse for de køretøjstyper, der er i overensstemmelse med oplysningerne i informationsmappen, og som afhængig af deres klasse opfylder de tekniske krav i de relevante særdirektiver, der er anført i bilag II, kapitel B

….

Artikel 15

Beskyttelsesklausuler

1.

Hvis en medlemsstat finder, at køretøjer, systemer, komponenter eller tekniske enheder af en bestemt type udgør en alvorlig fare for færdsels- eller arbejdssikkerheden, selv om de er ledsaget af en gyldig typeattest eller er mærket på passende vis, kan den dog i højst seks måneder nægte registreringen af sådanne køretøjer eller forbyde salget eller ibrugtagningen på sit område af sådanne køretøjer, systemer, komponenter eller tekniske enheder.

Den pågældende medlemsstat underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom med en begrundelse for sin beslutning.

2.

I de i stk. 1 anførte tilfælde holder Kommissionen snarest muligt samråd med de berørte parter.

Hvis Kommissionen efter dette samråd konstaterer

Hvis den i stk. 1 anførte beslutning skyldes en mangel i et af særdirektiverne, vedtages beslutningen om at fastholde den efter proceduren i artikel 20, stk. 2.

Artikel 16

Manglende overensstemmelse med den godkendte type

1.

Ved manglende overensstemmelse med den godkendte type forstås, at der konstateres afvigelser i forhold til EF-typegodkendelsesattesten og/eller informationspakken, som den medlemsstat, der har udstedt godkendelsen, ikke har givet tilladelse til i henhold til artikel 5, stk. 3.

Et køretøj anses ikke for at være i uoverensstemmelse med den godkendte type, hvis de tolerancer, der er tilladt i særdirektiver, er overholdt.

2.

Hvis en medlemsstat, der har udstedt en EF-typegodkendelse, konstaterer, at køretøjer, systemer, komponenter eller tekniske enheder, som er ledsaget af en typeattest eller forsynet med et godkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den type, den har godkendt, træffer den de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de producerede køretøjer, systemer, komponenter eller tekniske enheder atter bringes i overensstemmelse med den godkendte type.

Godkendelsesmyndighederne i den pågældende medlemsstat underretter godkendelsesmyndighederne i de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de trufne foranstaltninger, der om nødvendigt kan omfatte inddragelse af godkendelsen.

….

Artikel 17

Kontrol af den manglende overensstemmelse

Hvis en medlemsstat fastslår, at køretøjer, systemer, komponenter eller tekniske enheder, som er ledsaget af en EF-typeattest eller forsynet med et EF-typegodkendelsesmærke, ikke er i overensstemmelse med den godkendte type, kan den anmode den medlemsstat, der har udstedt EF-typegodkendelsen, om at kontrollere, om de producerede køretøjer, systemer, komponenter eller tekniske enheder er i overensstemmelse med den godkendte type.

Denne kontrol skal finde sted snarest muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter, at anmodningen er fremsat.

Artikel 18

Meddelelse om beslutninger og retsmidler

Der skal gives en udførlig begrundelse for alle beslutninger om at nægte eller inddrage en EF-typegodkendelse, nægte registrering eller forbyde ibrugtagning eller salg, som træffes i medfør af bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af direktivet.

Den berørte part underrettes om beslutningen med angivelse af, hvilke retsmidler der er til rådighed i medfør af den gældende lovgivning i medlemsstaterne, og hvilke tidsfrister der gælder for anvendelse af disse retsmidler.

Artikel 24

Ophævelse

1.

Direktiv 74/150/EØF ophæves med virkning fra den 1. juli 2005.

2.

Henvisninger til direktiv 74/150/EØF gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses i henhold til den i bilag VIII anførte ækvivalenstabel.

….

BILAG II

B.

Definition af køretøjstyper

1 .

H j u l t r a k t o r e r

I dette direktiv forstås ved

»type«: traktorer, der er af samme klasse og identiske, i det mindste hvad angår følgende væsentlige punkter

»variant«: traktorer af samme type og identiske i det mindste på følgende punkter

»version«: af en variant, traktorer sammensat af dele, som er anført i informationsmappen i overensstemmelse med bilag I.

….

–

For at sænke hitchkrogen skal man først hæve 3-punktsophænget til topposition ved hjælp af positionskontrollen.

Hitchkrogen sænkes herefter sammen med 3-punktsophænget, hvorved 3 - punktsophænget sænkes til bundposition.

–

Hvis trækbelastningshjulet står på høj følsomhed vil 3-punktsophænget umiddelbart herefter begynde at køre langsomt op, indtil 3-punktsophænget når topposition.

Denne bevægelse medfører, at hitchkrogsystemet på et tidspunkt begynder at bevæge sig opad og dermed lukker sammen.

Ved indstilling på høj følsomhed “ drev” hitchkrogen langsomt opad, når betjening var sket fra kabinen.

–

En brochure over Case IH MXU MAXXUM Serien.

–

Kopi af uddrag af brugerhåndbog til ovennævnte traktorserie.

–

Kopi af en plastlamineret dobbeltside, der dækker 4 sider af instruktionsbogen, og hvori særligt er fremhævet en advarsel i instruktionsbogen.

Denne laminerede dobbeltside er beregnet til opbevaring i traktoren for at fremhæve de særlige risici i forbindelse med hitchkrogsystemet.

–

Plastlaminerede mærkater med teksterne

“Positionskontrol vælges, ved at dreje belastningshjulet helt mod uret”, og “Advarsel

Indstil liften til positionskontrol ved at dreje belastningshjulet helt mod uret - inden påspænding af redskaber eller justeringer af 3-punktsophæng og Autohitch “.

