Kontingentrestance
Statutory Text (5 Articles)
Kontingentrestance – rykkerbrev først sendt til forkert adresse – ny frist på 3 uger for indbetaling af skyldigt beløb
Resumé
A-kassen udstedte den 19. juli 2006 en attest E 303 for perioden 30. juni 2006 til 29. september 2006, der gav medlemmet ret til dagpenge under hendes arbejdssøgning i Spanien.
Det fremgik af attesten, at medlemmets adresse i attestperioden var….
Madrid i Spanien.
A-kassen sendte den 8. september 2006 medlemmet et rykkerbrev for indbetaling af medlemsbidrag for 1. august 2006 til 31. oktober 2006.
Af brevet fremgik, at medlemmet skulle betale det skyldige medlemskontingent senest den 2. oktober 2006, da hun ellers ville blive slettet som medlem af a-kassen.
Brevet blev først sendt til medlemmets seneste danske adresse.
Da brevet kom retur herfra sendte a-kassen den 15. september 2006 brevet til medlemmets adresse i Spanien.
A-kassen traf den 19. oktober 2006 afgørelse om, at medlemmet var blevet slettet som medlem af a-kassen.
Direktoratet var enig i a-kassens vurdering.
Direktoratet fandt samtidig, at medlemmet skulle tilbagebetale de dagpenge, som hun havde modtaget under sit ophold i Spanien.
Direktoratet fandt endvidere, at medlemmet havde handlet uagtsomt og at hun som følge heraf skulle pålægges en karantæne på 37 timer.
Ankenævnet ændrede direktoratets afgørelse.
Ankenævnet fandt ikke, at a-kassen havde været berettiget til at slette pågældende som medlem.
Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet ikke skulle tilbagebetale de dagpenge hun havde modtaget under sit ophold i Spanien, ligesom hun heller ikke skulle pålægges en karantæne på 37 timer.
Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at a-kassen den 8. september 2006 sendte rykkerbrevet til medlemmets seneste danske adresse på trods af at a-kassen på daværende tidspunkt var bekendt med medlemmets opholdsadresse i Spanien.
Ankenævnet fandt, at a-kassen med fremsendelsen af brevet til Spanien skulle have givet medlemmet en ny frist på 3 uger for indbetaling af det skyldige beløb.
XXX
XXX
XXX
j.nr.
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 11. december 2008.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet finder ikke, at a-kassen har været berettiget til at slette Dem som medlem.
De skal derfor ikke tilbagebetale de dagpenge (20.413,53 kr.), som De har modtaget under Deres ophold i Spanien, ligesom De heller ikke skal pålægges en karantæne på 37 timer.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 6. november 2007.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at
Det fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 78, stk. 2, at et medlem af a-kassen slettes som medlem, hvis medlemsbidraget ikke betales rettidigt.
Det fremgår videre af arbejdsløshedsforsikringslovens § 78, stk. 3, at a-kassen skriftligt skal have rykket medlemmet for det skyldige medlemsbidrag, og at a-kassen skal have givet 3 ugers frist for indbetaling af det skyldige beløb.
Det fremgår endvidere af arbejdsløshedsforsikringslovens § 78, stk. 4, at hvis medlemmet betaler det skyldige beløb senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, kan medlemskabet genoprettes.
Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at a-kassen den 8. september 2006 sender rykkerbrevet til Deres seneste danske adresse på trods af at a-kassen på daværende tidspunkt var bekendt med Deres opholdsadresse i Spanien.
Ankenævnet finder, at a-kassen med fremsendelsen af brevet til Spanien skulle have givet Dem en ny frist på 3 uger for indbetaling af det skyldige beløb.
Ankenævnet finder på denne baggrund, at a-kassen ikke har overholdt lovens betingelser for rykke- og sletteprocedure i forbindelse med at a-kassen slettede Dem som medlem af a-kassen.
De skal derfor ikke anses for slettet som medlem af a-kassen.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til
O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N
Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.
På ankenævnets vegne
………………
De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til
……………………..
Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005
§ 78.
Et medlem skal betale medlemsbidrag efter § 77 til de af kassen fastsatte tidspunkter.
Medlemsbidraget skal vedrøre en nærmere angiven periode.
Stk. 2.
