Legislator Case Law & Legislation
W20081027825 DK

Gartnerivirksomhed, afskåret fra drift, betalingsstandsning, erklæring fra tilsynsførende, 2 biler overdraget til ægtefælle, 1 ejendom solgt til ægtefælle, ejendommen bortforpagtet, ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2008 10278 Historic

Gartnerivirksomhed, afskåret fra drift, betalingsstandsning, erklæring fra tilsynsførende, 2 biler overdraget til ægtefælle, 1 ejendom solgt til ægtefælle, ejendommen bortforpagtet, ophør med selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

KEN#LOKDOK23 2008 10278 Historic

Resumé

Efter reglerne kan et medlem som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse anses for ophørt mere end midlertidigt, når hele virksomheden er overdraget eller lukket.

Dette er hovedreglen om ophør med hovedbeskæftigelse.

Det fremgår af vejledningen til bekendtgørelse om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, at betalingsstandsning ikke er en ophørsgrund, men at et medlem kan anses for ophørt ved betalingsstandsning, hvis en række betingelser er opfyldt.

Herunder skal skifteretten have beskikket et tilsyn, og tilsynet skal have erklæret at tilsynet varetager afviklingen af virksomheden uden medlemmets medvirken samt vedlægge en række dokumenter som dokumentation.

I denne sag havde medlemmet drevet gartnerivirksomhed med sit aktieselskab.

Selskabet blev anmeldt i betalingsstandsning ved skifterettens møde primo januar 2007.

Tilsynsførende advokat havde erklæret at tilsynet foranlediger afviklingen af selskabet uden medlemmets medvirken, at virksomheden var lukket, osv., samt havde vedlagt de påkrævede dokumenter, herunder udskrift fra skifteretsbogen.

Der var i sagen ikke er oplysninger om, at medlemmet skulle have drevet gartnerivirksomhed på anden baggrund eller skulle have genoptaget driften af gartnerivirksomhed.

Ankenævnet fandt derfor, at medlemmet var ophørt mere end midlertidigt med sin gartnerivirksomhed fra anmeldelse af betalingsstandsning.

Ankenævnet vurderede, at medlemmets fortsatte ejerskab af en landbrugsejendom med tilhørende arealer skulle anses for formueforvaltning og dermed ikke havde indflydelse på medlemmets ophør med drift af gartnerivirksomheden.

Ankenævnet lagde vægt på, at de omkringliggende arealer ikke var indrettet til gartneridrift og ikke tidligere var anvendt i virksomheden.

Arealerne kunne derfor ikke anses for virksomhedens driftsmidler.

Ankenævnet lagde også vægt på, at ejendommen var medlemmets bopæl, og at der var en aftale om en anden virksomheds hidtidige og fremtidige brug af de omkringliggende arealer.

KEN#LOKDOK23 2008 10278 Historic

NN

Ankenævnet har behandlet RRs klage på møde den 27. november 2008.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

NN anses for afskåret fra at drive selvstændig virksomhed med XX A/S fra anmeldelse af betalingsstandsning.

NN kan anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed da han meldte sig ledig den 28. februar 2007.

NN havde derfor ret til dagpenge, hvis han opfyldte de øvrige betingelser herfor.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets afgørelse af den 5. oktober 2007.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

Ankenævnet har endvidere lagt til grund, at direktoratet den 5. oktober 2007 har truffet afgørelse om, at NN ikke kan anses for ophørt mere end midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed.

NN havde derfor ikke ret til dagpenge, da han meldte sig ledig den 28. februar 2007.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

En betalingsstandsning er ikke en selvstændig ophørsgrund.

Betalingsstandsning er dog i praksis ofte en forløber for virksomhedens lukning, salg eller konkurs.

Medlemmet vil derfor kunne anerkendes som mere end midlertidigt ophørt med udøvelse af selvstændig virksomhed under betalingsstandsning fra det tidspunkt, hvor skifteretten har behandlet anmeldelsen og beskikket et tilsyn.

Det beskikkede tilsyn skal fremlægge udskrift af retsbogen om betalingsstandsningen og skriftligt bekræfte, at følgende betingelser er opfyldt

Advokat AA har som beskikket tilsyn erklæret, at pr. 8. januar 2007 var følgende betingelser opfyldt

Vedlagt erklæringen var udskrift af retsbogen, den 8. januar 2007.

Det fremgår af retsbogen, at Skifteretten i [bynavn udeladt] blev sat den 8. januar 2007, hvor betalingsstandsning vedr.

XX A/S blev anmeldt.

Advokat AA blev af Skifteretten i [bynavn udeladt] beskikket som tilsyn under betalingsstandsning,

Ankenævnet finder på denne baggrund, at NN kan anses for afskåret fra at drive selvstændig virksomhed med XX A/S fra anmeldelse af betalingsstandsning ved Skifteretten.

Ankenævnet finder, at NN kan anses for ophørt med drift af gartnerivirksomhed den 28. februar 2007, idet han var afskåret fra at drive XX A/S, og der ikke er oplysninger om, at han skulle have drevet gartnerivirksomhed på anden baggrund eller skulle have genoptaget driften af gartnerivirksomhed.