–

C repræsenterer C, der producerer traktoren,

–

Det er C vurdering, at instruktionsbogens anvisninger ikke er fulgt, da ulykken indtraf,

–

Fabrikken har leveret ca. 3500 traktorer med samme type elektroniske lift og hitchkrogsystem, uden at der er sket lignende ulykker,

–

Da det alligevel har vist sig, at der kan indtræffe uheld har fabrikken ændret trækkontrollens styring (software), så den ikke vil modtage impulser fra liftens træksensor, når den holder stille, og dermed kun vil reagere, når føreren aktiverer et betjeningsgreb,

–

C vil igangsætte en handlingsplan, der sikrer, at alle nye traktorer fra oktober 2005 er ændret som nævnt ovenfor,

–

C vil omgående sørge for at alle traktorer på lager bliver opdateret, inden de udleveres til en bruger,

–

C inden udgangen af år 2005 igangsætter en kampagne med henblik på opdatering af softwaren for allerede leverede traktorer med den samme type elektronisk lift og hitchkrog.

–

at traktorer med hitchkrogsystemer er et teknisk hjælpemiddel omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler nr. 561 af 24. juni 1994 med ændringer, kapitel 3,

–

at de anvendte piktogrammer på betjeningspanelet til betjening af 3-punktsophænget ikke er meget tydelige, idet de er små (få mm høje), hvide på beige baggrund og i øvrigt ikke tydeligt selvforklarende,

–

at brugsanvisningen ikke giver tydelige oplysninger om, at 3-punktsophænget med hitchkrogsystemet kan “drive”, eller hvad der skal gøres, for at det ikke gør det,

–

at der opstår et potentielt og ubeskyttet klemningssted, når det er monteret på en traktor som Case IH MXU med det besigtigede 3-punktsophæng.

–

at det af Rådsdirektiv 89/173/EEC af 21. december 1988 om landbrugs- og skovbrugsmaskiner fremgår, at en EEC typegodkendt traktor ikke må nægtes godkendt, indregistreret eller taget i brug i et medlemsland,

–

at den pågældende traktor, herunder hitchkrogsystemet er EEC Typegodkendt,

–

at hitchkrogsystemet er en integreret og godkendt del af traktoren, og derfor ikke skal klassificeres som et teknisk hjælpemiddel.

–

at mellem 15.000 og 20.000 traktorer i Europa var udstyret med det hitchkrogsystem, som var monteret på den traktor af mærket Case IH MXU,

–

at den i sagen omhandlede traktor af mærke Case IH MXU og tilsvarende søstermodeller er udstyret med samme hitchkrogsystem, og at dette hitchkrogsystem sammen med traktoren er EF-typegodkendt,

–

at Arbejdstilsynet ikke i den konkrete situation har været berettiget til at udstede et påbud, idet det er i strid med EU-retten.

–

at hitchkrogsystemet ikke anses som en selvstændig maskine, men en del af traktoren, og

–

at der foreligger en gyldig EF-typegodkendelse af traktorer af typen Case IH MXU i overensstemmelse med indholdet, formålet og ordlyden af direktiv 74/150 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende visse dele og specifikationer for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer og særdirektiv 86/415 om montering, placering, virkemåde og identifikation af betjeningsanordninger for landbrugs- og skovbrugshjultraktorer.

–

landbrugs- eller skovbrugstraktorer, som defineret i artikel 1, stk. 1 i Rådets direktiv 74/150/EØF af 4. marts 1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af landbrugs- og skovbrugshjultraktorer med senere ændringer ,

a)

traktortypen er i overensstemmelse med oplysningerne i oplysningskortet;

b) køretøjstypen opfylder de kontrolkrav, der er foreskrevet i det i artikel 2, litra b), nævnte standardtypegodkendelsesskema.

–

når gearstangen befinder sig i neutral/fri position, eller

–

når gearkasseomskifteren befinder sig i neutral/fri position, eller

–

når motorkoblingen er aktiveret, eller

–

når hydrostaten befinder sig i fri position eller er uden tryk, eller

–

når indkoblingsanordningen i en hydraulisk transmission automatisk går tilbage i neutral position.

–

dimensioner og påhængskøretøjets masse,

–

omdrejningstalregulator og afskærmning af transmissionselementer, udragende dele og hjul,

–

forruder og andre ruder,

–

mekaniske forbindelser mellem traktor og påhængskøretøj, herunder den vertikale belastning på koblingspunktet,

–

anbringelsessted og -måde for foreskrevne skilte og påskrifter på traktorens stel,

–

betjeningsorgan til påhængskøretøjets bremser,

a)

at foranstaltningen er berettiget, underretter den straks den medlemsstat, der har taget initiativ hertil, og de øvrige medlemsstater herom

b)

at foranstaltningen er uberettiget, underretter den straks den medlemsstat, der har taget initiativ hertil, samt fabrikanten herom.

–

fabrikant

–

den af fabrikanten angivne typebetegnelse

–

væsentlige konstruktionsaspekter

–

centralrørschassis/længdevangechassis/leddelt chassis (klare og grundlæggende forskelle)

–

motor (forbrændingsmotor/el-motor/hybridtype)

–

aksler (antal)

–

motor

–

funktionsprincip

–

cylinderantal og -arrangement

–

forskelle i effekt på højst 30 % (den største effekt er 1,3 gange den mindste)

–

forskelle i slagvolumen på højst 20 % (den største værdi er 1,2 gange den mindste)

–

drivaksler (antal, placering, indbyrdes forbindelse)

–

styrende aksler (antal og placering)

–

forskel i tilladt totalmasse på over 10 %

–

transmission (art)

–

styrtsikkert personværn

–

bremsede aksler (antal)