Et medlem, der undlader at betale det fulde medlemsbidrag rettidigt, bortset fra frivilligt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, slettes som medlem af kassen med virkning fra det tidspunkt, indtil hvilket medlemmet har betalt bidrag, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Slettelse kan kun finde sted, hvis medlemmet ikke har betalt det skyldige medlemsbidrag senest 3 uger efter, at kassen skriftligt har rykket medlemmet for restancen.
Rykkerskrivelsen skal afsendes til de medlemmer, der ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt det fulde medlemsbidrag, der forfalder i denne måned.
Skrivelsen skal udtrykkeligt angive, at medlemmet vil blive slettet, hvis det skyldige medlemsbidrag ikke bliver betalt.
Stk. 4.
Hvis det skyldige medlemsbidrag, jf. stk. 2 og 3, samt senere forfaldent medlemsbidrag betales senest 4 uger efter, at medlemmet er blevet skriftligt underrettet om slettelsen, hæves slettelsen.
Stk. 5.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan bestemme, at fristen efter stk. 3, 1. pkt., forlænges for en kasse eller en gruppe af medlemmer af kassen, når særlige forhold medfører væsentlige vanskeligheder for medlemmerne ved at overholde fristen.
Stk. 6.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-5, herunder regler om udelukkelse fra ret til dagpenge m.v. for medlemmer, der har undladt at betale medlemsbidrag rettidigt, og om tilbagebetaling af medlemsbidrag.
Stk. 7.
………………
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse
Rykker- og sletteproceduren for medlemsbidraget
Rykkerproceduren
§ 8.
Betaler man ikke medlemsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.
Stk. 2.
A-kassen skal sende brevet, når den konstaterer, at man ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned.
Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden brevet sendes.
Restancegebyret må ikke fremstå som en del af medlemsbidraget.
Stk. 3.
A-kassen skal i brevet klart skrive, at man vil blive slettet, hvis medlemsbidraget til a-kassen ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt, jf. dog § 9, stk. 3, om genoprettelse af medlemskabet.
Stk. 4.
Betaler man medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne, selvom man ikke betaler det faglige kontingent.
Stk. 5.
A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.
Slettelse og genoprettelse af medlemskabet
§ 9.
Betaler man ikke medlemsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 8, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at man slettes som medlem af a-kassen.
Man slettes fra det tidspunkt, hvortil man har betalt.
Stk. 2.
A-kassen skal skrive i slettebrevet, at medlemskabet bliver genoprettet, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt.
Stk. 3.
Betaler man, hvad man skylder senest 4 uger efter, at a-kassen har sendt brevet, genoprettes medlemskabet.
Betaler man det opkrævede bidrag senest den dag, brevet sendes, genoprettes medlemskabet.
Stk. 4.
Betaler man bidraget efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger i rykkerbrevet, og får man sit medlemskab genoprettet, får man en karantæne, jf. § 10, stk. 1.
Stk. 5.
A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.
–
a-kassen den 19. juli 2006 har udstedt en attest E 303 for perioden 30. juni 2006 til 29. september 2006, der gav Dem ret til dagpenge under Deres arbejdssøgning i Spanien, dog efter at De havde afviklet 3 ugers karantæne og efter at De havde tilmeldt Dem Arbejdsformidlingen i Spanien,
–
Deres adresse ifølge ovennævnte attest i attestperioden var …..Madrid, Spanien.
A-kassen var dermed bekendt med Deres opholdsadresse i attestperioden,
–
a-kassen den 8. september 2006 sendte Dem et rykkerbrev for indbetaling af medlemsbidrag for 1. august 2006 til 31. oktober 2006,
–
ovennævnte rykkerbrev først blev sendt til Deres seneste danske adresse, ……………. og efterfølgende, idet brevet kom retur herfra, den 15. september 2006 sendt til Deres adresse i Spanien, …………….Madrid,
–
det af rykkerbrevet fremgik, at De skulle betale Deres skyldige medlemskontingent senest den 2. oktober 2006, da De ellers ville blive slettet som medlem af a-kassen, og
–
a-kassen den 19. oktober 2006 traf afgørelse om, at De var slettet som medlem af a-kassen.
Brevet blev sendt til adressen ……………..
Madrid.
Af brevet fremgik, at De kunne genoprettes som medlem af a-kassen, hvis De senest den 20. november 2006 betalte det skyldige kontingent.
De ville dog blive pålagt 7,4 timers effektiv karantæne.
-
§ 78, stk. 1-4 og stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og
-
§ 8 og § 9, i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 514 af 7. juni 2001 om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.