[adresse 1]

Ejendommen på adressen [adresse 1] består af bygninger, som har været NN s bopæl, samt omkringliggende arealer.

Ejendommen blev overdraget af betalingsstandsningsboet til NN s ægtefælle, ÆÆ.

Aftalen om købet blev indgået den 19. februar 2007.

Der var overtagelse den 1. maj 2007.

Ægtefællen har den 25. oktober 2007 indgået en aftale med ZZ om forpagtning af de omkringliggende arealer.

Aftalen er efter sin ordlyd uopsigelig indtil den 28. februar 2012.

ZZ har på tro og love erklæret, at det har været aftalt siden 1. november 2002, at ZZ skulle passe de omkringliggende dyrkningsværdige jordarealer på 2,5 ha. og beholde hele høsten, således at der ikke var noget økonomisk mellemværende mellem aftaleparterne.

Der er ikke oplysninger om, at de omkringliggende arealer er indrettet til gartneridrift.

Det vil derfor kræve en yderligere indretning af arealerne for at disse ville kunne anvendes i gartnerivirksomheden.

Da de omkringliggende arealer ikke tidligere har indgået i driften, og da arealerne ikke umiddelbart kan indgå i driften, finder ankenævnet, at arealerne ikke skal anses for en del af virksomhedens driftsmidler.

Da der ikke er tale om driftsmidler, da arealerne er tilknyttet bopælen, og da der er en aftale om [navn udeladt] hidtidige og fremtidige brug af arealerne, finder ankenævnet, at det fortsatte ejerskab af [adresse 1] må anses for formueforvaltning og har dermed ikke betydning for ophør med drift af selvstændig virksomhed med gartnerivirksomheden.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet.

På ankenævnets vegne

ff

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til

NN

Arbejdsdirektoratet, Stormgade 10, Postboks 1103, 1009 København K, j.nr.

A-kasse

Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 57.

Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b.

Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af § 84, stk. 10.

…

Stk. 3.

En selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Nærmere regler om, hvornår en selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

….

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket.

Stk. 2.

Et medlem kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den endelige overdragelse eller lukning, hvis medlemmet dokumenterer at være afskåret fra fortsat at drive virksomheden.

KEN#LOKDOK23 2008 10278 Historic

–

NN har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse med XX A/S,

–

virksomheden var beskæftiget med gartnerivirksomhed og havde hjemsted på adressen [adresse 1],

–

driften af gartneriet foregik fra ejendommen på adressen [adresse 2],

–

XX A/S ejede ejendommen på adressen [adresse 1], ejendommen på adressen [adresse 2], 3 biler, en kopimaskine og et varelager,

–

ejendommen på adressen [adresse 1] blev den 19. februar 2007 solgt til NNs ægtefælle, ÆÆ, med overtagelse den 1. maj 2007,

–

ejendommen på adressen [adresse 2] blev den 18. januar 2007 solgt til YY ApS med overtagelse den 19. februar 2007,

–

1 stk. Peugeot 407 blev solgt til [forhandler] den 14. februar 2007,

–

1 stk. Toyota Avensis Verso samt 1 stk. Toyota Picnic blev solgt til NNs ægtefælle den 27. marts 2007,

–

øvrige driftsmidler, inventar og varelager var afhændet den 28. februar 2007,

–

Ejendommen på adressen [adresse 1] består af bygninger, som er NNs bopæl, samt omkringliggende arealer,

–

ZZ på tro og love har erklæret, at det har været aftalt siden 1. november 2002, at ZZ skulle passe de omkringliggende dyrkningsværdige jordarealer på 2,5 ha. og beholde hele høsten, således at der ikke var noget økonomisk mellemværende mellem aftaleparterne, og

–

ÆÆ har indgået en aftale med ZZ om forpagtning af de omkringliggende arealer.

Aftalen har efter sin ordlyd virkning fra den 28. februar 2007, og er uopsigelig indtil den 28. februar 2012.

KEN#LOKDOK23 2008 10278 Historic

1)

Hensigten med betalingsstandsningen er at afvikle virksomheden,

2)

Virksomheden er lukket mere end midlertidigt, og der er ikke længere erhvervsmæssige aktiviteter i virksomheden,

3)

Afviklingen bliver forestået af tilsynet uden bistand fra medlemmet, og

4)

Tilsynet vil fortsat forestå virksomhedens afvikling uden medlemmets bistand efter betalingsstandsningens eventuelle ophør i medfør af konkurs-lovens regler, indtil virksomheden er endeligt afviklet, eller medlemmet er erklæret konkurs.

KEN#LOKDOK23 2008 10278 Historic

–

hensigten med betalingsstandsningen er at afvikle virksomheden,

–

virksomheden er lukket mere end midlertidigt, og der er ikke længere erhvervsmæssige aktiviteter i virksomheden,

–

afviklingen bliver forestået på tilsynets foranledning uden bistand fra medlemmet, og

–

tilsynet vil fortsat forestå virksomhedens afvikling uden medlemmets bistand efter betalingsstandsningens eventuelle ophør i medfør af konkurs-lovens regler, indtil virksomheden er endeligt afviklet, eller medlemmer er erklæret konkurs.

KEN#LOKDOK23 2008 10278 Historic

–

§ 57, stk. 3 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, og

–

§ 3, stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →